Børnerådet var i 2004 kritisk indstillet over for den lovændring, der året efter førte til ordningen med øget frit skolevalg. Baggrunden for denne indstilling var, at børnene ikke nødvendigvis opnår fordele ved det valg af skole, som forældrene foretager på baggrund af motiver, der ikke altid vedrører børnenes tarv.
Rådet efterlyste senere på den baggrund en analyse af konsekvenserne af den nye ordning for børnene. Denne efterlysning synes stadig at være aktuel. Bemærkningerne til dette lovforslag er delvis baseret på økonomiske overvejelser, og forslaget har endvidere udgangspunkt i et udvalgsarbejde, der ikke har anvendt et børneperspektiv på emnet.
Det er rådets opfattelse, at spørgsmålet om frit skolevalg ikke kan adskilles fra diskussionen om de bestræbelser, der aktuelt gøres for at skabe øget inklusion i folkeskolen. Rådet savner overvejelser om denne sammenhæng i det foreliggende forslag.
Motiverne til et ønske om skoleskift vil i den kommende tid formentlig i øget omfang kunne findes i forældrenes utilfredshed med det tilbud, der gives lokalt. Rådet minder i den forbindelse om, at det af forarbejderne til lovforslaget om øget inklusion udtrykkeligt fremgår, at det fortsat er kommunernes ansvar at give alle børn et fyldestgørende undervisningstilbud. Læs høringssvaret.
Rådet fandt det i den sammenhæng afgørende, at inklusionsprocessen ikke svækkes af den spareindsats, der i øjeblikket finder sted i landets kommuner. Den samme betragtning må anvendes i spørgsmålet om frit skolevalg.
Rådet anbefaler på baggrund af disse overvejelser, at de ændringer, der nu gennemføres mht. frit skolevalg, følges nøje og evalueres grundigt, både med øje for børnenes synspunkter og sammenkoblet med en evaluering af virkningerne af den øgede inklusion i folkeskolen.
Til de enkelte bestemmelser
Til §1, nr. 1
Børnerådet kan som udgangspunkt tilslutte sig en ordning, der skaber sammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvar. Rådet støtter videre, at bopælskommunen ved forældrenes ønske om skoleskift inddrager PPR i henvisningen, hvorved et højt fagligt niveau i afgørelsen sikres, jf. den foreslåede § 12, stk. 3.
Ordningen vil formentlig føre til klagesager fra forældre, der netop ønsker skoleskift pga utilfredshed med tilbuddet om specialundervisning, og som nu vil erfare, at den nye skolekommune ikke kan sætte sin faglige vurdering i stedet for bopælskommunens. Hertil vil komme sager, hvor skolekommunen alligevel anfægter bopælskommunens vurdering.
Betragtninger herom bør indarbejdes i forarbejderne til lovændringen, og virkningerne af nyordningen bør følges nøje.
Til §1, nr. 2
Børnerådet kan tilslutte sig ændringen, der sikrer børn med funktionsnedsættelser befordring inden for rammerne af det, som eleven er henvist til af bopælskommunen.
Til §1, nr. 3
Efter forslaget kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension fra reglerne om frit skolevalg. Børnerådet finder overvejelserne i bemærkningerne om de saglige kriterier for beslutningen relevante og anbefaler, at man nøje og i en afgrænset periode følger udviklingen mht. såvel omfang som begrundelser.
Børnerådet hilser overvejelserne om sammenhængen mellem hyppige skoleskift og elevens eventuelle behov for særlig støtte velkomne. Betydningen af skolernes samarbejde med de sociale myndigheder i disse sager kan næppe overvurderes.