Overordnet
Det er af væsentlig betydning for forslagets succes, at Socialstyrelsen får tilført de nødvendige ressourcer, hvis overvågningen af udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser, den centrale udmelding af målgrupper og særlige indsatse, muligheden for at tilbagevise kommunernes løsningsforslag samt muligheden for at pålægge driftspålæg skal forløbe optimalt og til gavn for børn og unge med særlige behov.
Børnerådet er bekymret for, om børn med særlige behov på nuværende tidspunkt får den specialiserede ydelse, de har behov for.
Børnerådet mener derfor, at der ikke må ske en yderligere afspecialisering på området. Det er derimod afgørende, at der sker en øget specialisering på de områder, hvor behovet findes, sådan at de børn og unge, der har behov for det, bliver mødt med de rette kompetencer, som sikrer og fastholder en positiv udvikling.
Overvågning
Børnerådet bifalder muligheden for overvågning, men ønsker sig, at det i bemærkningerne til forslaget præciseres og konkretiseres, hvad overvågningen består af samt konkret kan bruges til.
Det er fx ikke uden betydning, om overvågningen skal bruges til at foretage en kortlægning af inklusionsprocessens effekter, hvad angår den mest specialiserede specialundervisning, eller om den skal bruges til en konkret kortlægning af indsatsen for specialiseret genoptræning af børn med erhvervet hjerneskade, hvad angår det specialiserede socialområde.
Central udmelding
Socialstyrelsen kan med fordel tildeles øgede beføjelser, så den får mulighed for at indskærpe nødvendigheden af tilpasninger og forbedringer på kommunalt og regionalt niveau.
Som tidligere nævnt skal det endvidere sikres, at Socialstyrelsen får de nødvendige ressourcer tildelt til at løfte opgaven med at udføre det undersøgelsesarbejde, der kræves for at kunne lave en central udmelding.
Anmodning om fornyet behandling
Kommunens fornyede behandling stiller krav om en objektiv og upartisk vurdering, som må forventes at være svær at overholde, da det er egen indsats, som kommunalbestyrelsen skal foretage vurdering af.
Dette er i sig selv problematisk. Til eksempel kan nævnes, at baggrunden for lov om socialtilsyn var, at der skulle sikres et ensartet tilsyn og særligt sikres et objektivt tilsyn. Dette bør også være gældende for Socialstyrelsens beføjelser, og det er afgørende, at Socialstyrelsen får mulighed for selv at foretage yderligere undersøgelse af egen drift, herunder at kortlægge og analysere hvorvidt et tilbud bør opretholdes eller ej.
Driftspålæg
Børnerådet ønsker at kvittere for, at forslaget anerkender vigtigheden af at bevare højt specialiseret viden. Specialviden kræver volumen og ressourcer, hvorfor der er god sammenhæng med, at Socialstyrelsen kan pålægge kommuner at arbejde sammen i større enheder.
Bestemmelsen om driftspålæg er indført for at sikre børn og unge med særlige behov en specialiseret ydelse. Derfor bør det tilføjes som en del af Socialstyrelsens vurdering, at behovet for en særlig indsats er afgørende for driftspålæg.
Formuleringen ”helt særlige tilfælde” på side 13 bør slettes, så det sikres, at kommunernes incitament til at bevare og oprette de specialiserede tilbud bevares, samt at bestemmelsen bliver anvendt ud fra hensynet til børnenes bedste.
Socialstyrelsen kan ud fra bestemmelsen i § 13 c, for at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, undtagelsesvist pålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere eller fortsat drive et tilbud eller tilbyde en indsats. At Socialstyrelsen undtagelsesvist kan lave driftspålæg må være tilstrækkelig formulering, der overflødiggør formuleringen ”helt særlige tilfælde”.
Børnerådet deler den bekymring, der bliver udtrykt i bemærkningerne til lovforslaget, for om specialiserede undervisningstilbud fortsat vil være til rådighed for den gruppe af elever med komplicerede og sammensatte vanskeligheder, som har behov for det, og er af den opfattelse, at forslaget skal afspejle denne bekymring.
Øget synergi på området for den mest specialiserede specialundervisning
Børnerådet deler som sagt forslagsstillers bekymring og med tanke på flere eksempler, hvor inklusion af børn med særlige behov ikke er lykkedes, bør den foreslåede ordning være mere vidtrækkende – gerne ved at der indføres flere konkrete initiativer, der i langt højere grad sikrer implementering af faglig viden i praksis.
Der bør i den forbindelse følges op på de initiativer, der iværksættes for eleverne. På nuværende tidspunkt har VISO en rådgivningsfunktion, og opfølgningen kan med fordel ligeledes varetages af VISO eller anden tredjepart med henblik på at sikre en objektiv vurdering.
Endelig er det vigtigt, at man i inklusionsprocessen pålægger kommunerne at definere vellykket inklusion ud fra parametre, som er fastlagt ud fra centralt fastsatte kriterier (fx via Socialstyrelsen).
Vellykket inklusion er ikke, at et barn fysisk integreres i et normalmiljø. Vellykket inklusion er, når både barnet med særlige behov og alle øvrige elever i klassen støttes i at nærme sig hinanden, og at denne proces sker under tæt og vedvarende bistand fra fagligt veluddannet personale både i undervisningen og i den øvrige skoletid.
Øvrigt Børnerådet kvitterer for tiltaget på side 27, som handler om, at der hvert år skal foretages en høring, hvor relevante organisationer kan komme med input til brug for Socialstyrelsens vurdering af, om der er behov for en central udmelding af målgrupper og indsatser, for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats på tværs af kommuner og regioner.
Det er afgørende, at der indføres tiltag rettet mod at høre netop de, som har behov for disse tilbud. De handicappede og udviklingshæmmede børn er i den forbindelse en særlig udsat gruppe, da deres stemme ikke nødvendigvis er så tilgængelig som andre børns i inklusionssammenhængen.
Det er af stor betydning, at der findes eller oprettes tilbud og specialundervisning, som i tilstrækkelig grad lever op til behovene, udviklingsmulighederne og trivslen for netop disse børn.