Skolereformen skal sikre bedre undervisningsmiljø, mere elevinddragelse og større opmærksomhed på elever med særlige behov

24-01-2014

Høring over forslag til lov om ændring af folkeskoleloven og forskellige andre love.

Undervisningsministeriet Afdeling for Børn og Grundskole.
J.nr. 3.2.3/STLS.

Det fremsendte lovforslag gennemfører dele af den lovgivning, som kræves til gennemførelse af aftalen om et fagligt løft af Folkeskolen.

Nærværende lovforslag indeholder for en stor dels vedkommende konsekvensrettelser i forhold til den nye folkeskolereform, som Børnerådet har indgivet høringsvar til 18. september 2013.

I dette høringssvar har Børnerådet tilkendegivet sine holdninger til flere af lovens forskellige dele. Børnerådet har imidlertid en række kommentarer til det fremsendte lovforslag.

Overordnet mener Børnerådet, at det er vigtigt for eleverne, at de foreslåede nye rammer og redskaber afprøves og justeres, så man sikrer, at man måler - og i forlængelse heraf også hjælper og følger op - på en måde så det giver mest mening for eleverne.

Efter vedtagelsen af relevante love knyttet til folkeskolereformen, bør man derfor i videst muligt omfang give eleverne ro til at tilpasse sig i skoleårene 2014-15 og 2015-16, således at de forstår, hvad de skal præstere, hvornår og hvad de skal vurderes og måles på, og hvilke muligheder og rettigheder, de har inden for de nye rammer.

Kommentarer til lovforslagets hovedpunkter

Forenkling af fælles mål 

Børnerådet bemærker, at elevernes forståelse og aktive deltagelse nævnes i forbindelse med hensigten om at forenkle fælles mål. Et formål med forenklingen er således iflg. lovforslaget, at elever – såvel som forældre, lærere og ledere – skal få ”et bedre overblik over, hvilken viden og hvilke færdigheder eleverne skal opnå på de enkelte klassetrin”.

Børnerådet bifalder hensigten om at inddrage eleverne på dette punkt, hvilket – i det omfang det lykkes – kan skabe grundlag for, at eleverne kan være mere aktive medspillere i forhold til deres egen læring. Skal dette lykkes, må man dog i vejledningen til loven beskrive nærmere, hvordan man tænker sig, at elevernes forståelse af målene sikres tilstrækkeligt. 

Kompetence- og vidensmål for børn med særlige behov

Børnerådet finder det betænkeligt og bekymrende, at lovforslaget fortsat ikke forholder sig til inklusion eller til børn med særlige behov i forhold til loven.

Rådet efterlyser bl.a., at loven forholder sig til de udfordringer, børn med særlige behov kan have i forhold til at opnå de opstillede kompetence- og vidensmål. En gruppe elever vil ikke kunne forventes at nå målene på normeret tid. For at de alligevel kan få en udbytterig skolegang, har de brug for, at deres lærere er i stand til at opstille mål, der matcher deres udviklingstrin. Det er derfor beklageligt, at denne mulighed ikke er beskrevet i lovarbejdet.

Et andet eksempel på at børn med særlige behov ikke er tænkt ind i loven, er den manglende mulighed for at give enkelte elever dispensation vedr. fritagelse for eller udsættelse af bestemte obligatoriske fag, fx fremmedsprog.

Som udgangspunkt mener Børnerådet – som loven også er udtryk for – at der bør være høje ambitioner på alle børns vegne. For de børn, der kun vil opleve nederlag ved ikke at kunne honorere åbenlyst urealistiske mål, risikerer nogle ambitioner dog at få direkte modsat virkning end ønsket.

Derfor bør en dispensation på dette område være mulig på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering af det enkelte barn – og med inddragelse af barnet selv (jf. artikel 12 i FN’s Børnekonvention vedr. barnets ret til at blive hørt i egen sag). 

Elevplaner Ifølge lovforslaget vil arbejdet med elevplaner kunne forenkles med udgangspunkt i et nyt værktøj. Da dette værktøj imidlertid endnu ikke er udviklet, kan ingen vide om, det er bedre og hurtigere end de nuværende.

At arbejdet imidlertid tager udgangspunkt i evalueringer fra forsøg, der inddrager brugernes perspektiver, ser Børnerådet positivt på. Her hæfter Børnerådet sig særligt ved sætningen:

”Samtidig udtrykker eleverne ønske om større indflydelse og inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af deres elevplaner, hvilket sker i et meget begrænset omfang i dag” (Bemærkninger til lovforslaget s. 12).

Børnerådet undrer sig over, hvorfor inddragelse af eleverne ikke er nævnt under den foreslåede ordning, når det netop nævnes, at eleverne har ytret ønske om at blive hørt i højere grad.

Børnerådet mener, at det bør være en selvfølge, at elever inddrages i arbejdet med elevplanerne – og at det nye værktøj udarbejdes med dette for øje. Også i en evt. evalueringen af værktøjet bør elever så vidt muligt inddrages. I forbindelse med den foreslåede ordning vedr. forenkling af elevplaner, vil Børnerådet påpege, at intet enkeltværktøj vil kunne dække behovet for beskrivelse og målopstilling af alle folkeskolens mangeartede elever og elevgrupper.

Det tiltænkte værktøj er således endnu et eksempel på, at lovforslaget ikke tager højde for specialområdet. De uddybede og detaljerede elevplaner, som i dag kendes fra specialområdet, er specialområdets primært kvalitative vurdering af børnenes læring – en læring, der ikke kan kvantificeres på samme måde, som på almenområdet.

Børnerådet mener derfor, at der bør tages hensyn til, at elevplaner også skal kunne indeholde kvalitative input. Det gælder for alle elever, men først og fremmest for elever med særlige behov.

Et bedre undervisningsmiljø

Et af resultatmålene i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er, at elevernes trivsel skal øges. Dette kan Børnerådet kun bifalde. Børnerådet har i den forbindelse længe efterlyst bedre opfølgning på skolernes undervisningsmiljøvurderinger (UMV).

I en undersøgelse af 150 folkeskoler i Danmark, lavet i et samarbejde med Altinget og Danske Skoleelever, fremgår det, at over to tredjedele af grundskolerne i Danmark ikke overholder de lovkrav, der stilles til skolemiljøet. Kun 45 af de 150 deltagende skolerne havde inden for de seneste tre år udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering og offentliggjort denne på skolens hjemmeside.

Da en undervisningsmiljøvurdering bl.a. er til for at afdække elevernes trivsel i skolen, og som efterfølgende giver mulighed for at lave en målrettet opfølgning med henblik på at skabe endnu bedre trivsel og læring, kan eleverne ikke være tjent med, at skolerne ikke følger loven.

Vi ved, at et godt undervisningsmiljø med høj trivsel, ro og orden er basis for mest mulig læring. Derfor hilser Børnerådet idéen om et nyt digitalt måleredskab, som skal give lærerne et konkret værktøj til udarbejdelse af UMV og undervisningsministeren indblik i elevernes trivsel, velkomment. Børnerådet finder det dog ærgerligt, at redskabet ikke er færdigt udviklet inden lovens ikrafttrædelse.  

Med venlig hilsen

Per Larsen                                              Annette Juul Lund
Formand for Børnerådet                         Sekretariatschef