Børnerådets mener, at der overordnet set er tale om et fokuseret og gennemarbejdet lovforslag, som adresserer de problemer, den gældende lov har afstedkommet.
Rådet ser også positivt på indholdet af ændringerne, som sætter barnets perspektiv i højsædet og afbalancerer hensynet til barnet og hensynet til at minimere konfliktniveauet omkring barnet på en meget fin måde.
Det er rådets opfattelse, at de nye regler vil være en del lettere for de involverede fagpersoner at arbejde med, og at mange sager vil blive afsluttet hurtigere, end det er tilfældet i dag.
Børnerådet er særligt tilfreds med, at hensynet til barnets tarv er skrevet tydeligt frem i bemærkningerne til lovforslaget, og at der fortsat lægges betydelig vægt på at sikre inddragelsen af barnets perspektiv i alle afgørelser efter loven.
Rådet ønsker imidlertid at knytte følgende kommentarer til forslaget:
- Initiativer til bl.a. øget brug af børnegrupper og tværfaglige møder samt særlige procedurer i højkonfliktsager bør ikke finansieres over satspuljen. I stedet skal disse tiltag sikres via finansloven, ligesom tilbuddet om børnegrupper, som det kendes fra tre af landets statsforvaltninger, bør gøres lovfæstet.
- Børnerådet hæfter sig ved, at statsforvaltningerne har efterlyst bedre værktøjer til identificering og håndtering af de særligt konfliktfyldte sager. Efter rådets opfattelse er det en helt afgørende forudsætning for en forsvarlig sagsbehandling, at konflikter – også de mere underliggende – kan identificeres effektivt. De sagkyndige undersøgelser af forældrene, som der åbnes mulighed for i forslaget, imødekommer til dels statsforvaltningernes ønske, men rammerne for ’forældreevne-undersøgelserne’ bør nuanceres, så de også kan omfatte udredning for f.eks. adfærds- eller personlighedsforstyrrelser.
- Rådet anbefaler, at lovens § 11, 2. pkt. ikke indeholder den noget uklare formulering ’holdepunkter’. I stedet bør man bruge termen ’grundlag’, der som en gængs juridisk term fordrer tilstedeværelsen af et vist niveau af sikker viden om de faktiske forhold i beslutningsgrundlaget.
- Der er desuden behov for at pege på den svaghed ved forslaget, at det helt mangler initiativer til at styrke samspillet mellem de kommunale myndigheder og statsforvaltningen/domstolene. Det gælder især sager om udsatte børn, hvor der i kommunalt regi overvejes foranstaltninger, og hvor der i statsforvaltningen samtidig verserer en samværs- eller forældremyndighedssag. I disse sager har kompetencegrænserne mellem de involverede myndigheder været utydelige, hvilket har ført til, at sager i nogle tilfælde er faldet mellem to stole, eller at der i det ene regi er truffet afgørelser, som har været kontraproduktive for indsatsen i det andet regi.
Børnerådet opfordrer i øvrigt til, at forældreansvarslovens virkninger og konsekvenser for børn i skilsmisser fortsat overvåges tæt. Derfor bør der indføjes en bestemmelse om, at der sker en opfølgning på og evaluering af lovens anvendelse og implementering.