I Aarhus Kommune har man et børne- og ungebyråd, som skal give børnene en direkte stemme i lokalpolitikken. Børne- og ungebyrådet udformer selv forslag og kvalificerer også nogle af de voksne byrådspolitikeres forslag. Det er lokalpolitik i børne og ungehøjde.
Vi sidder i byrådssalen, det tænkte jeg var for godt til at være sandt. Man føler sig sådan meget byrådspolitiker-agtig.Medlem af børne- og ungebyrådet
Hvorfor inddrage børn og unge?
Aarhus Kommune ønsker at inkludere børn og unge i diskussionen, formuleringen og vedtagelsen af børne og ungepolitik. Med andre ord ønsker kommunen at skabe dialog med dem, som politikken påvirker. Derfor etablerede kommunen i 2007 børne- og ungebyrådet som en forsøgsordning. I 2009 gjorde Aarhus Byråd børne- og ungebyrådet permanent, da børne- og ungebyrådet konsekvent mindede politikerne om, at mange forhold ser anderledes ud i et børneperspektiv.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Hvordan sker selve inddragelsen?
Børne- og ungebyrådet er et lokalpolitisk organ. Derfor skal medlemmerne forholde sig til forhold som vedtægter og økonomi, men deres kerneopgave er at udforme forslag til det voksne byråd. Desuden formulerer børne og ungebyrådet høringssvar til en lang række områder i de forskellige magistrater. Der vælges ved afstemning en børne- og ungeborgmester og to viceborgmestre, som repræsenterer børne- og ungebyrådet udadtil.
På møderne i børne- og ungebyrådet drøftes og besluttes de forslag, som medlemmerne vil sende til det voksne byråd. Derudover tager medlemmerne stilling til, hvilke henvendelser de vil svare på. Det kan fx være høringer. Børne- og ungebyrådet danner arbejdsgrupper, der mellem byrådsmøderne arbejder med bl.a. beslutningsforslag og høringssvar.
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapportenDriften af børne- og ungebyrådet varetages i et samarbejde mellem Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) og børne og ungeforvaltningen. Der er ansat en sekretær for børne- og ungebyrådet, som sikrer den daglige drift, idet denne bl.a. har kontakten til de unge, laver dagsordener, formulerer udkast til forskellige skrivelser og administrerer børne- og ungebyrådets sociale medier. Forvaltningen er sekretærens sparringspartner og de unges indgangsdør til andre forvaltninger og kan hjælpe med baggrundsviden til de unges beslutningsforslag til byrådet. De unge fortæller, at de sætter meget stor pris på at få hjælp til at få formaliteterne på plads. De mener, at det er afgørende for, at deres seriøsitetsniveau er højt.
Ifølge forvaltningen er det afgørende, at de unge er godt klædt på til det forestående arbejde. Fx inviteres medlemmerne til en introdag, når der er valgt et nyt børne- og ungebyråd. Her bliver de bl.a. præsenteret for de forpligtelser, der følger med at være børne- og ungebyrådsmedlem. Medlemmerne får også udleveret en håndbog, hvor det hele er forklaret. De unge skal bl.a. kende til kommunens opbygning og de politiske processer, og vide, at disse ofte tager lang tid.
Børn som politikudviklere er en fast struktureret inddragelsesform, hvor børnene tager del i demokratiske beslutningsprocesser og derved opnår stor indflydelse. Børnene er med til at skabe de store linjer og sætte retningen for organisationens udvikling og arbejde. Det kan fx være gennem særlige udvalg eller et børne- og ungebyråd, hvor medlemmerne mødes og bidrager kontinuerligt. Børnene er i direkte dialog og samarbejder med kommunens lokalpolitikere. Gennem denne inddragelsesform sikrer kommunen en gruppe borgere, der endnu ikke har stemmeret, indflydelse på lokalpolitikken.
Valg til børne- og ungebyrådet
De børn og unge, der ønsker at stille op til børne- og ungebyrådet, har typisk gået i senatet (se s. 54) først. Alle, der vil stille op, mødes i en weekend, hvor de får hjælp til at lave valgvideoer, hvori de præsenterer deres mærkesager.
På alle kommunens skoler er der en voksen kontaktperson, som sørger for at reklamere for valget til børne- og ungebyrådet, ligesom vedkommende sørger for at afvikle valget. Skolerne vælger selv, om de vil deltage i valget til børne- og ungebyrådet, ligesom de selv beslutter, hvordan børnene og de unge skal stemme. Enkelte steder stiller Kultur- og Borgerservice stemmebokse til rådighed, andre holder emneuge om det. Flere og fere lader dog børnene og de unge stemme elektronisk. Kommunen har et online system til at afholde valget med.
Valget sker i hele kommunen i uge 40. Stemmeprocenten ligger omkring 70.
Det sender også et signal, at de vil lade os bruge de lokaler. Aarhus’ demokratiske højborg, det viser, vi bliver taget seriøst.Medlem af børne- og ungebyrådet
Senater - Lokalgrupper for børne- og ungebyrådet
I Aarhus Kommune er der fem såkaldte senater. Senaterne drives som en klubaktivitet og er for alle børn og unge, som synes, det er sjovt og spændende at arbejde med politik, der vedrører borgerne i Aarhus Kommune. På den måde kan man afprøve en form for politisk deltagelse på en uforpligtende måde, inden man eventuelt beslutter at stille op til børne- og ungebyrådet. Man skal altså ikke være medlem af byrådet for at gå til senat, men alle byrådsmedlemmer deltager i sit lokale senat. Her kan de få sparring og idéer til emner og forslag, der skal tages med til byrådssalen. Der er ét til to senatsmøder pr. byrådsmøde. Senatsmøderne er løsere struktureret end byrådsmøderne.
Fakta om børne- og ungebyrådet
- Børn og unge fra 7. klasse til og med 17 år er opstillings- og stemmeberettigede.
- Medlemmerne vælges for et år ad gangen.
- Byrådet består af 31 medlemmer og 9 suppleanter.
- Der er syv byrådsmøder årligt.
- Byrådet kan årligt sende op til fire forslag til det voksne byråd, som dette har forpligtet sig til at behandle.
Hvad sker der med børnenes perspektiver?
Børne- og ungebyrådet har stor indflydelse på lokal politikken i Aarhus Kommune. Nogle af børne- og ungebyrådets forslag bliver direkte til politik eller tiltag i kommunen; fx fortæller et af medlemmerne af børne- og ungebyrådet, at kommunens skøjtebane var blevet sparet væk, men at de fik den tilbage. Derudover har børne- og ungebyrådet stillet forslag til, hvordan kommunens bisidderordning kunne bliver mere kendt blandt kommunens børn, hvilket har ført til et serviceeftersyn af ordningen. Det er også på grund af børne- og ungebyrådet, at alle kommunens børn kan få gratis psykologhjælp, og at det ikke kun gælder den begrænsede gruppe, som det oprindeligt var vedtaget for.
Uanset om børne- og ungebyrådets forslag bliver vedtaget en-til-en, påvirker det altid den pågældende sag, når børne- og ungebyrådet kommer med deres perspektiver, fortæller en medarbejder fra børne- og ungeforvaltningen. De unge bliver taget meget seriøst i den politiske debat, og det er også de unges egen opfattelse.
Det med, at børne- og ungebyrådet satte fokus på bisidderordningen, har gjort, at der kom et serviceeftersyn af ordningen. Det sker tit – at der sker serviceeftersyn med hensyn til de forhold, som ungebyrådet bringer på banen.Medarbejder i forvaltningen
Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)
