Månedsnyt februar 2020

06-02-2020

Ny kampagne: Børnerådet vil styrke børns kendskab til FN’s Børnekonvention

Børn skal kende deres rettigheder for at kunne rykke på dem. Derfor har Børnerådet sendt helt nyt materiale til alle grundskoler i Danmark, som i øjenhøjde formidler FN's Børnekonvention. Materialet kan inspirere til undervisning i, hvad rettigheder er, hvad de kan bruges til, og hvorfor de er vigtige.

Læs mere om kampagnen

Debatindlæg: Børnerådet til statsministeren: Bring danske børn i sikkerhed

”Det er paradoksalt og ganske uacceptabelt, at vi fejrer børnekonventionens 30-års fødselsdag, samtidig med at vi lader danske børn lide fysisk og psykisk overlast i syriske flygtningelejre. Vi appellerer til, at regeringen vil betragte børnene som ofre for krigen i Syrien og sørge for at bringe de danske børn i sikkerhed”, skriver formand for Børnerådet Mette With Hagensen i Altinget.

Læs hele debatindlægget bragt i Altinget den 13. januar 2020

Høringssvar: Drenge bør kun omskæres uden en medicinsk grund, hvis de selv er i stand til at give samtykke til indgrebet

Børnerådet har i flere sammenhænge kritiseret reglerne for omskæring af drengebørn uden en medicinsk årsag. Rådet mener, at omskæring uden medicinske argumenter på et barn, der ikke er i stand til at give sit samtykke, er en overtrædelse af grundlæggende medicinske og etiske principper og i strid med Børnekonventionen.

Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Høringssvar: Når børn skal inddrages i forbindelse med udskrivning fra frie skoler, bør de også kunne klage

Børnerådet har tidligere kritiseret, at elever og forældre på frie skoler ingen mulighed har for at klage, hvis der opstår uenigheder i forbindelse med udsmidningssager. Derfor anbefaler Børnerådet, at Undervisningsministeriet sætter initiativer i værk, så det fremadrettet er en mulighed.
Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Fik du læst det på Børneportalen?

Download og spil rettighedsspillet

Sådan bliver Norden det bedste sted at være barn

Tidslinje: 30 år med Børnekonventionen