Indledende vil Børnerådet gerne understrege, at unge under 18 år slet ikke skal anbringes i varetægt på kriminalforsorgens institutioner over længere tid. Ifølge Børnekonventions artikel 37 skal frihedsberøvelse af unge under 18 år altid ske under hensyntagen til barnets aldersmæssige behov, og frihedsberøvelse skal ske for det kortest mulige passende tidsrum og med ret til hurtig afgørelse af sagen. Unge under 18 år, skal hurtigst muligt overføres til varetægtssurrogat på en sikret institution, hvor muligheden for at tage hånd om de unge er bedre end i arresthusene.
Brugen af strafcelle har været i kraftig stigning over de seneste år. Børnerådet hilser derfor forslaget om begrænsning af brugen af strafcelle overfor mindreårige velkommen. Herunder bemærker vi særligt, at strafcelle som udgangspunkt højst skal ikendes for et tidsrum af 3 dage, og kun undtagelsesvist op til 7 dage. Vi mener, at denne begrænsning af strafcelle også skal gælde i sager om vold mod personalet, idet isolation alene har karakter af straf og ikke forebygger nye voldstilfælde. I stedet bør udadreagerende adfærd blandt mindreårige i kriminalforsorgens institutioner, følges op med konfliktforebyggende indsatser, med større chancer for at forebygge nye tilfælde af vold – både indenfor og udenfor murene.
Forslaget om en begrænsning af brugen af strafcelle, sker efter anbefaling fra både Folketingets Ombudsmand og Europarådets Torturkomité, som har udtrykt bekymring over brugen af isolation som disciplinærstraf, særligt i forhold til unge under 18 år. Bekymringerne går på de fysiske og/eller psykiske skadevirkninger som isolationsanbringelser har. I forlængelse heraf ser Børnerådet helst, at den isolationslignende sanktion som strafcelle er, helt afskaffes for unge under 18 år. I den udstrækning strafcelle alligevel anvendes til unge under 18 år, anbefaler Børnerådet, at den unge dagligt deltager i såkaldt begrænsede fællesskaber med andre, gennem daglig beskæftigelse på institutionen, medmindre konkrete forhold taler imod.
Børnerådet ser generelt positivt på, at der i ændringsforslaget er fokus på at sikre mindreåriges ret til undervisning. I det omfang kriminalforsorgen i praksis har udfordringer med at tilbyde relevante undervisningsforløb, som fuldt ud opfylder folkeskolelovens krav til fagudbud, timetal mv. er vi tilfredse med indførelsen af regler, som betyder, at kriminalforsorgen som minimum skal tilbyde undervisning, der samlet set står mål med undervisningen i folkeskolen. Vi ser gerne en præcisering af, hvordan det sikres, at undervisningen tager udgangspunkt i den unges individuelle behov og potentialer, så den unge opnår størst mulig skolefaglig udvikling.
Det er ligeledes positivt, at kriminalforsorgen, i tilknytning til undervisningsopgaven, skal påse, at der foreligger en uddannelsesplan for 15-17-årige, der afslutter folkeskolens 9. klasses afgangsprøver, og gerne som del af en generel handlingsplan, idet dette sikrer et fokus på at styrke den unges muligheder efter afsoning.
I forhold til lovforslagets øvrige indhold vedrørende øget overvågning og registrering af indsattes kommunikation med andre indsatte og besøgende samt etablering af en ny efterretningsenhed i kriminalforsorgen, anbefaler Børnerådet, at der oprettes et eksternt kontrolorgan som skal sikre overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1. samt Børnekonventions artikel 16. Ifølge disse artikler har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Dette gælder også unge under 18 år, som er indsat i sikrede institutioner og arresthuse/fængsler. Formålet med oprettelsen af et eksternt kontrolorgan er, at sikre løbende tilsyn med, at indgreb i udøvelsen af denne ret alene sker i overensstemmelse med loven og reelt er nødvendig af hensyn til den nationale sikkerhed, for at forebygge uro eller forbrydelse.