Flygtningebørn bliver marginaliseret i nye lovforslag

31-07-2015

Høringssvar om forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven og børne- og ungeydelsesloven samt forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K

og

Udlændinge-, integrations- og boligministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K

31. juli 2015
j.nr. 3.5.10/srr


Børnerådet har fået forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven og børne- og ungeydelsesloven i høring, men er ikke på høringslisten vedr. forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.m. på trods af, at lovforslaget bl.a. vil ramme børnefamilier, der får opholdstilladelse i Danmark som flygtninge. Da lovforslagene i høj grad vil ramme de samme flygtningefamilier med børn og rejser lignende spørgsmål, afgiver Børnerådet et samlet høringssvar.

Formålet med begge lovforslag er at reducere antallet af asylansøgere i Danmark og at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Det skønnes, at indførslen af integrationsydelsen indebærer en styrkelse af beskæftigelsen på i alt 400 fuldtidspersoner, når integrationsydelsen er indfaset. Ændringerne træder i kraft for flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark efter 1. september 2015. Det er dog regeringens hensigt, at reglerne skal finde anvendelse på alle udlændinge i Danmark, der ikke opfylder opholdskravet.

Efter Børnerådets opfattelse bliver den primære konsekvens af lovforslagene, at flere flygtningefamilier vil blive økonomisk og socialt marginaliseret. Indførsel af en integrationsydelse samt genindførsel af optjeningsprincipper vil betyde en væsentlig lavere indkomst for flygtningefamilierne, der ikke lever op til opholdskravet. Integrationsydelsen er sammenlignelig med starthjælpen, som flygtninge blev tildelt fra 2002-2011. Starthjælpsflygtningenes levevilkår var præget af fattigdom. Ifølge Rockwool Fonden var der fx for et par med barn ikke penge til fritid og transport.

Fra årene med starthjælp i 00’erne ved vi, at de lave ydelser går særligt ud over børnene. Børn i familier med få penge har færre venner, dyrker mindre sport og deltager sjældnere i fritidsaktiviteter. Det har negative konsekvenser for deres mulighed for at danne sociale netværk, styrke deres danskkundskaber og få indblik i dansk kultur og traditioner. Det kan således have store negative konsekvenser for deres sociale og kulturelle vilkår og børnenes umiddelbare trivsel og udvikling – og på sigt dermed deres muligheder for at blive integreret i det danske samfund.

Børnerådet savner, at der redegøres for disse negative konsekvenser i lovforslagene og finder, at den formodede strukturelle stigning i arbejdsstyrken på 400 mennesker ikke står mål med de forventede negative konsekvenser for en lang række flygtningefamilier med børn. Det kan heller ikke dokumenteres, at starthjælpen medførte et fald i antallet af asylansøgere, der søgte til Danmark.

Børnerådet anbefaler, at man nøje overvåger, om de foreslåede lovændringer fører til en stigning i antallet af flygtningefamilier med børn, der vokser op i fattigdom.

Børnerådet stiller sig kritisk over for et lovforslag, der rammer børn og unge flygtninge, der står i en sårbar situation og efter Børnekonventionen art. 27 og art. 2 har ret til en passende levestandard og til ikke-diskrimination. FN’s Børnekomité udtrykte i 2011 kritik af de daværende regler for udlændinge (450-timers reglen) og reglernes negative konsekvenser på særligt børnene ift. at sikre en tiltrækkelig levestandard og undgå, at børn lever i fattigdom.

Børnerådet savner en stillingtagen til den gældende menneskeret og overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser i lovforslaget om genindførsel af optjeningsprincippet. Børnerådet savner særligt en overvejelse om, hvordan lovforslaget er i overensstemmelse med Flygtningekonventionens art. 23, der forbyder forskelsbehandling mellem flygtninge med lovligt ophold og egne statsborgere, set fra børnenes perspektiv.

Det er Børnerådets opfattelse, at Børnekonventionens artikel 3 om inddragelse af barnets bedste interesse skal inddrages og vægtes i alle sager, der påvirker børn og unge. Lige netop børnetilskuddet og børne- og ungeydelsen tildeles forældrene, men de reelle modtagere er barnet, og Børnerådet finder det uhensigtsmæssigt at forsøge at øge incitamentet for forældrene til at finde arbejde gennem en ydelse, der bør tilgodese børnenes behov.

Det er Børnerådets klare opfattelse, at lovforslagene vil stille flygtningefamilierne – og særligt børnene – i en markant dårligere økonomisk position med store negative konsekvenser for integrationen, og rådet kan derfor ikke tilslutte sig lovforslagene.

 

Med venlig hilsen                     

Per Larsen                                  Søren Gade Hansen    
Formand for Børnerådet               Chefkonsulent