- Forside /
- Temaer /
- Kriminalitet /
- Opgaver og specialer
Opgaver og specialer
Børnerådet har i flere år samarbejdet med Videnskabsbutikken på Københavns Universitet om idéer til projekter og specialer for studerende. Det er der kommet en række spændende specialer ud af.
SPECIALER
Juni 2007
Unges syn på politiet
Af Julia Ahlholm, psykologi, Københavns Universitet
Et speciale af cand.psyk Julia Ahlbom sætter fokus på, hvordan unge på kant med loven oplever politiet. Ahlbom konkluderer bl.a., at opfattelsen af politiet ikke afhænger af de unges etniske baggrund. Til gengæld oplever de unge, at politiet opfører sig uretfærdigt og ofte misbruger sin magt.
Læs specialet her (pdf)
Februar 2007
”Vi er måske lidt vilde teenagere”
Af Lucia Caceres, Sociologisk institut, Københavns Universitet
Specialet kaster lys over kriminalitetsdømte unge og viser, at disse unge både er overeksponeret og usynlige: Trods megen opmærksomhed om emnet, kommer de nemlig sjældent selv til orde - hverken i offentlige debat eller inden for forskningen.
Interviews med unge på åbne døgninstitutioner
Lucia Caceres undersøgelse tager udgangspunkt i kriminalitetsdømte unges egne oplevelser af deres ophold på en åben døgninstitution. Undersøgelsen fokuserer på indholdet af den socialpædagogiske behandling, som samfundet møder de unges kriminelle handlinger med. Undersøgelsen bygger på interviews med 13 unge fra tre åbne døgninstitutioner, der hver især repræsenterer tre markant forskellige metoder.
Mellem straf og støtte
De åbne døgninstitutioner befinder sig i et grænseland mellem det sociale og det retslige felt. Dette giver institutionernes arbejde særlige forudsætninger, da de skal balancere mellem den straffende og støttende funktion. For at institutionsopholdet skal have en betydning for de unges liv, er det helt væsentligt, at institutionernes arbejde retter sig mod de unges støttebehov. De unge forholder sig meget forskelligt til den identitetsmæssige forandringsproces, som er en stor del af institutionernes arbejde.
Læs specialet her (pdf)
2006
Børns retssikkerhed i forbindelse med straffeprocessuelle tvangsindgreb
Af Flemming Pedersen, jura, Københavns Universitet.
En behandling af børns retssikkerhed er blevet aktuel efter, at der i maj 2004 blev vedtaget en lovændring af retsplejeloven vedrørende tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder med virkning fra 1. juli 2004. Specialet sætter særligt fokus på en behandling af legmedsindgreb, tilbageholdelse og enerumsanbringelse.
Overordnet set må konklusionen være, at det har været gavnligt, at der er sket tiltag på dette område. Dette skal især ses i lyses af, at en klar lovhjemmel har været påkrævet. Det beklagelige har omvendt været, at man ikke i alle situationer har haft barnets rettigheder i fokus. Her tænkes særligt på advokatbeskikkelse for at sikre barnets retssikkerhed, større inddragelse af Børnekonventionen, samt det faktum, at hensynet til efterforskningen synes at veje tungere end hensynet til barnet ved eksempelvis enerumsanbringelse.
Specialet behandler ligeledes den kriminelle lavalder. Den overordnede indgangsvinkel har været ikke at ændre den kriminelle lavalder, men at sætte ind med en bred vifte af generalpræventive tiltag, som tilgodeser barnet, og som i det lange løb er til gavn for samfundet i sin helhed.
Læs specialet her (pdf)
2005
Retssikkerhed for unge under 15 år
Af Hanna Voermann, Jura, Københavns Universitet.
Oplysninger fra politiet viser således, at der blandt børn under 15 år er registreret et stigende antal alvorlige forbrydelser så som vold og røveri. Som en konsekvens heraf blev der i 2004 vedtaget en lov om ændring af retsplejeloven vedrørende straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder. Lovændringen medførte en indsættelse af § 821 a i retsplejeloven, hvilket tydeliggjorde politiets hjemmel til bl.a. tilbageholdelse af børn under 15 år i op til 24 timer, og samtidig blev der indført hjemmel til enrumsanbringelse af børn i op til 6 timer.
Frihedsberøvelse af børn, og særligt frihedsberøvelse af børn i enrum, må betragtes som indgribende og muligt skadeligt for barnet, hvorfor tilbageholdelse generelt bør begrænses til et absolut minimum. Børn under 15 år antages at savne den modenhed, som rimeligvis må være en forudsætning for strafansvar, hvilket bl.a. ligger til grund for fastsættelse af den kriminelle lavalder. Af denne grund bør børn under 15 år nyde større beskyttelse. Indførelsen af § 821 a i retsplejeloven giver således anledning til retspolitiske overvejelser, særligt i relation til Danmarks forpligtelser efter Børnekonventionen med henblik på børns retssikkerhed.
I specialet "Retssikkerhed for unge under 15 år" diskuterer jurastuderende Hanna Voermann hensynet til kriminalitetsbekæmpelse versus hensynet til retssikkerhed for børn under 15 år, set i lyset af indførelsen af § 821 a i retsplejeloven.
Læs specialet her (pdf)
BACHELOROPGAVER
Maj 2007
Den ungdomskriminelle subkultur
Af Søren Rishøj Andersen og Jacob Brauner Jørgensen
Ny forskning har vist, at de 15-17 årige generelt set begår mindre kriminalitet end tidligere. Men for en lille gruppe unge er mønsteret omvendt. Denne gruppe begår oftere kriminalitet, og lovovertrædelserne er af en grovere art. Bachelor-opgaven ser nærmere på, om der er særlige kulturelle mønstre hos de unge, som kan forklare deres kurs mod konflikter.
Læs bacheloropgaven her
2006
Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu
Af Line Græsted Jensen og Anne Lausten Wodschow, Sociologi, Københavns Universitet.
I de seneste år har ungdomskriminaliteten i Danmark ændret karakter. Til trods for at omfanget af ungdomskriminalitet er blevet mindre, er de kriminelle handlinger, som begås af unge, blevet grovere. For at vende denne udvikling, kører debatten om at skærpe afstraffelsen af unge på højtryk i medierne, og Danmark er nu det land i Skandinavien, hvor den største del af de indsatte er unge.
Når unge er fyldt 15 år, er de over den kriminelle lavalder og kan derfor straffes som voksne med fængsel eller lignende, selvom de endnu ikke er myndige. 15-17-årsalderen er en periode, hvor man udvikler sig fra barn til voksen, og det er derfor en tid med stor betydning for identitetsdannelsen og skabelsen af sig selv som et selvstændigt individ.
I opgaven "Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu" har sociologistuderende Line Græsted Jensen og Anne Lausten Wodschow foretaget en kvalitativ undersøgelse af, hvorledes mødet med retssystemet påvirker unges selvopfattelse. Det empiriske materiale består af kvalitative interviews med 8 indsatte drenge i alderen 15-17 år, samt af deltagerobservation foretaget på henholdsvis Ungeafdelingen i Statsfængslet i Ringe og på den sikrede institution Bakkegården, hvor drengene var indsat.
Læs hovedopgaven her (pdf)
December 2005
Den respektfulde anholdelse - mødet mellem politi og etnisk minoritetsungdom
Af Pernille Faber Petersen, Hovedopgave på Sociologi, Københavns Universitet
I den politiske debat, medierne og i den danske befolkning beskrives den stigende kriminalitet blandt etniske minoritetsunge som et af de store nuværende danske samfundsproblemer. Der er enighed om, at der skal gøres noget ved det, og løsningsforslagene baseres ofte på hårde tiltag og konsekvens. En del af denne problematik er forholdet mellem politiet og etniske minoritetsunge, som ofte beskrives som værende i åben konflikt. Politiet ser sig nødsaget til øget magtbrug og de unge oplever sig uretfærdigt behandlet. I undersøgelsen ”Den respektfulde anholdelse – mødet mellem politi og etnisk minoritetsungdom” ser sociologistuderende ved Københavns Universitet Pernille Faber Petersen nærmere på den konkrete anholdelsessituation. Dvs. hvordan politiet og 15-17-årige etniske minoritetsunge oplever en respektfuld anholdelse, og hvorledes relationen mellem de to parter spiller ind på muligheder og begrænsninger for en respektfuld anholdelse.
Læs resume med hovedkonklusioner af undersøgelsen (pdf)
Læs hele hovedopgaven her (pdf)
Januar 2005
Mødet mellem politi og kriminalitetstruede børn og unge
Af Pernille Skovbo Christensen, Hovedopgave på Sociologi, Københavns Univeristet.
Politifolk og kriminalitetstruede børn og unge møder dagligt hinanden, både i forbindelse med politiets patruljekørsel og i forbindelse med politiets opsøgende arbejde. Studerende fra Sociologi ved Københavns Universitet Pernille Skovbo Christensen har undersøgt, hvordan møderne foregår, og hvilke forventninger parterne møder hinanden med.
Konklusioner
At mødesituationer er situationsbundne i forhold til, om de fx udspiller sig på de unges territorier, på gadeplan eller i de unges hjem i forbindelse med SSP-betjentes hjemmebesøg.
At der er afgørende forskel på, hvilke forventninger og forudsætninger det almindelige politi og SSP-betjente møder børn og unge med
At de unge nærer større tillid til SSP-betjente end almindelige betjente, men dog ikke i den grad, som SSP-betjentene ofte selv forventer.
Læs hovedopgaven her
