Høringssvar: ændring af lov om social service

04-03-2012

Vedr. udkast til ændring af lov om social service m.fl. (fastsættelse af serviceniveauer, inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, refusion for særligt dyre enkeltsager m.m.).

Generelt om udkastet

Børnerådet påskønner de anstrengelser, der aktuelt foregår mhp. at skabe et klart retsgrundlag for indsatsen efter serviceloven, under den forudsætning, at disse har til hensigt at styrke retssikkerheden og dermed vilkårene for udsatte børn og unge.

Dette grundlæggende synspunkt skal ses i forlængelse af rådets anbefaling i 2009 til regeringen, der havde denne ordlyd:

”Rådet anbefaler derfor, at… regeringen sikrer, at kommunerne overholder lov om social service og efterlever lovens hensigter, så det i højere grad er hensynet til barnets bedste, der ligger til grund for en afgørelse om anbringelse eller ikke anbringelse og ikke hensyn til kommunens økonomi.” [1]

Børnerådet bemærker videre, at FN's Børneretskomite i sine konkluderende bemærkninger til Danmark [2] i 2011 udtrykker dyb bekymring over den mulige negative indvirkning, som kommunalreformen i 2007 kan have fået i mindrebemidlede kommuner. Komiteen bemærker, at dette kan øge uligheden i forhold til, i hvor høj grad børn fra forskellige kommuner kan nyde godt af deres rettigheder.

Rådet ser også på denne baggrund frem til den evaluering af reformen og det arbejde med en socialreform, som regeringen ifølge udkastet agter at igangsætte.

Nærværende udkast føjer sig til en række af tidligere fremsatte forslag på området, nu bl.a. med ønsket om en tydeliggørelse af retstilstanden i kommunerne mht serviceniveauet og mht inddragelsen af faglige og økonomiske hensyn i afgørelsen af konkrete sager.

Rådet ønsker at knytte følgende kommentarer til udkastet om forslagenes egnethed til at forbedre vilkårene for børn og unge med behov for særlig støtte. Bemærk venligst, at et medlem af rådet har ønsket at knytte mindretalsudtalelser til en del af kommentarerne.

Til de enkelte bestemmelser

Mht. forslaget om inddragelsen af faglige og økonomiske hensyn i afgørelsen af sager er et flertal af rådets medlemmer skeptisk indstillet over for udkastet.

Med Barnets Reform blev lovfæstet et resultatprincip, der sikrer de løsninger, som er bedst egnet til at tilgodese barnets problemer og behov. Flertallet finder bl.a. på den baggrund som udgangspunkt forslaget unødvendigt, da kommunerne i forvejen har mulighed for at vægte økonomiske hensyn, efter at den faglige vurdering er foretaget.

Det pointeres videre i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen aldrig må ”vælge en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser. Den enkelte kommune kan heller aldrig afvise at hjælpe borgere, der har krav på hjælp efter loven, med henvisning til kommunens økonomi.”

De to hensyn bør efter flertallets opfattelse ikke fremstå eller fortolkes som ligestillede, hvilket bør afspejles både i forarbejderne og i lovteksten.

Et mindretal af rådets medlemmer finder det legitimt, at man i kommunerne træffer afgørelser ud fra en samlet faglig, økonomisk og effektmæssig vurdering.

Den eksisterende praksis på området, der bl.a. har betydet, at der anvendes flere og flere midler på det specialiserede børneområde, må konfronteres med den aktuelle økonomiske virkelighed i kommunerne, og dette bør ske på baggrund af en øget bevidsthed og diskussion om alternative strategier og effekt- og resultatfokusering. Derved flyttes fokus fra kompensation til selve formålet med foranstaltningen. Mindretallet kan derfor støtte udkastets forslag.

I spørgsmålet om serviceniveauer inden for lovens rammer tegner der sig samme uenighed i Børnerådet.
Et flertal finder som udgangspunkt forslaget om lokalpolitiske serviceniveauer i serviceloven unødvendigt, da kommunerne i forvejen har denne mulighed.

Videre bemærker flertallet, at det også af bemærkningerne til dette forslag fremgår, at der alene er tale om en præcisering af gældende ret og ikke en ændring heraf. Heraf fremgår, at kommunalbestyrelsen er bundet af gældende lov og ikke af det lokale serviceniveau, hvilket bør afspejles i teksten. Derfor finder flertallet, at muligheden for at fastsætte et lokalt niveau ikke bør indarbejdes i lovteksten.

Et mindretal finder i overensstemmelse med argumentationen ovenfor, at det skal være legitimt for kommunerne at drøfte serviceniveau og alternative strategier på det specialiserede område. På den baggrund kan mindretallet tilslutte sig forslaget.

Forslaget om justering af refusionsordningen i særligt dyre enkeltsager og i sager med store søskendeflokke:
Børnerådet tilslutter sig det synspunkt, at der er behov for kompensation til kommuner, som har store udgifter til dyre enkeltsager og til sager med store søskendeflokke.

Det er imidlertid problematisk, at både den eksisterende og den foreslåede ordning kan inspirere til økonomisk tænkning fra både kommuners og leverandørers side.

Kommunerne kan have interesse i at prioritere sager, der kommer over refusionsgrænsen, og dermed nedprioritere sager, der ligger under grænsen. Leverandører kan have interesse i at fastsætte priser efter refusionsgrænsen.


Børnerådet foreslår på denne baggrund, at refusionen skal følge udgifterne og stige proportionalt fra et givet beløb, således at der er incitament for kommunen til at iværksætte den rette, dvs. formålstjenlige og mindst indgribende, foranstaltning til den rette pris.

Med venlig hilsen

Lisbeth Zornig Andersen                     Annette Juul Lund
Formand for Børnerådet                     sekretariatschef



[1] Rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder. Supplerende rapport til Danmarks 4. periodiske rapport. Børnerådet maj 2009, si. 19

[2] Konkluderende bemærkninger fra Komiteen for Barnets Rettigheder: DANMARK, pkt. 14. CRC/C/DNK/CO/4, 4. februar 2011