Nyheder fra Børnerådet november 2021

11-11-2021

Børnerådets årskonference 2021: Børneinddragelse i politik og praksis

Når vi den 29. november slår dørene op til vores årskonference, skal vi blive klogere på, hvordan vi kan inddrage børn og unge i politikudvikling og beslutningsprocesser. Hvordan og i hvad skal børn inddrages? Hvad er de gode greb til at lytte til børnene

Nynne Bjerre modererer dagen, hvor du blandt andet kan møde social- og ældreminister Astrid Krag, få inspiration fra Islands børneombudsmand og høre børn og voksne fra danske kommuner dele deres erfaringer.

Vi glæder os til at samle politikere, embedsfolk og alle jer, der arbejder med børneinddragelse, til en inspirerende dag. Hvis du ikke har modtaget en personlig invitation, kan du skrive til brd@brd.dk og høre om muligheden for at deltage.

Se programmet for årskonferencen her


Børnerådet: Spørg børnene næste gang, kommunen skal tage en beslutning

Børn og unge bidrager med vigtig viden, som skaber bedre og mere borgernære løsninger, og både politikere og embedsmænd i kommunerne bliver nødt til at erkende, at børneinddragelse er en faglighed, der skal dyrkes, og en ledelsesopgave, der skal prioriteres. Men bliver det gjort rigtigt, er det en guldgrube af indsigt og nytænkning, som både skaber stor værdi i kommunerne og styrker vores demokrati. Sådan skriver Børnerådets formand Agi Csonka i en kommentar bragt i Berlingske.

Læs hele indlægget


Børn er også borgere. Og kommende vælgere. At inddrage børn giver bedre kommunale beslutninger og styrker demokratisk dannelse. @boerneraadet opfordrer alle kommuner til at danne børne- ungeråd. Ren win-win.
@berlingske #dkpol @kommunerne

Agi Csonka, formand for Børnerådet, på Twitter

Formand for Børnerådet: Børn skal ikke reduceres til statister i en voksenverden

Børneperspektivet har været fuldstændig fraværende i spørgsmålet om vaccination mod covid-19 – hverken myndighederne eller medierne har beskæftiget sig med børns rettigheder, når de 12-14-årige bliver tilbudt vaccinen. Det kræver information og oplysning at sikre, at alle børn bliver klædt på til at tage stilling til vaccination på et oplyst grundlag, siger Agi Csonka i et debatindlæg i Politiken.

Læs hele indlægget


Formanden mener: Ingen anbringelse uden skoletilbud

Det er en mangel ved reformen Børnene Først, at den ikke forholder sig til anbragte børns skolegang. Det anbragte barn bliver sat i centrum i sociallovgivningen, men der mangler fokus på undervisningsområdet og en god skolegang, som er et helt centralt element i børnenes liv. Silotænkningen er problematisk, da det sociale område ikke prioriterer skolegang, men kun tænker i socialpædagogisk behandling, mens man på uddannelsesområdet kommer til at fokusere på det anbragte barn som en udfordring for skolesystemet.

Børnerådet og De Anbragtes Vilkår har arbejdet sammen med en gruppe anbragte unge om at finde løsninger på, hvad der skal til for at anbragte børn får en god skolegang. Først og fremmest skal børnenes skolegang være et afgørende fokusområde i enhver anbringelse. Det kræver, at man aktivt tænker på tværs af social- og skoleområdet, så de to vigtige arenaer i børnenes liv kommer til at hænge sammen. Samtidig skal folkeskolens ansvar og muligheder for at bidrage til at give anbragte børn en god skolegang tydeliggøres og bringes i spil.

Vi anbefaler, Børne- og Undervisningsministeriet og Social- og Ældreministeriet lytter til de anbragte børn og unges stemmer og arbejder tæt sammen på tværs af skole- og socialområdet i de kommende forhandlinger om Barnets lov. Lovgivnings- og reformarbejdet bør vurderes med afsæt i følgende otte principper:

#1 Ingen anbringelse uden skoletilbud: Det skal være et lovkrav, at barnet starter i et passende skoletilbud ved anbringelsestidspunktet. Barnet skal have en skoleplan, som sikrer sammenhæng i skoleforløbet med fokus på barnets faglige udvikling og skoletrivsel samt en gennemgående ansvarsperson, der understøtter den gode skolegang for barnet.

#2 Støtten bør følge barnet frem for anbringelsen: En anbringelse skal give ret til den nødvendige faglige og sociale støtte i skolen. Støtten bør være kontinuerlig og følge det enkelte barn, og støttetilbuddet bør ikke afhænge af, hvor barnet anbringes, eller om det hjemgives.

#3 Undgå marginalisering: Der skal altid foreligge en konkret vurdering af, om folkeskolen eller et specialtilbud er mest passende for barnets behov. Specialskoler og interne skoler kan understøtte faglige løft, hvis kvaliteten er god, men det er afgørende at holde fokus på veje tilbage til den almene skole og klassefællesskabet.

#4 Sømløse overgange mellem skoletilbud: Overgange mellem special-/intern skole og folkeskole skal være fleksible med mulighed for overlap og kontinuitet. Segregerede tilbud bør bestå af korte, intensive forløb med en klar plan for tilbagevenden til det almene skoletilbud og med støtte til at fastholde kontakt til venner i klassen og klassefællesskabet.

#5 Nænsomme skift: Når skoleskift ikke kan undgås, skal barnet inddrages i forløbet, og barnets holdning skal tillægges passende vægt i den samlede vurderingen af skiftet. Skiftet bør være nænsomt og velplanlagt med fælles ansvar mellem myndighed, skole og anbringelseshjem.

#6 Anbragte skal have en tillidsvoksen: Alle børn har brug for at blive troet og heppet på. Derfor skal anbragte have ret til en gennemgående voksen, som lytter og taler deres sag – en tillidsvoksen, som insisterer på at støtte op om barnets skolegang, og som hjælper omgivelserne til at have positive forventninger til barnet.

#7 Anbringelseshjemmet skal indgå aktivt i barnets skoleliv: Anbringelseshjemmet skal involvere sig i barnets skoleliv på lige fod med andre børns forældre. Der skal være optimale rammer for og stilles krav om et tæt samarbejde mellem anbringelseshjem og skole.

#8 Fleksible skolemuligheder: Det skal være muligt for anbragte at gennemføre folkeskolens afgangsprøve på mere fleksible vilkår og over længere tid. Samtidig bør der være en mere fleksibel adgang til ungdomsuddannelserne.


Seneste høringssvar fra Børnerådet

Børnerådet bifalder en øget strafferetlig beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb, men efterlyser mere forskning
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Kvalitet i dagtilbuddet kræver nærværende voksne
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Markedsføringsloven skal beskytte børn og unge på sociale medier både som afsendere og som modtagere af reklamer
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Børnerådet bifalder en udvidelse af reglerne om stedbarnsadoption, så længe det er til barnets bedste
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Børnerådet vil fremme regnbuefamiliers muligheder, men ikke på bekostning af barnets rettigheder
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Styrkelsen af socialtilsynet skal være helhedsorienteret, hvis der skal ske en reel forbedring
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Overgange er vigtige: Vi må ikke tabe elever mellem folkeskolen og FGU
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger