Børnerådet er kritisk over for en række af de konsekvenser, det fremsendte forslag vil have for børn i daginstitutioner. Efter rådets opfattelse er der risiko for, at forslaget medfører en svækkelse af det pædagogiske indhold i dagtilbuddene og en svækkelse af børns trivsel.
Samtidig savner rådet et klart børneperspektiv i de overvejelser, der ligger til grund for forslaget; på flere områder er forslaget i modstrid med den viden, vi har om, hvordan børn oplever tiden i dagtilbuddene og hvilke forhold, der er af særlig betydning for deres trivsel i institutionerne.
Generelle bemærkninger
Børnerådet gennemførte i 2011 en undersøgelse i Minibørnepanelet, hvor børn på 5 og 6 år blandt andet svarede på spørgsmål om deres oplevelser med at være længe i børnehaven.
• 33 pct. af børnene svarer, at de helt generelt synes, at de er for lang tid i børnehaven
• 29 pct. af børnene synes, at de bliver afleveret alt for tidligt om morgenen
• 31 pct. af børnene synes, at de bliver hentet alt for sent om eftermiddagen
• 27 pct. af børnene fortæller, at de om eftermiddagen mest bare venter på, at deres forældre henter dem
Tallene ovenfor viser det procenttal, der svarer utvetydigt på spørgsmålene. Hertil kommer en stor gruppe – mellem en femtedel og en fjerdedel af alle børnene – som svarer, at de ”nogle gange” oplever at være for lang tid i børnehaven, bliver afleveret for tidligt, hentet for sent osv. Samlet set er der altså tale om en meget stor gruppe af børnehavebørn, der ikke ser udvidede åbningstider som noget ønskværdigt.
Med det fremsatte forslag vil der i de udvalgte kommuner være risiko for, at børn kan komme til at opholde sig i en daginstitution i op til 11 timer om dagen. At åbne for denne mulighed, mener Børnerådet ikke er at tage hensyn til barnets tarv.
Selvom de fleste børn heldigvis er glade for at gå i deres børnehave, erfarer Børnerådet i flere undersøgelser, at en mindre gruppe på mellem 5-15 procent ikke – eller kun nogle gange – kan lide at være i børnehave.
For denne gruppe børn vil det næppe opleves som positivt at skulle opholde sig i de institutionelle ramme endnu længere tid, end de gør i dag. Børnerådet mener altså ikke, at det er i børnenes interesse at udvide åbningstiden og således i højere grad gøre dagtilbuddet til et pasningstilbud og i mindre grad et pædagogisk tilbud.
Børnerådet er ikke imod, at pasningstilbud indrettes fleksibelt for forældre med skæve arbejdstider, så længe der tages højde for børneperspektivet. Forældrenes og arbejdsmarkedets behov må ikke tilsidesætte hensynet til børnenes trivsel, læring og udvikling.
Krav om en maksimumsgrænse for børns tid i dagtilbud
Børnerådet mener, at en fravigelse fra dagtilbudsloven på dette punkt bør forudsætte, at der er en lovfæstet maksimumsgrænse for, hvor mange timer om dagen/ugen/måneden, et barn kan være i et dagtilbud.
Overskrides det lovfæstede timetal, bør det give anledning til bekymring, til drøftelse med forældrene og i yderste konsekvens føre til underretning til de sociale myndigheder.
Børnerådet mener, at der som led i en forsøgsordning bør være pligt til systematisk registrering af, hvilke børn, der bliver berørt af ordningen og i hvilken grad, så det sikres, at ingen børn kommer til at opholde sig for længe i institutionen.
Børn har ret til hvile og fritid
Ifølge FN’s Børnekonventions artikel 31 har børn ret til hvile og fritid. Vuggestue, børnehave, skole og fritidshjem er børns ”arbejde”, og deres ret til fritid handler om at få fri fra de institutionelle rammer.
Børnerådet ønsker derfor at benytte lejligheden til at henvise til ferieloven, der som bekendt kun gælder for lønmodtagere – altså kun for voksne og ikke børn. Børn har med andre ord ingen ret til ferie. Det får hvert år betydning for en stor gruppe børn, som i stedet for at holde ferie med deres forældre eller kammerater, tilbringer tiden i institution.
Fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel ved vi, at børn generelt sætter samværet med deres familie meget højt og ønsker mere af den - det er altså forfejlet at tro, at børn foretrækker at tilbringe tid i dagtilbud frem for at holde fri sammen med deres forældre.
Frivillig forældrearrangeret pasning
Det nævnes i lovforslaget, at ”[d]en foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der som led i frikommuneforsøget også vil blive givet administrativ godkendelse til et forsøg, der under visse forudsætninger giver mulighed for at inddrage frivillige i forældrearrangeret pasning i kommunens lokaler uden for institutionens almindelige åbningstid”.
Børnerådet har meget svært ved at se, hvordan en sådan ordning kan være etisk forsvarlig og sikre, at alle børn – ikke mindst de mest udsatte og sårbare – i overgangssituationerne mellem hjem og institution møder fagligt kompetent personale, der kan hjælpe dem igennem den svære oplevelse, det fx kan være at blive afleveret om morgenen.
Børnerådet mener ikke, at det er i orden for børnene, at netop den situation skal håndteres af en ”tilfældig” forælder, som barnet ikke kender nær så godt som den pædagog, der også er – og ser barnet – i børnehaven i løbet af dagen.
Netop i ydertidspunkterne er det yderst vigtigt, at børn og forældre møder professionelt personale, som kan hjælpe med de følelsesmæssige reaktioner, der kan være i overgangssituationen, og som kan guide, vejlede og orientere forældrene om forhold af relevans for det enkelte barn og familie.
Rådet hæfter sig ved, at det i bemærkningerne til forslaget (si. 21. f) nævnes, at der fortsat vil gælde samme krav mht tilsyn, ansvar mv. Ved et forsøg med at inddrage frivillig forældrearrangeret pasning må særligt kravet om børneattester indskærpes og overvåges af hensyn til børnenes sikkerhed.
Børnerådet er bekymret over den signalværdi, den foreslåede ordning sender. Den viser, at dagtilbuddet i højere grad ses som et sted børnene passes, frem for et sted, hvor børnene lærer og udvikler sig i kraft af en velovervejet pædagogisk indsats.
En pædagogisk tilrettelagt hverdag drejer sig ikke kun om det, der foregår midt på dagen, men i hele institutionens åbningstid. Denne opgave mener Børnerådet ikke, at forældre kan eller skal varetage.
Vedr. forsøg med fritagelse for informeret samtykke til forebyggende sundhedsundersøgelse til børn og unge
Børnerådet tilslutter sig dette forslag og vil anbefale, at sundhedsundersøgelsen gennemføres på baggrund af et generelt samtykke fra forældremyndighedens indehaver, som nævnt i bemærkningerne s. 34.
Den nuværende ordning er administrativt meget tung, og resurserne kan anvendes langt bedre i det konkrete arbejde for børn og unge.
