Materiale om krop, sundhed og trivsel
Det gode fritidsliv er venner, tid og frihed (2019)
De fleste unge i 9. klasse har et godt fritidsliv. Men mere end hver tiende har et dårligt fritidsliv og savner venner, tid og frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Denne undersøgelse fra Børnerådet kortlægger de unges fritid og liv uden for skolen.
Læs Børnerådets Børneindblik: Det gode fritidsliv er venner, tid og frihed
Pres på ungdomslivet (2018)
Allerede i 8. klasse oplever mange unge et massivt pres fra skolen og samfundet, og de bekymrer sig i alarmerende grad om fremtiden. Børnerådet har i den seneste undersøgelse i Børne- og Ungepanelet sat fokus på et hverdagsliv under pres blandt unge i 8. klasse.
”Jeg ville ønske, at jeg var mere glad" - De pressede unge trives dårligere end andre unge (2018)
Børnerådets seneste undersøgelse viser, at flertallet af de unge allerede i 8. klasse oplever et massivt præstationspres fra skolen og samfundet. Undersøgelsen dokumenterer også, at der er en klar sammenhæng mellem det præstationspres, de unge udsættes for, og den mentale mistrivsel, som rammer flere og flere.
"Min mor ville have, at vi fik en god uddannelse og et bedre liv" - grønlandske børn i Danmark (2017)
I en ny kvalitativ undersøgelse fra Børnerådet fortæller syv grønlandske børn, der er flyttet til Danmark, at det ofte er svært at føle sig inkluderet og at få danske venner. De er stolte af deres grønlandske baggrund, men de oplever også mobning og fordomme på grund af den.
Socialt og økonomisk trængte børn har flere sundhedsproblemer (2017)
Børn fra socialt og økonomisk dårligt stillede familier er oftere syge, får oftere medicin og er mindre tilfredse med deres egen sundhed end andre børn. Samtidig tror de mindre på, at de får en høj livstilfredshed som voksne.
Læs Børnerådets BørneIndblik: "Socialt og økonomisk trængte børn har flere sundhedsproblemer"
"Jeg er ikke min sygdom" - børn og unge fortæller om deres møde med det somatiske system (2017)
Personalets tilgang til børnene er afgørende for, om børn får en god oplevelse på hospitalet. Det viser Børnerådets nye undersøgelse om børns oplevelser i det somatiske system. Undersøgelsen er støttet af VELUX FONDENog bygger på interview med 53 børn og unge og en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.700 børn fra 7. klasse. Børnenes svar viser, at en femtedel af de børn, der har været indlagt inden for det seneste år, har oplevet, at der er blevet gjort noget ved dem imod deres vilje. Samtidig fortæller flere børn om, at personalet bagatelliserer deres smerter.
Unge overvurderer, hvor accepteret alkohol er blandt jævnaldrende
Overdrevne forestillinger, om hvor meget jævnaldrende synes, det er i orden at drikke og ryge, trives i bedste velgående blandt unge. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 1.390 elever i 9. klasse. Undersøgelsen viser også, at næsten hver fjerde ung synes, det er i orden at drikke sig så fuld, at man ikke kan huske noget dagen efter.
Læs Børnerådets BørneIndblik: "Unge overvurderer, hvor accepteret alkohol er blandt jævnaldrende"
Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse (2016)
Slankekur og madritualer er hverdagskost for flere unge piger i 9. klasse. Det viser en ny undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 1.400 elever. Undersøgelsen viser også, at piger i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse oftere trives dårligere end andre piger.
Læs Børnerådets Børneindblik: Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse
Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv (2016)
Selvskade er et udbredt problem blandt unge. Det viser Børnerådets nye undersøgelse blandt 1.400 elever i 9. klasse. Børnerådets formand Per Larsen er chokeret over antallet af selvskadende unge og opfordrer til handling.
Læs Børnerådets Børneindblik: Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv
Det gode børneliv i dagtilbud (2015)
Børn skal høres om, hvad der kendetegner det gode børneliv i dagtilbud. Derfor har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bedt Børnerådet om at undersøge, hvad der har betydning for børnehavebørnene. Og de har masser at fortælle, bl.a. at det er relationen til de andre børn, som står øverst på listen over ting, der er vigtige for de 3-6-årige.

Kys, kærlighed og kønshår: 13-årige vil tale om det (2014)
En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at en stor gruppe børn i 13-årsalderen ikke har nogen at tale med, når det handler om kroppen, om kærester og om følelser. Det er især drengene, der ikke har en tryg samtalepartner. Undersøgelsen viser også, at fædre ofte er fraværende, når der skal tales om svære emner.
Læs Børnerådets Børneindblik: 'Kys, kærlighed og kønshår: 13-årige vil tale om det.
Mange unge er utilfredse med deres krop (2014)
13-årige børn bruger meget tid på at spekulere over deres krop og vægt. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 2000 13-årige. Mange er utilfredse, og næsten halvdelen af pigerne tænker ofte eller hele tiden på deres vægt.
Læs Børnerådets Børneindblik: 'Mange unge er utilfredse med deres krop'.
Portræt af 7.klasse: En pixirapport for børn og unge (2014)
Denne pixirapport tegner et overordnet portræt af 7. klasse. Rapporten er en tilbagemelding til de elever, der svarede på spørgsmålene, og den lægger op til, at man kan diskutere emnerne i klassen. I rapporten kan du læse om elevernes tanker om temaer som skole, familie, fritid, sociale medier, krop og kærester.
Pixirapport: Unge og medier (2014)
'Pixirapport nr. 2/2014: unge og medier' er anden rapport til eleverne i Børne- og Ungepanelet. Denne udgave handler om elevernes forhold til medier. I rapporten kan du blandt andet læse om de unges mobilvaner, hvor meget tid de bruger på medier, og hvad de gør ved mobning på nettet. Pixirapporten indeholder også diskussionsspørgsmål om medier, som man kan diskutere i klassen.
God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring (2013)
En undersøgelse, som Børnerådet har foretaget blandt 1.900 skoleelever i 7.-10. klasse i Roskilde kommune, viser, at dårlig stemning i klasseværelset koster på læringen.
Læs nyhedsnotatet 'God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring'.
Rettidig omsorg (2013)
Børnerådet præsenterer her 16 korte film om tidlig opsporing af omsorgssvigt blandt 6-12-årige børn.
Filmene lægger op til debat om de udfordringer, der kan opstå, når man som fx pædagog, lærer, tandlæge eller sundhedsplejerske bliver opmærksom på omsorgssvigt og overgreb.
I filmene giver en række erfarne fagfolk gode råd til, hvordan man kan opfange signaler på omsorgssvigt og til, hvordan man kan handle på signalerne.
Der er også film med fire unge om hvordan deres liv kunne have været anderledes, hvis de forskellige faggrupper havde grebet rettidigt ind.
Filmene henvender sig til alle, der arbejder med børn i 6-12-års-alderen. De kan bruges på uddannelserne og på arbejdspladserne som oplæg til debat og refleksion om, hvordan man som professionel bedst muligt hjælper omsorgssvigtede børn.
Filmene kan ses på youtube.
Det gode børneliv (2012)
Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det har Børnerådet spurgt 1.200 børn om. I rapporten kan du læse nogle af de mange spændende, overraskende og rørende svar.
Indeklima i klasseværelset (2012)
Støj, lugte, dårligt lys og temperaturer, der er for høje eller for lave – det er en del af hverdagen i mange danske klasselokaler. Det dårlige indeklima går ud over koncentrationen og børnenes trivsel.
Indeklima og medbestemmelse: en pixirapport for børn (2011)
Hvad mener børnene om indeklimaet i klasseværelset, og har de en følelse af, at de selv kan gøre noget ved eventuelle problemer?
Indemiljø i børneperspektiv (2012)
Undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel viser, at indeklimaet i nogle børnehaver er så dårligt, at det går ud over børnenes trivsel. Børnerådet har desuden påvist problemer med indeklimaet i landets skoler.
Helst skal man have en god barndom - 40 fortællinger om et liv med særlige vilkår (2010)
Handicap, overvægt, kriminalitet, vold, fattigdom - og livet i et asylcenter. 40 børn fortæller i denne rapport om et liv med særlige vilkår. Rapporten er et supplement til Børnerådets rapport til FN's Børnekomité fra 2009.
Mental sundhed - at føle man er noget værd (2009)
Næsten hver fjerde elev i 7. klasse føler sig stresset, har hovedpine eller er trist mindst en gang om ugen. Ny undersøgelse fra Børnerådet peger på trivselsproblemer hos en stor del af eleverne. Børnene selv peger på travle forældre og dårlig stemning i familien som en væsentlig årsag.
Skoletoiletter - Der burde seriøst blive gjort noget ved det! (2009)
På trods af den omfattende kritik, der er blevet rettet mod nedslidte skoler, så er toiletforholdene på danske folkeskoler stadig elendige. ”Uacceptabelt”, mener Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Læs rapporten 'Skoletoiletter - Der burde seriøst bliver gjort noget ved det!'.
Om venskab, drilleri og mobning (2009)
Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest i klasseværelset, og der er meget stor forskel på, hvordan de voksne reagerer på pige- og drenge mobning.
350 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre (2006)
Børnerådet har spurgt 350 unge fra 9. klasse om deres oplevelser med og holdninger til alkohol og samlet interessante tal og perspektiver i et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældrenes rolle.
De unge fortæller bl.a., at 90% har prøvet at drikke, og 78% har været fulde, at de unge vil forsøge at tage ansvar for deres venner, hvis de bliver for fulde, at de stadig vil bruge forældre som problemløsere, og at de gerne vil have, at deres forældre blander sig i deres alkoholvaner.
Mobning og konflikt - en undersøgelse i 9. klasse (2006)
Skoleledelsen, lærerne og eleverne er ikke klædt godt nok på, når hverdagens konflikter skal løses i skolen. Det viser denne undersøgelse, der også sætter fokus på sammenhængen mellem mobning, konflikter og vold, lærernes håndtering af konflikter i skolen samt elektronisk mobning.
Læs rapporten 'Mobning og konflikt - en undersøgelse af 9. klasse'.

En ensom kamp - et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge (2006)
"En ensom kamp" er det børnene, der kommer til orde og giver os et indblik i, hvordan det er at være barn i en familie med få penge. Ni børn, som kommer fra familier med en indkomst på max. 145.000 kr. brutto om året, er blevet interviewet om, hvordan det står til med sundheden og med livet i det hele taget.
"En ensom kamp" er en kort udgave af et afsluttende speciale på Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

På vej til en sundere skole - inspirationshæfte til elevrådet (2006)
På vej til en sundere skole er et inspirationshæfte til skolernes elevråd. I hæftet er der eksempler på idéer fra nogle af de skoler, som deltog på konferencerne "Sådan får vi en sundere skole", der er opfordringer til elevrådene om at søge samarbejdspartnere og tips og links til at gå den sunde vej.
Sundhed i 8. klasse (2005)
En undersøgelse af holdninger og vaner blandt 8. klasseeleverne i Børnerådets Børne- og Ungepanel: om krop, vægt og udseende, om mad og motion i skolen.
8.-klasseelevers mening om ... (2004)
I medierne er der en række temaer, som vedrører teenagere og ofte bliver diskuteret, men sjældent af teenagerne selv. Vi har derfor spurgt vores Børne- og Ungepanel om deres holdning til påklædning i skolen, bedømmelse i folkeskolen, rygning og alkohol.
Mobning 2004 - En undersøgelse i 7. klasse (2004)
Færre børn bliver mobbet i skolen i dag end for fem år siden. Men den gruppe af børn, der bliver mobbet ofte, er desværre ikke blevet mindre. Ca. hver 5. elev har på et tidspunkt i sin skoletid følt sig mobbet af en lærer. Og forældrenes attitude og omtale af andre mennesker har stor betydning for, hvor meget deres børn mobber andre. Det viser Børnerådets og DCUM's undersøgelse.
Chat: en del af børns virkelighed (2003)
Undersøgelsen kortlægger danske børns chatvaner. Hvor mange børn chatter? Hvorfor chatter man? Og hvad chatter man om, når man går i 7. klasse? Det er nogle af de svar børnepanelrapporten bringer. Undersøgelsen viser, at langt de fleste børn betragter chat som en positiv del af tilværelsen. Rapporten dokumenterer dog også, at chatten kan have en bagside. Undersøgelsen er foretaget af Børnerådet, Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd.
Teenagere og alkohol (2003)
Over halvdelen af eleverne i 7. klasse har haft deres alkoholdebut. Så snart man har haft sin alkoholdebut, forbinder man alkohol med noget positivt. De unge ønsker, at forældrene spiller en aktiv rolle - både som regelsættere og som rollemodeller. Det viser Børnerådets undersøgelse fra Børne- & Ungepanelet "Teenagere og alkohol".
Teenagere og alkohol (2003)
Over halvdelen af eleverne i 7. klasse har haft deres alkoholdebut. Så snart man har haft sin alkoholdebut, forbinder man alkohol med noget positivt. De unge ønsker, at forældrene spiller en aktiv rolle - både som regelsættere og som rollemodeller. Det viser Børnerådets undersøgelse fra Børne- & Ungepanelet "Teenagere og alkohol".
Nul tobak til unge (2001)
Børnerådets Børnepanel vil have salg af tobak til unge under 15 år forbudt. Børn skal være fri for røg i skolen. 70% mener, at det skal være forbudt at sælge tobak til unge under 15 år og hele 35% mener at det skal forbydes ved lov. Heldigvis har kun to ud af 10 elever i panelklasserne prøvet at ryge. Og de elever, der har prøvet at ryge, er ikke mere positive over for salg af tobak til unge end de elever, der ingen erfaringer har med tobak.
Når min mor er hjemme - børns meninger om omsorgsdage (2001)
Debatten om orlovsordninger og omsorgsdage har nu fået tilført noget vigtigt – noget der har manglet - nemlig børnenes synspunkter. Børnerådets Børnepanel er blevet spurgt om deres syn på omsorgsdage, hvilke tanker de har, og hvilke ønsker de har om deres forældres nærvær. Børn ønsker at holde flere fridage sammen med deres forældre og de vil gerne have, at der findes en lov om omsorgsdage!
Det er ikke rummet som sådan, der er rart - om børns fysiske skolemiljø (2000)
Hver tredje barn i 6. klasse synes ikke, at deres klasseværelse er et rart rum, og skolens toiletter er så ”klamme”, at hver fjerde barn slet ikke går på toilettet i skoletiden. Det er nogle af resultaterne af Børnerådets og DPU’s undersøgelse af børns skolemiljø.
Branderter i børnehøjde (1998)
I januar 1998 holdt Red Barnet og Børnerådet en høring om børn og alkohol. På høringen blev sundhedsministerens lovforslag om aldersgrænse for butikssalg af alkohol drøftet. Desuden blev der udvekslet erfaringer og visioner, og forskningsresultater om børn- og unges alkoholforbrug blev præsenteret. "Branderter i børnehøjde" er en opsummering af fakta og samtidig et indlæg i den videre debat om børn- og unges alkoholforbrug.