Lovforslaget omhandler, at børn født i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke automatisk bliver danske statsborgere, selvom forælderen/forældrene har dansk statsborgerskab. Det betyder, at nogle børn vil blive født statsløse. Danmark har via flere konventioner forpligtet sig til at modarbejde, at mennesker bliver statsløse, da det er en meget udsat position.
Børnerådet mener, at lovforslaget strider mod Statsløsekonventionens art. 4, stk. 1 samt Børnekonventionens art. 7, som slår fast, at et barn fra fødslen har ret til at opnå et statsborgerskab. Af art. 7 fremgår det blandt andet, at ”barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab”. Endvidere fremgår det, at ”deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs”. Forpligtelsen til at modarbejde statsløshed bunder bl.a. i, at dette ofte medfører, at barnet i flere lande ikke vil have ret til lægehjælp, sociale ydelser og heller ikke til at forlade landet, da barnet ikke kan få et pas. Dermed er statsløshed nært forbundet med et liv uden værdighed, som er en grundlæggende menneskeretlig norm.
Børnerådet tager stærkt afstand fra dette lovforslag samt Lov nr. 1057 af 24/10/2019, som Børnerådet afgav høringssvar på den 21/10-2019. Konsekvenserne af disse lovændringer er uoverstigelige og fatale for børn af formodede fremmedkrigere.
Det er i strid med danske værdier og hidtidig dansk lovgivning og praksis, at børn stilles til ansvar for forældrenes handlinger, og en sådan tilgang bidrager efter Børnerådets opfattelse ikke til en hensigtsmæssig samfundsudvikling. Vi har en forpligtigelse til at sikre danske børns rettigheder og udvikling, men med de seneste lovforslag lader vi i stedet børn i stikken på grund af forældrenes eventuelle forbrydelser.
I bemærkningerne til forslaget udtrykkes det, at børnene vokser op under forhold, hvor det ikke kan forventes, at der bliver skabt en samhørighed med Danmark og de danske værdier. Børnene vokser netop op under disse forhold, fordi de ikke bliver bragt i sikkerhed eller hentet til Danmark af den danske stat. Danmark er dermed medvirkende til, at børnene vokser op under udsatte, skadende og potentielt livstruende forhold, og at de fastlåses i en situation, de ikke selv har valgt. Børn skal som minimum søges holdt skadefri af deres forældres handlinger fra statens side.
I al-Hol lejren er mere end 65 pct. af beboerne børn. Sundhedsrisikoen er overhængende for dem. De fleste af børnene lider under dårlig ernæring, og siden begyndelsen af april 2019 er mere end 250 beboere døde. 80 pct. af dem var børn. Situationen i regionen bliver værre dag for dag, og den tyrkiske offensiv mod kurderne har yderligere vanskeliggjort tilværelsen i området.
Der kan ikke herske tvivl om, at de danske myndigheder har et ansvar for at få børn ud af krigszoner. Med lovforslaget her samt det forrige fastholder myndighederne børn i krigszoner uden mulighed for at komme i sikkerhed og afskærer dermed også børnene fra at få hjælp og støtte i Danmark. Børnerådet er rystet over, at regeringen og Folketinget ikke forholder sig til denne konsekvens og vedstår deres ansvar.
Staten skal endvidere anvende principperne i Børnekonventionen om, at der i alle lande er børn, der lever under særligt vanskelige forhold, og at sådanne børn kræver særlig hensyntagen. Børnerådet vil endnu engang henstille til, at de børn, der bliver påvirket af dette lovforslag, betragtes som ofre, ikke som gerningsmænd, herunder at man tager i betragtning, at det er børn.
Børnerådet kan på ingen måde bifalde dette forslag og vil på det kraftigste opfordre til, at de danske myndigheder bringer børnene i sikkerhed snarest muligt, og at de på længere sigt får den nødvendige hjælp og støtte for at kunne leve det børneliv, de har ret til ifølge Børnekonventionen.