Ny undersøgelse: Den kommunale indsats mod ungdomskriminalitet er usynlig

13. marts 2008

Det er under hver 10. kommune, som sætter sig konkrete mål for, hvordan ungdomskriminaliteten skal forebygges. I tre ud af fire kommuner er ungdomskriminalitet slet ikke prioriteret som et indsatsområde i arbejdet for at støtte udsatte børn og unge. Det viser en gennemgang af kommunernes børne- og ungepolitikker, som Børnerådet har foretaget.

Indsatsen mod ungdomskriminalitet har ikke nogen høj prioritet blandt størstedelen af landets kommunalbestyrelser. Kun otte kommuner stiller konkrete mål for at reducere kriminaliteten blandt børn og unge. Det er hovedresultatet af en gennemgang af de såkaldte sammenhængende børne- og ungepolitikker, som alle kommuner siden 2006 har haft pligt til at udarbejde. I politikken skal kommunerne fremlægge sine planer og mål for indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte.

Men mens mange kommuner har klare visioner på andre områder (fx som når en kommune ønsker at minimum 95 % af unge over 15 år gennemfører en ungdomsuddannelse), så er det altså kun de færreste, der har konkrete mål for hvordan de vil begrænse kriminaliteten blandt unge.

Kommunalbestyrelserne overser ungdomskriminalitet
Børnerådet har gennemgået 94 kommuners sammenhængende børne- og ungepolitik, og kun 28 af dem nævner kriminalitet som et særskilt fokusområde. Heraf er det blot 8 kommuner, som specifikt sætter tal på, hvor meget kriminaliteten skal falde indenfor en given årrække.

’Ikke godt nok’, siger Børnerådets formand, Charlotte Guldberg. 'Kommunerne skal være mere ambitiøse, og de skal sætte tal på deres ambitioner. Det er det, vi har den sammenhængende børne- og ungepolitik til. Det er netop her, at kommunalbestyrelserne har mulighed for at fortælle borgerne, hvad man lægger vægt på i indsatsen for børn med særlig brug for hjælp. Vi kan se, at de ikke har problemer med at være konkrete i målsætningerne på andre områder, men vi er nødt til at bede dem vise os, at de tager ungdomskriminaliteten lige så alvorligt.’

Ministre skal hjælpe kommunerne
På baggrund af undersøgelsen retter Børnerådet nu henvendelse til justitsminister Lene Espersen og velfærdsminister Karen Jespersen. Rådet opfordrer de to ministre til at sætte sig sammen for at finde ud af, hvordan man kan hjælpe kommunerne til at fokusere mere på ungdomskriminaliteten. Børnerådet har tre forslag til konkrete initiativer:

• Servicelovens § 19 skal ændres, så det sikres, at hver enkelt kommunes indsatser og målsætninger på ungdomskriminalitetsområdet fremgår af de kommunale børne- og ungdomspolitikker.

• Der skal etableres en landsdækkende vidensbank, der kan fungere som et inspirationskatalog for de kommunale forvaltningsgrene, der beskæftiger sig med unges kriminalitetsadfærd. De mange erfaringer – positive såvel som negative - skal i langt højere grad end i dag være tilgængelige på tværs af kommunerne for at sikre bedre prioritering og valg af indsatser og metoder.

• Der skal etableres en sekretariatsfunktion for SSP-samarbejdet på nationalt niveau. SSP-samarbejdet er et fast integreret element i de allerfleste kommuners indsats mod ungdomskriminalitet, men desværre ofte marginalt placeret og uden en stærk stemme i de kommunale forvaltninger. Samarbejdets initiativer er ofte enkeltsags-baseret uden sammenhæng med de generelt forebyggende tiltag. Derfor er der behov for at SSP-samarbejdet får mere politisk opmærksomhed og bliver stærkere forankret i de kommunale forvaltninger.


Fakta
Siden 2006 har Servicelovens § 19, stk. 2, forpligtet hver enkelt af landets kommuner til at udarbejde en såkaldt sammenhængende børne- og ungepolitik. Loven skal sikre, at der opnås sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.

I vejledningen til loven hedder det, at børnepolitikkerne ’inddrager de […] spørgsmål, som kommunen finder relevante for at sikre en sammenhængende, tidlig og effektiv indsats’. Vejledningen peger også på, børnepolitikkerne afspejler ’det politiske niveaus forventninger’ til samarbejdet i kommunen, som retter sig mod børn og unge med behov for særlig støtte.

Derfor har Børnerådet valgt at se nærmere på, hvilke spørgsmål der konkret lægges vægt på i de sammenhængende børne- og ungepolitikker. I første omgang fokuserer rådet på i hvilket omfang børnepolitikkerne behandler det forebyggende og opfølgende arbejde vedrørende kriminalitet begået af unge under 18 år.

Gennemgangen omfatter 94 politik-papirer samt de tilhørende standarder for sagsbehandling, som kommunerne på linje med selve børne- og ungepolitikken er forpligtet til at udarbejde. Klik her for at læse et notat med resultatet af gennemgangen.


Yderligere oplysninger
• Børnerådets formand Charlotte Guldberg: Tlf. 2279 2650
• Retspræsident ved Helsingør ret og medlem af Børnerådet, Birgitte Holmberg Pedersen: Tlf. 2510 7910
• Kommunikationsmedarbejder i Børnerådet, Flemming Schultz: Tlf. 28920 060