Uro i Mellemøsten: Hvad siger vi til børn?

09-01-2009

Medierne er i disse uger fyldt med billeder af mennesker, der lider under krigen i Mellemøsten. Kampene i Gaza har blodige konsekvenser og endnu engang er der mange børn, der er direkte ofre. Mediernes billeder og ord kan virke meget voldsomme på børn, og mange frygter for deres pårørendes skæbne og bliver urolige for, om sådan en krig også kan finde sted i Danmark. Forældre, lærere og pædagoger er usikre på, hvordan de skal forholde sig til børn i hele denne situation. Mange børn – både danske og børn fra Mellemøsten, kan have behov for råd og vejledning. Børnerådet giver her en række råd til voksne om, hvordan de kan forholde sig.

Børn har ret til information og omsorg

Børn har både behov for og ret til information om, hvad der sker i verden. Men børn har samtidig krav på beskyttelse og omsorg. Det er de voksne, der er omsorgspersoner for børnene. Og det er derfor de voksne, der skal vurdere, hvad det enkelte barn eller gruppen af børn har brug for mht. snak og forklaringer. Børn fra 6 års alderen og et godt stykke ind i skolealderen er typisk dem, der har mest brug for at snakke med voksne om, hvad det er, der foregår.

Se TV-nyheder sammen med børnene

Små børn har ingen glæde af at se tv-avis og nyhederne. Det skræmmer dem i stedet for. Se nyhederne sammen med de større børn, der selv viser interesse. Sæt god tid af, så I også kan tale om, hvad I ser. Helt små børn, der ikke umiddelbart forstår indholdet, skal ikke se nyheder i TV. Lyde, billeder og voksne egne reaktioner kan virke voldsomt på dem – så lad aldrig TV’et køre.

Myter er værre end fakta

Børn bruger en stor del af deres tid sammen med andre børn og fantasien løber lettere løbsk, hvis børnene ikke har en voksen sparringspartner. Myter kan let give anledning til større frygt end fakta. Hjælp børnene fri af overdrivelser, rygter og usandheder.

Lyv ikke – men spar på detaljerne

Man kan og skal ikke skjule for børn, at der er krig i Mellemøsten. Det er i stedet vigtigt at hjælpe børn med at fordøje og bearbejde de indtryk, de får. Det gør man ved at lytte til dem og forklare, hvad der sker, og hvorfor det sker. Meldingerne skal være enkle og konkrete og uden for mange detaljer.

Tal sammen om det, der sker – hvis børnene selv spørger

Nogle børn vil spørge meget til de handlinger, de kan se finder sted. Nogle vil blive bekymret, når de hører om raketnedslag og skoler, der bliver bombet. Vær åben overfor børnenes spørgsmål, svar ærligt på en måde, der er tilpasset barnets alder. Andre børn interesserer sig ikke for det, der foregår. Hav antennerne ude og vurder behovet for en snak. Pres ikke sagens problemstillinger ned over hovedet på børn. Børn har lov til at være børn.

Påfør ikke barnet de voksnes angst og usikkerhed

Børn er både optaget af, hvorfor situationen i Mellemøsten er opstået – og hvornår og hvordan den bliver afsluttet. Børn må forsikres om, at der er voksne, som arbejder på at løse konflikten. Børn er også optaget af, om de samme voldsomme handlinger kan ske i Danmark. Fortæl at risikoen for at der vil ske noget voldsomt i Danmark er lille.