Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish

Hvad siger loven? 

Dansk lovgivning


Er man mistænkt for at have overtrådt loven og under 18 år, skal politiet normalt underrette kommunen, så en repræsentant for de sociale myndigheder kan være til stede, når den mistænkte skal afhøres.

Over 15 år
Den unge over 15 år, som har begået noget ulovligt, kan få forskellige afgørelser eller blive idømt forskellige former for straffe:

  • Påtale og advarsel
  • Bøde
  • Tiltalefrafald og tiltaleopgivelse
  • Ungdomskontrakt
  • Samfundstjeneste
  • Ungdomssanktion
  • Frihedsstraf

Ungdomssanktion
Ungdomssanktionen er en 2 årigt behandlingsdom (socialpædagogisk behandling). Denne sanktion idømmes kun i tilfælde af alvorligere kriminalitet, og hvor de sociale myndigheder har vurderet, at den unge er egnet. Spørgsmålet om egnethed vurderes af kommunen, og det handler om, hvorvidt man tror på, at den unge har behov for og kan hjælpes via socialpædagogisk handling.

Unge mellem 15 og 17 år kan ved grov kriminalitet blive varetægtsfænglset.

Læs mere om de forskellige former for straffe på Børnerådets Børneinfo.

Under 15 år
Handlinger foretagne af børn under 15 år straffes ikke.
§ 15 i Straffeloven

Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Dvs at domstolen ikke må dømme unge under 15 år efter straffeloven, som har begået en strafbar handling. I stedet kan domstolen beslutte, at den kriminelle skal have pålagt sociale foranstaltninger efter reglerne i den sociale lovgivning. Sociale foranstaltninger kan fx være et program, hvor den unge skal gennemføre nogle kurser. Endvidere kan den unge blive tilknyttet en kontaktperson og i grovere tilfælde blive anbragt på en institution.

Relevante love:

Straffeloven

Retsplejeloven

Lov om social service


FN’s Børnekonvention, artikel 37

Deltagerstaterne skal sikre at:

(a) intet barn gøres til genstand for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hverken dødsstraf eller fængsel på livstid uden mulighed for løsladelse skal kunne idømmes for forbrydelser begået af personer under18 år;

(b) intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum;

(c) ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder;

(d) ethvert barn, der er berøvet sin frihed, har ret til hurtig juridisk og anden passende bistand samt ret til at få lovligheden af sin frihedsberøvelse prøvet ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed og til hurtig afgørelse af enhver sådan sag.

Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk