Fortsat brug for fokus på uanmeldte besøg og magtanvendelse i opfølgningen på socialtilsynsreformen

17-08-2016

Høring om opfølgning på socialtilsynsreformen.

Social- og Indenrigsministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København

Den 17.08.2016
J.nr. 3.7.27/amc

Børnerådet bifalder, at der sker opfølgning på denne vigtige reform, som har haft stor betydning på anbringelsesområdet. De fem socialtilsyn har været med til at løfte kvaliteten på området og sikre børns og unges trivsel og udvikling der, hvor de er anbragt.

Børnerådet har følgende kommentarer og forslag til yderligere forbedringer og tilretninger:

Overordnet
Socialtilsynet bør under tilsynsbesøg være opmærksom på anbringelsesstedets praktiske regler og ordninger, herunder de som er lavet af hensyn til børnene og de unge med deres samtykke. Der er tilfælde, hvor anbringelsesstedet laver en aftale med et barn ud fra konkrete hensyn til barnet selv eller til de øvrige børn. Såfremt denne ordning er velbegrundet og fungerer til børnenes/de unges tilfredshed og ikke er en krænkelse af deres rettigheder, bør Socialtilsynet ikke gribe ind og risikere børnenes og de unges trivsel.

Børnerådet vil endnu en gang minde om vigtigheden af uanmeldte tilsyn. I vores anbringelsesundersøgelse i 2012 udtrykte flere børn, hvor vigtigt det var med uanmeldte tilsyn. Børnerådet er af den opfattelse, at uanmeldte tilsyn bedre skildrer hverdagen og kan give øget mulighed for at opdage uregelmæssigheder.

Når Socialtilsynet skal vurdere visse kriterier, såsom kriterium 2 i kvalitetsmodellen, særligt indikator 2d, omhandlende barnets fritidsinteresser uden for tilbuddet, kan scoren blive misvisende i tilfælde, hvor barnet er anbragt på en sikret institution uden mulighed for at deltage i fritidsinteresser udenfor institutionen. Denne indikator kan med fordel undtages i de tilfælde, hvor det er relevant og eventuelt erstattes af en anden.

Socialtilsynet er en afgørende aktør, hvad angår indberetning af magtanvendelse. Det helt særlige overblik over og erfaring med gennemgang af indberetninger forpligter til, at der skal ske en løbende dialog med det enkelte anbringelsessted om magtanvendelser, herunder vigtigheden af stedets forebyggelse af magtanvendelser, hvordan barnets udtalelse sikres betydning, og sikring af at der sker refleksion i medarbejdergruppen. Endvidere bør børnene/de unge, der har været udsat for en magtanvendelse, gives mulighed for at drøfte den med Socialtilsynet. Børnerådet fastholder i den forbindelse det synspunkt, at magtanvendelser bør vurderes systematisk af Socialtilsynet.

De enkelte bestemmelser
Børnerådet kan tilslutte sig præciseringen af omfang og indhold i det økonomiske tilsyn.

Muligheden for at en person, der har benyttet Whistleblower-ordningen, kan samtykke til hel eller delvis ophævelse af anonymiteten, anser Børnerådet for positiv. Særligt fordi det af hensyn til Socialtilsynets undersøgelse kan være en fordel. Børnerådet finder det afgørende, at Socialtilsynet i forbindelse med en henvendelse i Whistleblower-ordningen vurderer klagens troværdighed, før der iværksættes større initiativer, herunder initiativer der er meget indgribende overfor de anbragte børn og unge. Derved sikres proportionalitet i initiativerne.

Opsættende virkning, når et anbringelsessted klager over Socialtilsynets afgørelse om at fratage stedet godkendelsen, må anses for passende i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv og ud fra et hensyn til de anbragte børn og unge. Børnerådet er enig i, at Socialtilsynet skal vurdere, hvis der er konkret grund til, at afgørelsen ikke skal tillægges opsættende virkning. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis hensynet til de anbragte børn og unge taler for det, såsom hvis deres trivsel eller udvikling er i fare på anbringelsesstedet.

Præciseringen af Socialtilsynets ansvar og reaktionsmuligheder må ventes at skabe klarhed. Dog havde Børnerådet gerne set, at der i bemærkningerne til den enkelte bestemmelse i nr. 15 havde været angivet, at i forbindelse med Socialtilsynets underretningspligt efter serviceloven har Socialtilsynet også andre handlemuligheder. Det bør præciseres, at hvis den anbringende kommune efter Socialtilsynets underretning ikke iværksætter foranstaltninger eller barnet/den unge stadig ikke får tilstrækkelig hjælp, kan Socialtilsynet også rette henvendelse til Ankestyrelsen med en underretning. Derved sikrer man, at der gribes ind, når der er tale om forhold efter servicelovens § 153, stk. 1, pkt. 1-4.


Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet


Annette Juul Lund
Sekretariatschef