Børnerådet: For let for unge at få smertestillende medicin

26. februar 2009

Tordag den 26. februar viste TV2 en dokumentar-udsendelse om 15-19 årige piger, der forsøger at slå sig selv ihjel med smertestillende medicin. Børnerådet er bekymret over unges medicinforbrug og ønsker at gøre hovedpinepiller receptpligtige.

Dokumentaren vækker bekymring i Børnerådet, der selv barsler med en stor undersøgelse på området, der offentliggøres på søndag. Børnerådet har spurgt 1.156 børn i 7. klasse til deres mentale sundhed. Herunder pilleforbrug og livskvalitet.

Og de foreløbige resultater bekymrer formanden, Charlotte Guldberg:
”Vores tal viser, at bekymrende mange børn jævnligt tager medicin mod smerter. Og langt fra alle fortæller deres forældre det. Vi er i Børnerådet bekymrede over den udvikling, og vi mener helt klart, at man bør gøre hovedpinepiller receptpligtige, siger hun og fortsætter:

”Adgangen til medicin er eksploderet. Du kan købe det på hvert et gadehjørne i dag. Det taler for receptpligt, så folk ved, at det altså ikke er bolsjer det her.”

Få dør
Flere eksperter har i gennem de seneste år anbefalet, at gøre smertestillende piller, som for eksempel hovedpinepiller, receptpligtige. Men indtil videre har både Lægemiddelstyrelsen og politikerne ikke ønsket at følge opfordringen.

En forgiftning ender ifølge Lægemiddelstyrelsen yderst sjældent med et dødsfald, og derfor er der ingen grund til at kræve recept, lyder den ofte gentagede begrundelse.

Men den køber Charlotte Guldberg ikke, men hun er enig i, at en recept ikke løser problemet alene:

”Vi synes selvfølgelig også, at man skal se på, hvorfor børnene er så ulykkelige og spiser for mange piller. Og det kan vores undersøgelse blandt andet hjælpe med at forklare,” siger formanden for Børnerådet.

Ifølge Børnerådets endnu ikke offentliggjorte undersøgelse har 39 pct. af unge i 7. klasse taget medicin mod enten hoved- eller mavepine indenfor de seneste to uger.

Yderligere information
Charlotte Guldberg, tlf. 6015 2487
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder, tlf. (mobil): 3378 3304

Ingen fifleri med underretningspligten, tak

22. februar 2009

Sagen om Rådmandsgade Skole viser, hvor vigtigt det er, at skolerne tager del i det sociale arbejde. Men det er forkert at gøre underretningspligten til et problem – den er tværtimod en mulighed for at støtte op om den lokale indsats.

Børn, der får bank af deres forældre, har ret til samfundets hjælp og beskyttelse. I over ti år har det være en lovfæstet ret i Danmark. Men der er stadig børn, der udsættes for vold i hjemmet. I Børnerådets undersøgelse fra 2007 fortæller hele 13 % af de adspurgte børn, at de er blevet slået af deres forældre.

På Rådmandsgade Skole i København har det vist sig, at problemet er langt større. Derfor er skolens ledelse er gået i hurtig og direkte dialog med forældrene for at få standset volden med det samme. Det er udtryk for en stærk professionalisme og ansvarlighed, at man tager fat om problemet i stedet for at vige uden om de vanskelige samtaler, som skolens personale nu står foran.

Et uklogt signal
Men skolen har samtidig valgt at holde kommunens sociale myndigheder udenfor. Man mener, at det vil skade skole-hjem samarbejdet, hvis man underretter myndighederne om den vold, børnene fortæller om. Samtidig peger man på, at socialforvaltningens sagsbehandlere i forvejen har rigeligt at se til - og derfor nytter det alligevel ikke noget at bebyrde dem med flere sager, end de har i forvejen. I et interview med Politiken d. 13. februar går overborgmester Ritt Bjerregaard videre og peger på, at der jo ikke er nogen grund til at straffe de pågældende forældre ved at underrette forvaltningen om volden.

Det er særdeles uheldigt og misvisende at hævde, at man straffer forældre ved at underrette kommunen om vold og omsorgssvigt. Alle, der arbejder professionelt med udsatte børn og unge, ved, at underretningspligten er et helt afgørende instrument i kampen for at stande vold og andre overgreb mod børn. De kommunale myndigheder har mulighed for at undersøge de pågældende familiers forhold helt til bunds og herefter sætte ind med den nødvendige hjælp.

Farligt at gradbøje underretningspligten
En underretning til de kommunale myndigheder opleves ofte som et alvorligt skridt at tage for den enkelte borger eller ansatte. Meget tyder på, at der underrettes for lidt og for sent – og det er naturligvis børnene, der betaler prisen for denne tøven.

Derfor skal politikere være meget varsomme med at fremstille underretninger som besværlige, ubehagelige og formålsløse. Der er tværtimod brug for at den kommunale håndtering af underretninger om vold mod børn styrkes mest muligt, og at ansatte i daginstitutioner, skoler mv. har fuld tillid til, at det nytter at inddrage de sociale myndigheder i et konstruktivt samarbejde om at skabe positiv forandring i voldsramte børns liv.

Debatindlæg bragt i Politiken d. 19. februar 2009

På vej: Klam, klammere, klammest! Børns syn på skolernes toiletter

26. februar 2009

I slutningen af marts offentliggør Børnerådet en undersøgelse af, hvad børn egentlig mener om de toiletforhold, de udsættes for i deres skoler.

I samarbejde med DCUM har Børnerådet spurgt 1.100 elever i 7.klasser fordelt over hele landet om toiletforholdene på deres skoler. De foreløbige resultater viser, at børnene ikke er begejstrede for standarden.

Undersøgelsen offentliggøres i slutningen af marts måned 2009.

Yderligere info
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder, tlf. (mobil): 3378 3304

Børn i fængsler – en skamplet på det danske retssystem

23. januar 2009

Folketingets Retsudvalg har haft justitsministeren og velfærdsministeren i samråd for at få en redegørelse for, hvordan de vil forhindre, at børn anbringes i fængsler sammen med voksne. Justitsministeren mener ikke, at der er noget problem, men velfærdsministeren vil alligevel oprette 15 nye pladser på de sikrede institutioner.

Ungdomskriminaliteten er historisk lav i disse år. Antallet af lovlydige unge under 18 år stiger heldigvis. Den mindre gruppe af udsatte unge, der begår mere og grovere kriminalitet, bliver samtidig mere marginaliserede, og det er en udvikling, der kan medføre yderligere kriminalitet. Det er også med til at øge behovet for pladser på de sikrede institutioner, men antallet af sådanne pladser er ikke fulgt med denne udvikling.

Hertil kommer, at kommunerne svigter deres opgave med at hjælpe børn, der begår kriminalitet. Børn, der begår grov kriminalitet har krav på, at kommunen, udarbejder en individuel plan for, hvordan det enkelte barn kan komme ud af den kriminelle løbebane. Men handleplanerne er ofte stærkt forsinkede eller mangler helt. Dermed fastholdes børnene i et administrativt tomrum, og for alt for mange børns vedkommende tilbringes ventetiden i fængsler, der er beregnet til voksne. Det er en dybt kritisabel og uacceptabel praksis, i strid med FN’s Børnekonvention og alvorligt på kant med Retsplejeloven.

Den 4. december 2008 ringede Børnerådet til Kriminalforsorgen for at få oplyst, hvor mange børn, der på denne dag var indsat i de danske fængsler. Forsorgen forklarede, at der sad ikke mindre end 35 børn i fængsler, der er beregnet til voksne indsatte. Det gennemsnitlige antal børn, der sad i fængsel i 2007 var 15 børn. I 2006 var tallet 18 børn.

Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, udtaler: ” FNs Børnekonventions artikel 37 er klar og tydelig: Børn skal ikke sættes i fængsel sammen med voksne. Regeringen har pligt til at sørge for, at børn anbringes på sikrede institutioner og ikke i lukkede fængsler og arresthuse. Alle tal viser, at man ikke har løst denne opgave tilfredsstillende. Derfor er det godt, at kapaciteten øges på de sikrede institutioner, men det skal ske allerhurtigst muligt og det fremtidige behov skal løbende overvåges, så antallet af børn i danske fængsler kommer ned på nul.”

En plan – og handling i en fart
Børnerådet anbefaler, at regeringen hurtigst muligt forpligter sig på at nedbringe antallet af børn, der anbringes i fængsler. Målet skal være, at alle børn, der tilbageholdes af myndighederne, kan anbringes på sikrede institutioner, hvor der er kvalificeret personale og ordentlige forhold for børnene. Regeringen bør sætte sig konkrete, målbare mål for indsatsen, og den bør fremlægge en plan for, hvordan disse mål skal nås.

Samtidig opfordrer Børnerådet landets kommuner til at overholde Servicelovens § 140, som pålægger dem at udarbejde handleplaner for alle børn, der begår grov kriminalitet. Regeringen bør sikre, at kommunerne i praksis lever op til denne helt centrale forpligtelse.

Børnerådet gennemgik i marts 2008 samtlige kommuners børne- og ungepolitikker for at se, i hvor høj grad, kommunerne prioriterer den forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet. Resultatet af undersøgelsen var nedslående: Det er under hver 10. kommune, som sætter sig konkrete mål for, hvordan ungdomskriminaliteten skal forebygges. I tre ud af fire kommuner er ungdomskriminalitet slet ikke prioriteret som et indsatsområde i arbejdet for at støtte udsatte børn og unge.
Undersøgelsens resultater kan læses her

Mere information
Charlotte Guldberg, Børnerådets formand: tlf. 6015 2487
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder i Børnerådet: 3378 3302

Etisk Forum for Unge ønsker aldersgrænser for intimpiercing

22. februar 2009

Hvem skal bestemme, hvordan unge må udsmykke deres krop, og hvor meget skal forældre have lov at bestemme over deres børns mærker for livet? Det har 17 unge taget stilling til. Et flertal mener for eksempel, der skal indføres aldersgrænser for intimpiercinger

Sikker Internet Dag 2009

12. januar 2009

Den 10. Februar 2009 fejres Sikker Internet Dag over hele verden med aktiviteter og tiltag online og offline. Formålet er at sætte fælles fokus på den ansvarlige og sikre brug af Internettet blandt børn og unge.

I Danmark er det Medierådet for Børn og Unge, som står for fejringen af dagen. Sikker Internet Dag er blevet fejret, hvert år over hele verden siden 2004. I 2008 blev dagen f.eks. fejret i over 50 lande.

Du er, hvad andre uploader!
Debatten omkring de digitale medier har indtil videre i høj grad været fokuseret på, hvad vi kan gøre for at passe på os selv og egne informationer på nettet. Men fremtidssikringen af den personlige profil på Internettet er vi ikke ene om at tage hånd om. Dine venner og din familie skal nok også hjælpe dig med at uploade de billeder og informationer, du ikke selv har fået lagt ud på nettet.
Medierådet for Børn og Unge fejrer Sikker Internet Dag d. 10. februar med sloganet ”Du er, hvad andre uploader på nettet!” –God brug af Internettet handler nemlig ikke kun om, hvad vi selv lægger ud på nettet, men i høj grad også om, hvad vi gør med andres identitet og informationer på Internettet.

Undersøgelse blandt børn og unge, online og offline events og kampagner - Følg med på www.sikkerinternetdag.dk og se, hvordan vi sætter fokus på den ansvarlige brug af Internettet blandt børn og unge på Sikker Internet Dag 2009.

Uro i Mellemøsten: Hvad siger vi til børn?

9. januar 2009

Medierne er i disse uger fyldt med billeder af mennesker, der lider under krigen i Mellemøsten. Kampene i Gaza har blodige konsekvenser og endnu engang er der mange børn, der er direkte ofre. Mediernes billeder og ord kan virke meget voldsomme på børn, og mange frygter for deres pårørendes skæbne og bliver urolige for, om sådan en krig også kan finde sted i Danmark. Forældre, lærere og pædagoger er usikre på, hvordan de skal forholde sig til børn i hele denne situation. Mange børn – både danske og børn fra Mellemøsten, kan have behov for råd og vejledning. Børnerådet giver her en række råd til voksne om, hvordan de kan forholde sig.

Børn har ret til information og omsorg
Børn har både behov for og ret til information om, hvad der sker i verden. Men børn har samtidig krav på beskyttelse og omsorg. Det er de voksne, der er omsorgspersoner for børnene. Og det er derfor de voksne, der skal vurdere, hvad det enkelte barn eller gruppen af børn har brug for mht. snak og forklaringer. Børn fra 6 års alderen og et godt stykke ind i skolealderen er typisk dem, der har mest brug for at snakke med voksne om, hvad det er, der foregår.

Se TV-nyheder sammen med børnene
Små børn har ingen glæde af at se tv-avis og nyhederne. Det skræmmer dem i stedet for. Se nyhederne sammen med de større børn, der selv viser interesse. Sæt god tid af, så I også kan tale om, hvad I ser. Helt små børn, der ikke umiddelbart forstår indholdet, skal ikke se nyheder i TV. Lyde, billeder og voksne egne reaktioner kan virke voldsomt på dem – så lad aldrig TV’et køre.

Myter er værre end fakta
Børn bruger en stor del af deres tid sammen med andre børn og fantasien løber lettere løbsk, hvis børnene ikke har en voksen sparringspartner. Myter kan let give anledning til større frygt end fakta. Hjælp børnene fri af overdrivelser, rygter og usandheder.

Lyv ikke – men spar på detaljerne
Man kan og skal ikke skjule for børn, at der er krig i Mellemøsten. Det er i stedet vigtigt at hjælpe børn med at fordøje og bearbejde de indtryk, de får. Det gør man ved at lytte til dem og forklare, hvad der sker, og hvorfor det sker. Meldingerne skal være enkle og konkrete og uden for mange detaljer.

Tal sammen om det, der sker – hvis børnene selv spørger
Nogle børn vil spørge meget til de handlinger, de kan se finder sted. Nogle vil blive bekymret, når de hører om raketnedslag og skoler, der bliver bombet. Vær åben overfor børnenes spørgsmål, svar ærligt på en måde, der er tilpasset barnets alder. Andre børn interesserer sig ikke for det, der foregår. Hav antennerne ude og vurder behovet for en snak. Pres ikke sagens problemstillinger ned over hovedet på børn. Børn har lov til at være børn.

Påfør ikke barnet de voksnes angst og usikkerhed
Børn er både optaget af, hvorfor situationen i Mellemøsten er opstået – og hvornår og hvordan den bliver afsluttet. Børn må forsikres om, at der er voksne, som arbejder på at løse konflikten. Børn er også optaget af, om de samme voldsomme handlinger kan ske i Danmark. Fortæl at risikoen for at der vil ske noget voldsomt i Danmark er lille.