Et mangehovedet uhyre

30-04-2009

Behovet for specialundervisning vokser og vokser og sluger i dag omkring 20 procent af alle folkeskolens ressourcer. Årsagen kalder Niels Egelund et mangehovedet uhyre, der skal bekæmpes med flere forskellige våben.

Interview med Niels Egelund - afgående medlem af Børnerådet og professor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er uddannet lærer, psykolog og dr.pæd.
Niels Egelund er udpeget indenfor området "Børn med særlige behov."

Antallet af børn i folkeskolen, som modtager specialundervisning er eksploderet gennem de senere år. På ti år er antallet steget med næsten 50 procent - til omkring 25.000 børn sidste år. Og mens frustrerede eksperter og politikere vrider sig i hænderne, så fortsætter kurven opad.

"Vi ved faktisk ikke, hvorfor behovet for specialundervisning stiger og stiger. Det eneste vi ved er, at de børn, som tegner sig for en stor del af stigningen, ikke lider af de klassiske handicaps som f.eks. syns- eller hørehæmning og udviklingshæmning. Det er de såkaldte AKT-elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Men jeg og andre arbejder lige nu på at finde nogle svar," fortæller professor fra DPU Niels Egelund, og fortsætter:

"Jeg plejer at sige, at det er et mangehovedet uhyre. Vi finder ikke svarene et enkelt sted, men det er derimod en kombination af mange forskellige forhold."

Indtil videre arbejder Niels Egelund og andre eksperter med en lang række "hypoteser," der skal undersøges nærmere for måske at kunne forklare det stigende behov. Han starter fra en ende med at remse op:

"For det første får langt flere børn stillet en diagnose inden for autismespektret og ADHD i dag. Det er børn, som man tidligere overså, sendte uden for døren eller anså som mærkelige. I dag er forældrene til disse børn langt mere vidende om sygdommene, og i forskellige netværk får de rådgivning og stiller langt flere krav end tidligere. Herunder specialundervisning."

Elever med en sådan diagnose fylder altså godt i statistikken, men kan langt fra forklare den voldsomme stigning alene.

Niels Egelund fortæller, at der også fødes langt flere børn med lav fødselsvægt, som i dag overlever på grund af øget viden og teknologi.

En lav fødselsvægt medfører ofte indlæringsvanskeligheder og et behov for særlig støtte, når barnet starter i skolen.

"Alt for mange børn bliver skadet allerede under graviditeten i dag. Det kan være, fordi moderen har et misbrug, eller hvis forældrene er for tæt relaterede. Det ser vi primært i familier med anden etnisk baggrund, hvor ægteskab mellem fætter og kusine er mest udbredt. Det synes jeg, at man skal blive bedre til at informere om, ikke er en særlig god idé," siger Niels Egelund og fortsætter med at remse op af den lange liste med de grunde, som formentlig er medvirkende til det store og voksende behov for specialundervisning.

Et æble om dagen....

"Endnu en grund til, at flere børn har indlæringsvanskeligheder, kan muligvis være den mad, vi spiser," siger Niels Egelund, der netop nu arbejder på en stor undersøgelse, som skal klargøre, præcis hvor stor en betydning maden har. Både hvad angår sund og usund kost, men også betydningen af de mange kemikalier og giftstoffer, som findes i vores råvarer.

Endeligt peger professoren på manglende forældrekompetencer som en betydelig faktor.

"Dette her, har jeg endnu ikke noget videnskabeligt bevis for at sige, men jeg har regnet ud, at de første børn af forældre, som selv har haft en antiautoritær opdragelse, begyndte i skolen i midten af 90'erne. Jeg er overbevist om, at forældrenes manglende evne til at sætte grænser hænger sammen med det store antal af elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Altså de såkaldte AKT-elever."

Sidst men ikke mindst nævner Niels Egelund den "fleksible skole."

Han mener ikke, at den moderne skole nødvendigvis er et godt sted at være, hvis man har en svag social baggrund.

"Der er langt færre regler i skolen i dag. Fleksible rammer og langt mere individuelt arbejde kan have en social slagside, fordi børn, som kommer fra et ressourcesvagt hjem, kan have svært ved at navigere i sådan et miljø. Sat på spidsen, så havde de måske bedre af lidt mere kæft, trit og retning," siger manden, som ikke er bange for både at være kontroversiel og provokerende.

Ikke lærernes skyld

Det kan næsten virke paradoksalt, at så mange børn i dag tages ud af klassen for at modtage specialundervisning, mens man på samme tid tilstræber en "rummelig folkeskole," hvor differentiering af undervisningen er et af nøgleordene. Alligevel mener Niels Egelund ikke, at man kan placere skylden hos lærerne.

"Det er ikke min opfattelse, at man er for hurtig til at sende børnene ud af klassen til specialundervisning. Og jeg tror også, at lærerne generelt er dygtige til at differentiere deres undervisning. Men selvfølgelig er der altid plads til forbedring. Man kan også sige, at lærerne er det eneste sted, hvor vi i virkeligheden har mulighed for at sætte ind. Forældrene kan vi jo ikke lave om på!"

Derfor er det også på skolerne, at udviklingen skal vendes, mener Niels Egelund og giver slutteligt nogle bud på, hvordan kurven knækkes:

"Højere professionalisme i skolen, der skal sættes ind med støtte langt tidligere - og ikke først i 2. eller 3. klasse, og så skal den inkluderende skole og et godt forældresamarbejde hele tiden tilstræbes."