Satspuljeaftalen giver nyt håb for indsatsen mod ungdomskriminalitet

Satspuljepartierne har vedtaget en række initiativer, der vil komme kriminalitetstruede børn til gode. De mange forebyggende tiltag, som satspuljeaftalen indeholder, giver håb om, at den relativt lille – men stærkt eksponerede - gruppe af unge, der begår grov kriminalitet, ikke vokser sig større.

Børnerådet er glad for den aftale om fordeling af satspuljemidlerne, som størstedelen af Folketingets partier netop har indgået. Især på kriminalitetsområdet indeholder aftalen en række meget positive initiativer, som vil gøre en væsentlig forskel på både kort og lang sigt.

Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, siger: ’Med den indgåede aftale får vi nu en mængde gode værktøjer til at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet. Det har der været et stort behov for, og det skal Folketinget have ros for at imødekomme. Det vil både komme samfundet til gode, og det vil hjælpe børn, unge og deres familier uden om de ødelæggende virkninger, som kriminalitet kan have.’

Mandsopdækning, uddannelse og tidlig indsats
Det er værd at understrege, at det samlede antal lovlydige unge faktisk stiger. Samtidig er antallet af unge, der begår den grove kriminalitet, stadig så lille, at det er muligt at mandsopdække dem – én for én. Det har man fx gjort i Gjellerupparken med succes, og med satspuljeaftalen kan man nu i højere grad sætte ind med lignende initiativer.

Aftalen sætter også ind med flere fritidsaktiviteter, væresteder, mentorordninger, rådgivning til forældre og mentorordninger til de unge. Der er også lagt vægt på at give unge, der allerede er dømt for kriminalitet, bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse.

Aftalens forskellige elementer peger samlet set i retning af en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats. Det er helt i tråd med de anbefalinger, som kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet afleverede til justitsministeren for en måneds tid siden.

En indsats på sikker grund
Børnerådets formand er tilfreds med, at flere tiltag er hentet direkte fra kommissionens betænkning. Charlotte Guldberg peger på, at kommissionen tog udgangspunkt i en meget grundig afdækning af den forskningsbaserede viden på området: ’Det er glædeligt, at det grundige kommissionsarbejde får lov at sætte sig spor i lovgivningen. Med betænkningen fik vi jo kastet lys over, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Nu kan Folketinget træffe beslutninger på et ordentligt oplyst grundlag, og det ser ud til, at man har benyttet sig af den mulighed.’

Yderligere information:
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder, Børnerådet, tlf. 3378 3304