Ordnede og værdige forhold for børn i asylsøgende familier

18-12-2007

Børnerådet retter med denne henvendelse til Folketinget og regeringen en appel om en hurtig og effektiv indsats, som kan forbedre forholdene for børn i asylsøgende familier i Danmark.

Til
Statsministeren
Integrationsministeren
Velfærdsministeren
samt de politiske partiers ordførere på socialområdet og på udlændinge- og integrationsområdet

Børnerådet retter med denne henvendelse til Folketinget og regeringen en appel om en hurtig og effektiv indsats, som kan forbedre forholdene for børn i asylsøgende familier i Danmark.

  • En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at 35 % af de 4-16-årige børn i danske asylcentre har tegn på psykiske lidelser.
  • En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at børnenes største problem er, at forældrene under opholdet får psykologiske, psykiatriske eller legemligt smertefulde lidelser
  • En undersøgelse fra Udlændingeservice viser, at behovet for psykologbehandling af børn og unge stiger voldsomt efter blot et enkelt års ophold i asylcentre.

Børnerådet finder det absolut nødvendigt, at der træffes hurtige og effektive foranstaltninger, som kan hjælpe de berørte børn og deres familier.

Staten er forpligtet til at hjælpe børn i asylsystemet
FN’s Børnekonvention pålægger Danmark en særlig forpligtelse overfor børn med særlige behov. Samme forpligtelse gælder i medfør af Serviceloven. Børn i familier, der befinder sig i det danske asylsystem, er i særdeleshed udsatte, og de har i høj grad særlige behov, som den danske stat er forpligtet til at imødekomme.

Børnerådet opfordrer derfor Folketinget og regeringen til at fremme børneperspektivet i de regler, der regulerer forholdene for asylansøgere med børn. Det skal først og fremmest ske ved at sikre, at de tiltag som iværksættes, retter sig mod at løse de grundlæggende årsager til de berørte børns lidelser og i anden række rettes mod at etablere lindrende foranstaltninger.

Kvalitetsstandarder for offentlig service – også på asylområdet
Der er behov for klare mål for den offentlige service, når det gælder håndteringen af asylsøgende børnefamiliers situation. Intentionerne bag kvalitetsreformen skal derfor også udmøntes konkret og målbart på asylområdet med klare, overordnede mål for service og sagsbehandling.

Når det gælder asylsøgende børnefamilier, er det bl.a. nødvendigt at fastsætte tidsgrænser for, hvor længe det må tage at gennemføre udsendelse af afviste asylansøgere, som ikke udrejser frivilligt.

Bestræbelser på at få hjemlandene til at acceptere at modtage egne statsborgere må ikke trække ud i uendelighed, og den danske stat skal derfor pålægge sig selv klare mål på dette område. Det vil bidrage til at mindske den usikkerhed, som asylsøgende familier kæmper med under deres ophold i Danmark. Samtidig vil det imødekomme FN's Børnekonventions intention om at tage udgangspunkt i, hvad der er til barnets bedste.

Afviste asylsøgende familier skal have opholdstilladelse

En gruppe asylsøgende børnefamilier har i årevis befundet sig i danske asylcentre uden reel mulighed for at vende tilbage til deres hjemlande. Der er ikke udsigt til, at en udsendelse kan effektueres, og den danske stat har et konkret ansvar for, at børnene i de pågældende familier ikke lider yderligere overlast. Børnerådet anbefaler, at afviste asylsøgende børnefamilier med mere end to års ophold i Danmark bevilges opholdstilladelse hurtigst muligt.

Slut med endeløs uvished

Usikkerheden for asylsøgende børnefamilier påvirker børnenes generelle udvikling og deres helbred. Derfor skal der fastsættes en konkret grænse for, hvor langt sagsbehandlingstiden må være for asylsøgende børnefamilier. Børnerådet anbefaler, at hele asylfasen maksimalt må vare to år, således at den danske stat senest to år efter ankomst til Danmark enten bevilliger opholdstilladelse til de berørte familier eller gennem aftaler med hjemlandet foranstalter udrejse.

Kun én flytning

Asylansøgere med børn skal ikke flyttes rundt i administrative labyrinter. Flytninger ødelægger børns netværk, relationsdannelse og muligheder for tilknytning i øvrigt. Mange af de børn, der bor i danske asylcentre, har allerede flyttet alt for mange gange i deres korte liv. De har behov for stabilitet. Børnerådet anbefaler, at børnene og deres familier efter højst seks måneder tilbydes enten en permanent bolig eller plads i ét opholdscenter, så længe deres sag verserer. Et eventuelt afslag på asyl skal ikke medføre flytning til et andet sted i landet.

Hurtig intervention overfor børn med indikation på behandlingsbehov

Et stigende antal børn i asylcentrene er mærket af årelange psykosociale belastninger. Det skyldes primært usikkerheden om fremtiden og den lange opholdstid i asylsystemet. Disse børn udvikler symptomer, som er behandlingskrævende eller som kræver iværksættelse af andre foranstaltninger. For fondsmidler - og som en midlertidig ordning - har Røde Kors frem til juli 2008 etableret en tidlig udredning af børn med indikation på behandlingsbehov. Børnerådet anbefaler, at alle børn i asylsystemet så tidligt som muligt tilbydes psykologisk udredning og behandling, hvis den indledende sundhedsscreening viser tegn på, at barnet har været udsat for eller overværet vold, misbrug, ekstrem fattigdom, sult, eller hvis barnet har mistet nære familiemedlemmer. Ordningen skal ses som et supplement til de eksisterende behandlingstilbud for børn, som senere i asylforløbet udvikler symptomer på psykosociale belastninger.

Børnerådet anbefaler, at den nuværende fondsfinansierede ordning gøres permanent og udvides med flere ressourcer, så det i praksis bliver muligt at tilbyde psykologiske screening og udredning som nævnt ovenfor. Udredningsenhedens indsats skal evalueres af eksterne konsulenter efter det første års arbejde.

Modersmålsundervisning og individuelle undervisningsplaner

Modersmålsundervisning er en afgørende forudsætning for tosprogede børns indlæring. Undervisning i modersmålet er også af afgørende betydning for børn, hvis forældre har fået afslag på asyl. Uden denne undervisning vil børnene få alvorlige problemer, når de kommer tilbage til hjemlandet. Børnerådet anbefaler, at alle børn i det danske asylsystem modtager tilstrækkelig modersmålsundervisning, og at der træffes foranstaltninger, som sikrer at tilbudene reelt er til stede.

Det er afgørende for en meningsfuld og vellykket undervisning, at undervisningen tilpasses det enkelte barn. Børnerådet anbefaler, at alle børn i asylsystemet – også børn af afviste forældre – skal have en individuelt tilpasset undervisningsplan. Børn, som er kvalificeret til det, skal tilbydes undervisning i Folkeskolen. Alle børn, som er kvalificeret til det, skal have mulighed for at uddanne sig mod en adgangsgivende eksamen, (fx Folkeskolens afgangsprøve) og modtage et anerkendt afgangsbevis.

Børnerådet besøgte i november måned Center Sandholm efter aftale med Dansk Røde Kors. Som opfølgning vil rådet desuden besøge Center Gribskov, der er modtagecenter for uledsagede børn og unge, som søger asyl i Danmark alene uden deres forældre.

Børnerådet stiller sig gerne til rådighed for yderligere dialog i forbindelse med de ovennævnte anbefalinger.


Med venlig hilsen
Charlotte Guldberg
Formand for Børnerådet
**********************************

DOKUMENTATION

FN’s Børnekonvention artikel 3, 22 og 39:

Artikel 3. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.

Stk. 2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

Stk. 3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Artikel 22. Deltagerstaterne skal tage passende forholdsregler til at sikre, at et barn, som søger flygtningestatus, eller som anses som flygtning i overensstemmelse med gældende international eller national ret og praksis, uanset om det kommer alene eller er ledsaget af sine forældre eller af anden person, får passende beskyttelse og humanitær bistand og nyder de rettigheder, som er angivet i denne konvention og i andre internationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder eller humanitære forhold, hvori den pågældende stat deltager.

Stk. 2. Med dette for øje skal deltagerstaterne i det omfang, de anser det for passende, samarbejde om enhver bestræbelse udfoldet af De Forenede Nationer og andre ansvarlige mellemstatslige organisationer eller private organisationer, der samarbejder med De Forenede Nationer, med henblik på at beskytte og bistå et sådant barn og på at spore forældrene eller andre medlemmer af familien til ethvert barn, der er flygtning, med det formål at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at barnet skal kunne genforenes med sin familie. Såfremt ingen af forældrene eller andre familiemedlemmer kan findes, skal barnet nyde samme beskyttelse som ethvert andet barn, der permanent eller midlertidigt er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser uanset årsager, i overensstemmelse med denne konvention.

Artikel 39. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed.

--- o --- --- o ---

Servicelovens § 46, og § 146:
§ 46. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.

Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

§ 146. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen.

Socialforskningsinstituttet undersøgte i oktober 2006 forholdene for børn i danske asylcentre. Undersøgelsens resultater er offentliggjort i rapporten ’Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre’.


Socialforskningsinstituttet konkluderer i rapporten:

  • At børnenes største problem er, at forældrene under opholdet får psykologiske/psykiatriske eller legemligt smertefulde lidelser.
  • At mere end 90 af de familier, som har boet på et asylcenter i mere end to år har fysiske og /eller psykiske lidelser.
  • At velfungerende familier begynder at bryde sammen efter to års ophold i et asylcenter.

Om flytning af asylsøgende familier hedder det:

  • At flytningerne betyder, at børn på asylcentre har dårlige muligheder for at danne varige netværk med jævnaldrende.
  • At flytningerne betyder, at børn på asylcentre har vanskeligt ved at lære retningslinjer for social praksis fra jævnaldrende.

Om undervisningen af børn i asylsystemet hedder det:

  • At næsten ingen børn i undersøgelsen har modtaget modersmålsundervisning.
  • At de nuværende retningslinjer medfører, at en del børn sendes tilbage til deres hjemlande ude af stand til at læse og skrive deres modersmål.
  • At børnene ikke har mulighed for at aflægge afgangsprøve.

Dansk Røde Kors har i oktober 2007 udarbejdet et internt notat, som beskriver de psykologiske/psykiatriske behandlingstilbud, der er tilgængelige for børn i asylsystemet.
Notatet kan ses her

Dansk Røde Kors fremhæver i notatet:

  • At opholdstiden for børn i asylsystemet medfører øget psykosocial belastning.
  • At børnene parallelt hermed får symptomer, som er behandlingskrævende.
  • At en korrekt udredning af de berørte børn i dag finder sted for fondsmidler og på midlertidig basis. Der er tale om en psykologisk/pædagogisk udredningsenhed, som har til formål at sikre, at de berørte børn får de rette tilbud om støtte/behandling.
  • At et sammenhængende forløb med optimale muligheder kræver en permanentgørelse og udvidelse af den midlertidige ordning.

Dansk Røde Kors´ Udredningsenhed er i dag finansieret af Trygfonden for 2007 og 2008.

Udlændingeservice har i en analyse fra maj 2007 fremlagt oplysninger om udgifterne til psykologisk, psykiatrisk og anden behandling af børn i asylsystemet. Analysen med titlen ’Analyse af udgiverne til asylansøgeres godkendelseskrævende sundhedsbehandlinger i perioden 2003 til 1. halvår 2006’ kan læses på Folketingets hjemmeside

Udlændingeservices beregninger viser:

  • At opholdstiden påvirker asylansøgernes sundhedstilstand.
  • At der er en entydig sammenhæng mellem børns opholdstid i asylsystemet og de omkostninger, der er forbundet med behandling af de psykiske og psykiatrisk lidelser de pådrager sig.
  • At jo længere en asylansøger befinder sig i asylsystemet, jo større er behovet for behandling.
  • At behovet for behandling og andre interventioner stiger markant, når børnene har tilbragt mere end et år i asylsystemet.

Institut for Folkesundhedsvidenskab har ultimo 2006 foretaget en undersøgelse af samtlige 4-16årige asylbørns psykiske helbred. Undersøgelsens resultater er offentliggjort i Ugeskrift for Læger i oktober 2007.

Instituttet for Folkesundhedsvidenskab konkluderer i artiklen:

  • At 35 % af de undersøgte børn viser tegn på psykiske lidelser.
  • Dette tal ligger klart over tal fra de øvrige skandinaviske lande.
  • Børnene har adskillige fysiske og psykiske symptomer, ringe selvvurderet livskvalitet samt skrøbelige sociale netværk.
  • 13 % af de undersøgte børn vurderer deres liv som ’det værst mulige’. I artiklen sammenlignes asylbørnenes svar med danske børns svar:

Selvrapporteret vurdering af egen livskvalitet, pct.
Dårlig Middelgod God
Asylbørn 44 28 28
Danske børn 3 17 80