Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish

Pressemeddelser fra Børnerådet

17. august 2010

Kommuner svigter rådgivningen til udsatte børn

Den kommunale rådgivning til børn og unge med sociale problemer er nærmest ikke-eksisterende i mange kommuner. Det viser en ny undersøgelse, der offentliggøres af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner torsdag i denne uge. En rundspørge blandt 47 af landets 98 kommuner afdækker mangelfulde og ufokuserede rådgivningstilbud, der tilsyneladende kun sjældent benyttes af børn.
Læs mere her
1. juli 2010

Ny rapport: Udsatte børn rammes hårdt af mobning

I en ny rapport fra Børnerådet fortæller 40 udsatte børn og unge om en hård og opslidende hverdag. Det er bl.a. beretninger om vold, kriminalitet, mobning og om at påtage sig forældreansvaret, når forældrene ikke selv gør det.
Læs mere her
11. juni 2010

Børnerådet og Det Etiske Råd: Børns rettigheder som levende donorer skal forbedres

Børn helt ned til et-års-alderen bliver i dag brugt som knoglemarvsdonorer. Men det strider mod gældende lovgivning, der kræver, at en donor altid giver sit samtykke. Ny teknologi gør det nu også muligt at designe et barn til at være donor for et sygt barn i familien. Derfor vil Børnerådet og Det Etiske Råd have mere fokus på donorbørnenes rettigheder.
Læs mere her
3. maj 2010

Børn skal være med til at evaluere forældreansvarsloven

Når forældreansvarsloven, der trådte i kraft i 2007, bliver evalueret i 2011, så skal der lyttes til børns holdninger. Det var konklusionen på et møde mellem Børnerådet og Familiestyrelsen i dag.
Læs mere her
1. april 2010

Lad politi og børneeksperter undersøge katolske sex-overgreb

Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, kræver etablering af en task-force, der kan stå for en uvildig undersøgelse af katolske præsters sex-overgreb. Kirkens rolle skal begrænses til at besvare spørgsmål og betale erstatning til ofrene.
Læs mere her
25. marts 2010

Ny undersøgelse: Trivslen i skolen halter

Næsten 10 % af alle børn i 4. klasse trives ikke i skolen. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, der offentliggøres torsdag d. 25. marts 2010. Alarmerende tal, siger Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen.
Læs mere her
11. januar 2010

Børneorganisationer ønsker kulegravning af asylsystemet

En ny børnepsykiatrisk undersøgelse af 21 irakiske børn viser, at det danske asylsystem ikke er gearet til at håndtere hensynet til børn i asylsager. Derfor foreslår Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår nu, at systemet kulegraves med Børnekonventionen som udgangspunkt – både i forhold til børns trivsel mens de er i Danmark og deres mulighed for at få ophold.
Læs mere her
1. januar 2010

Ros til statsminister for nytårstale til børn

Børnerådets nye formand, Lisbeth Zornig Andersen, roser statsministeren for at tale direkte til børn i sin nytårstale.
Læs mere her
27. oktober 2009

Satspuljeaftalen giver nyt håb for indsatsen mod ungdomskriminalitet

Satspuljepartierne har vedtaget en række initiativer, der vil komme kriminalitetstruede børn til gode. De mange forebyggende tiltag, som satspuljeaftalen indeholder, giver håb om, at den relativt lille – men stærkt eksponerede - gruppe af unge, der begår grov kriminalitet, ikke vokser sig større.
Læs mere her
22. september 2009

Klart svar til statsministeren: Nej, den kriminelle lavalder skal ikke sænkes

Ungdomskriminalitet skal forebygges – og det virker. Længere straffe og hårdere sanktioner løser ikke problemet. Der er heller ikke noget, der taler for at sænke den kriminelle lavalder. Det er hovedkonklusionerne i den betænkning, som justitsministeren i dag får overrakt af en kommission af eksperter på området. Børnerådet håber, at regeringen vil lade sig inspirere til at satse på de langsigtede løsninger.
Læs mere her
9. juli 2009

Irakiske børn har krav på at blive undersøgt

Regeringen bør omgående igangsætte kliniske børnepsykiatrisk-børnepsykologiske undersøgelser af de irakiske børn der står foran tvangsudsendelse, og på den baggrund genoverveje, om børnene og deres familier skal sendes til Irak. Det siger Børns Vilkår og Børnerådet i en fælles henvendelse til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech
Læs mere her
17. juni 2009

Børnerådet: Stop udsendelse af irakiske børn

Alvorlig tilsidesættelse af børns rettigheder, hvis 21 irakiske børn tvangsudsendes uden en ordentlig børnefaglig undersøgelse.
Læs mere her
20. maj 2009

Alvorlige problemer i relationen mellem lærere og elever

De fleste skoleelever har gode relationer til deres lærere, men der er også elever, som oplever at blive ydmyget, forfulgt, truet eller mobbet af lærere. Det viser en ny rapport om relationerne mellem lærere og elever i 7. klasse, som Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, og Børnerådet offentliggør i dag. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.200 elever.
Læs mere her
7. maj 2009

Børnerådet til FN: Børns rettigheder er truet

Børnerådet og 10 danske organisationer på børneområdet går nu til FN med en analyse og skarp kritik af uacceptable forhold for udsatte børn og unge i Danmark. Det sker i to rapporter til FNs Børnekomité.
Læs mere her
16. april 2009

Skoletoiletterne stinker stadig

På trods af den omfattende kritik, der er blevet rettet mod nedslidte skoler, så er toiletforholdene på danske folkeskoler stadig elendige. ”Uacceptabelt”, mener Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Læs mere her
15. april 2009

Børnerådet: Kriminel lavalder skal ikke sænkes

Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området - fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet. Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15.
Læs mere her
25. marts 2009

Retssikkerheden i skolen under angreb

Undervisningsministeren vil rydde op i Folkeskoleloven, så ansvarsfordelingen mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen bliver klarere. Men i et nyt lovforslag fjerner ministeren elevernes mulighed for at klage over skolelederens afgørelser. Det er et tilbageskridt med alvorlige konsekvenser for elevernes retssikkerhed.
Læs mere her
13. marts 2009

Politikerne bør overveje krav til antimobbe-strategi

FOLKESKOLEN: Trods stor fokus på antimobbe-kampagner bliver stadig lige mange børn mobbet. Politikerne bør overveje lovkrav til skoler om antimobbe-strategi, mener ekspert. Både S og DF er positive.
Læs mere her
7. marts 2009

Børnerådet: Piger opdrages til gratis arbejde

Nye tal fra Børnerådet viser, at piger har langt flere huslige pligter end drenge, men alligevel er der ikke forskel på deres lommepenge. Faktisk er der flere piger end drenge, som slet ikke får lommepenge.
Læs mere her
1. marts 2009

Ny undersøgelse: Stress og utryghed plager skolebørn

Næsten hver fjerde elev i 7. klasse føler sig stresset, har hovedpine eller er trist mindst en gang om ugen. Ny undersøgelse fra Børnerådet peger på trivselsproblemer hos en stor del af eleverne. Børnene selv peger på travle forældre og dårlig stemning i familien som en væsentlig årsag.
Læs mere her
22. februar 2009

Etisk Forum for Unge ønsker aldersgrænser for intimpiercing

Hvem skal bestemme, hvordan unge må udsmykke deres krop, og hvor meget skal forældre have lov at bestemme over deres børns mærker for livet? Det har 17 unge taget stilling til. Et flertal mener for eksempel, der skal indføres aldersgrænser for intimpiercinger
Læs mere her
9. januar 2009

Mærker for livet - hvad mener unge om piercinger, tatoveringer og omskæring?

Hvem skal bestemme, hvordan unge må udsmykke deres krop, og hvor meget skal forældre have lov at bestemme over deres børns mærker for livet? Det diskuterer 17 unge på et to-dages møde i Etisk Forum for Unge i Nyborg den 13. og 14. januar 2009
Læs mere her
Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk