Klumme: Bagud på point

06-12-2010

Børnerådet er gået ind i kampen for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge. Det starter med en holdningsændring i befolkningen over for uddannelserne og de job, der følger med.

Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen

I årevis har vi vidst, at alt for mange unge dropper ud af ungdomsuddannelserne. I bedste fald strander de i dårligt betalte job, hvor de ikke får muligheden for at udfolde deres evner. I værste fald havner de på en form for offentlig ydelse, hvilket er utilfredsstillende for alle parter.

Nu er fagfolk og politikere så for alvor gået ind i kampen for at løse problemet. En lang række konferencer er blevet holdt det sidste års tid, hvor mange folk har talt om, hvordan vi kan få flere unge til at tage en uddannelse. I Børnerådet har vi også lige været med på vognen; i sidste uge holdt vi nemlig en stor konference sammen med Dansk Erhverv med titlen ’Unge På Tværs i Uddannelsesuniverset’. Det var et godt sted at være, hvis man ville blive klog på, hvad der skal til for at rykke tingene i den rigtige retning

En af de store pointer fra dagen kom fra den ekspertgruppe, som Børnerådet har lavet. Den består af unge, der har en masse erfaring med ungdomsuddannelserne – og frafald. De var enige om, at der sker en hæmningsløs glorificering af gymnasiet frem for erhvervsuddannelserne. Ifølge dem lever vi i et samfund, hvor det at have en lang eller mellemlang uddannelse – hvilket gymnasiet typisk giver adgang til – er langt mere prestigefyldt end alt muligt andet.

Også konferencedeltagerne synes, at nedgørelsen af de erhvervsfaglige uddannelser er et problem. For det betyder nemlig, at alt for mange unge vælger gymnasiet, selv om de langt hellere ville lave noget andet. På et tidspunkt vil der så være nogle, der falder fra, og sker det, kan det være enormt svært at komme op på hesten igen.

Jeg kan ikke være mere enig med dem. Job og uddannelser i fx omsorgssektoren er der ikke rigtig nogen, der regner for noget. Tag nu det meget omtalte pointsystem, der skal regulere, hvem der kan blive familiesammenført, og hvem der ikke kan. Det er en ren afspejling af problemet.

Hvis man vil gøre sig noget som helst håb om at få lov at leve i Danmark, så er man nødt til at have mindst tre års videregående uddannelse med sig. På den måde støtter systemet netop op om den pointe, vi fik fra konferencen: Der ER bare ikke prestige i at tage en erhvervsuddannelse.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik tegnet et andet og mere positivt billede af, hvor vigtig og betydningsfuld man er, når man har en erhvervsuddannelse. For det første fordi vores samfund ikke ville fungere, uden de job som erhvervsuddannelserne giver adgang til. Og for det andet fordi det vil være med til at sikre, at langt flere unge finder den rette vej i uddannelsessystemet i første hug.

På den måde vinder alle: De unge får et langt bedre og mere tilfredsstillende uddannelsesforløb, og samfundet får den arbejdskraft, det helt sikkert har brug for langt ud i fremtiden.

Klummen har været bragt i 24timer.