Hørringssvar: retssikkerhed og administration på det sociale område

10-02-2012

Vedr. lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed).

Børnerådet har i en årrække været fortaler for en styrkelse af børns retsstilling i Danmark. Det er rådets opfattelse, at der på en række områder er væsentlige mangler i den måde, de eksisterende klagesystemer håndterer henvendelser fra børn på. Særligt har rådet peget på, at klageinstanser som fx Folketingets Ombudsmand reelt er utilgængelige for børn, og at børns retssikkerhed som en logisk følge heraf er væsentligt forringet.

Samtidig har Børnerådet peget på, at der – udover klageadgang – også er huller i børn og unges klageret på flere områder, hvor de gældende retsregler ikke giver børn og unge ret til at klage over beslutninger og forhold, der vedrører dem.

Af disse to grunde har Børnerådet anbefalet, at der i Danmark etableres et særskilt Børneombud med den todelte opgave, dels at fungere som klageinstans for børn og unge og dels at fungere som fortaler for en løbende styrkelse og udvidelse af børns og unges rettigheder og retssikkerhed.

Regeringen har ønsket at fremme en let og direkte adgang til styrkede rettigheder for alle børn og unge gennem forslaget om én indgang. Udkastet forudsætter imidlertid et samarbejde mellem mindst fire organisationer (Folketingets Ombudsmand, Institut for Menneskerettigheder, foreningen Børns Vilkår og Børnerådet). Børn og unge, der søger råd og vejledning, kan med ordningen miste overblikket ved mødet med så mange aktører, hvilket efter Børnerådets opfattelse ikke tjener det ønskede formål optimalt.

Børnerådet er på den anden side meget tilfreds med, at der nu tages initiativ til at imødekomme de øvrige ønsker, som rådet har haft på området. På den baggrund ønsker rådet at knytte følgende bemærkninger til forslaget:

Det er Børnerådets samlede opfattelse, at den foreslåede lovændring med de øvrige initiativer, der foreslås på området, udgør et særdeles positivt initiativ i forhold til at styrke børns retsstilling – herunder forbedre deres klageadgang og på sigt også øge deres klageret.

Børnerådets fortalervirksomhed

Børnerådet lægger vægt på, at forslaget om en styrkelse af rådets fortalervirksomhed ses i sammenhæng med de initiativer, der vedrører styrkelsen af Folketingets Ombudsmands børne- og ungerettede aktiviteter.

Rådet er således tilfreds med, at både fortalerfunktionen og klageadgangen styrkes parallelt, så der samtidig med en styrkelse af Ombudsmanden sker udvidelser – ikke begrænsninger – af Børnerådets hidtidige mandat og funktion. Tilsammen udgør de to initiativer en længe ventet mulighed for at imødekomme de anbefalinger, FN’s Børnekomité gentagne gange har rettet til Danmark.

Børnerådet hæfter sig først og fremmest ved det forhold, at rådes funktion og formål nu i langt højere grad fremgår direkte af selve lovtekstens § 88, stk. 1 og ikke som hidtil i den i § 88, stk. 2 nævnte bekendtgørelse. Det er et betydningsfuldt tiltag, der styrker rådets funktion som officielt talerør for alle børn med henblik på at fremme deres rettigheder. Samtidig bidrager det til at understrege rådets uafhængighed.

Dette bør imidlertid sikres fuldt ud ved at forankre rådet direkte under Folketinget, og ikke, som efter det foreliggende forslag, under Social- og Integrationsministeriet.

Selv om Børnerådet anerkender den særlige tilknytning, der eksisterer til det sociale område, herunder naturligvis især forhold vedrørende udsatte børn og unge, vil en forankring under Folketinget - ud over at understrege rådets uafhængighed - kunne tydeliggøre det forhold, at rådets genstandsfelt omfatter en række andre ministerielle ressortområder, herunder bl.a. kultur, skole, sundhed, retsvæsen m.fl.

Børnerådets mulighed for at besøge institutioner mv.
Børnerådet ser særdeles positivt på, at rådet som led i sin fortalervirksomhed kan anmode om at besøge institutioner, hvor børn opholder sig. Hjemlen til at anmode om at besøge institutionerne gælder bredt i forhold til institutionstyper, hvilket øger rådets mulighed for at orientere sig og indhente konkret viden om, hvorvidt - og i positivt fald hvordan - alle børns rettigheder tilgodeses.

Et børnefagligt kontor under Folketingets Ombudsmand
For så vidt angår styrkelsen af Folketingets Ombudsmands børne- og ungerettede fokus, som den er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, er det rådets opfattelse, at der er tale om et stærkt tiltrængt tiltag.

Børnerådet har gentagne gange gjort opmærksom på den uacceptable situation, at Ombudsmanden i praksis ikke behandler sager for børn og unge. Oprettelsen af et særligt børnefagligt kontor under Ombudsmanden er et skridt i den rigtige retning, selv om Børnerådet gerne så, at der kunne etableres en særskilt ombudsfunktion specifikt rettet mod børn og unge og betitlet ’Børneombud’.

Efter rådets opfattelse vil der være en betydelig signalværdi forbundet med et særligt Børneombud. Hertil kommer, at det børnefaglige fokus og rettighedstænkningen i forhold til børn og unges situation må forventes at kunne blive særligt fremtrædende i en sådan konstruktion. I den foreliggende model er det af afgørende betydning, at det nye kontor under Folketingets Ombudsmand bemandes af personale med særlige børnefaglige kompetencer.

Børnerådet anbefaler således en børnefaglighed, der dækker juridiske såvel som psykologiske og sociale ekspertiser inkl. praksiserfaring med håndtering af børn og unges sager.

Børn, der har klageret, vil meget ofte have brug for indsigtsfuld vejledning om, hvordan de i praksis kan gøre brug af deres ret – dvs. få klageadgang. Derfor bør Folketingets Ombudsmand etablere et tæt samarbejde med de relevante eksterne parter om at sikre den bedst mulige klagevejledning, hvilket Børnerådet naturligvis gerne bidrager til.

Det er rådets opfattelse, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør lægges vægt på, at der etableres et tæt samarbejde mellem Børnerådet og Folketingets Ombudsmand, dels med henblik på at styrke Børnerådets indsigt i og viden om forhold af generel interesse, der angår børn og unge, og dels for at styrke børneperspektivet i Ombudsmandens samlede indsats på området.

Der bør fx fastlægges formelle møder mellem Ombudsmanden og Børnerådet med en fast kadence, hvor Børnerådet kan få indblik i myndigheders afgørelser over for børn og unge samt i myndigheders og forvaltningens behandling af børnesager. Derigennem vil Børnerådet blive styrket i sin fortalervirksomhed.

Der skal desuden sikres en særdeles hurtig behandling af børns henvendelser hos Folketingets Ombudsmand. Eksempler fra fx Statsforvaltningen viser, at langtrukken sagsbehandling kan have ødelæggende konsekvenser for barnets situation og for tilliden til den myndighed, der skal træffe afgørelse i barnets sag.

Selv om Folketingets Ombudsmand får øget mulighed for at behandle børns klager, så er der områder, hvor de ikke har klageret og derfor ikke kan indbringe deres sag for Ombudsmanden.

Med det foreliggende initiativ styrkes børns klageadgang - ikke børns klageret. Der bør derfor foretages en afdækning af, hvor i detaillovgivningen børns retsstilling halter, dvs., hvor de mangler klageret. En sådan gennemgang af den eksisterende lovgivning bør foretages med inddragelse af børneretslig ekspertise for at sikre en uafhængig og børneorienteret gennemgang af de relevante love.

BørneTelefonen – Én indgang for alle

Børnerådet anerkender den unikke position, BørneTelefonen har i forhold til børn og unge, herunder den meget høje grad af kendskab, børn og unge har til rådgivningstilbuddet, samt den store erfaring og ekspertise, Børns Vilkår har opnået i at drive telefonrådgivningen.

Af flere årsager stiller Børnerådet sig imidlertid kritisk over for den fremtrædende rolle i den samlede model, der tillægges Børns Vilkår og Børnetelefonen. Det skyldes de principielle problemstillinger, der er forbundet med at inddrage en privat organisation i løsningen af opgaver, der efter rådets opfattelse stiller særlige krav til beskyttelse af borgerne - i dette tilfælde børn og unge, der ønsker at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

Det bør efter rådets mening undersøges nøje, om børn og unge nyder tilstrækkelig forvaltningsretslig beskyttelse - både formelt og i praksis – i den foreslåede model, hvor Børns Vilkårs BørneTelefon, der drives af frivillige, fungerer som sluse og indgang til Folketingets Ombudsmand. Rådet ser således gerne, at overvejelser om disse forhold eksplicit fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Evaluering af det samlede initiativ

Endelig foreslår rådet, at ordningen evalueres med henblik på en børneperspektiveret vurdering af, om lovændringen i praksis fører til, at børn og unges klagemuligheder og – adgang forbedres. Evalueringen bør have særlig fokus på samarbejdet mellem de fire involverede aktører på området samt omfatte en vurdering af, i hvilket omfang og hvordan arbejdet med børn og unges forhold indgår i den samlede prioritering hos Folketingets Ombudsmand.

Med venlig hilsen

Lisbeth Zornig Andersen                    Annette Juul Lund
Formand for Børnerådet                    sekretariatschef