Nyhedsbrev Marts 2005 

Overvægtige piger er bange for at blive forpustede

Ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at mange piger ikke bryder sig om at blive svedige og forpustede. 40 % af de overvægtige piger udtrykker bekymring for, om deres krop kan holde til, at de bliver forpustede.

Børnerådet har spurgt Børne- og Ungepanelet, der består af 72 8. klasser fra alle dele af Danmark, om deres vaner og holdninger til krop, udseende og vægt samt til motion og mad i skolen. Resultaterne er samlet i rapporten Sundhed i 8. klasse.

28,2 % af drengene synes, de overvægtige er ulækre, mens det kun er 14,2 % af pigerne. Til spørgsmålet: ”Hvad tænker du om andre, der er overvægtige?”, svarer ca. 70 % af de øvrige elever: ”De skulle tage sig sammen”.

Kun omkring halvdelen af eleverne i 8. klasse spiser frokost hver dag, selvom 3 ud af 4 mener, frokosten er et vigtigt måltid. 4 ud af 10 oplever gener, når de ikke får tilstrækkeligt at spise og drikke, fx træthed, tunghed i hovedet og irritation. Generelt spiser eleverne ikke usund mad til frokost, og undersøgelsen viser ingen sammenhæng mellem kost og vægt. Derimod er der sammenhæng mellem vægt og bevægelse, fx dyrker de overvægtige meget mindre organiseret idræt.

Pigerne har det betydeligt vanskeligere end drengene med omklædningsrummene, at blive forpustet og at svede. Specielt de overvægtige piger prøver at undgå anstrengelser, der får pulsen op, sveden frem og gør det nødvendigt at komme i bad. Næsten halvdelen af de overvægtige piger bliver flove, når de sveder i forbindelse med idræt, og 34,4 % prøver at undgå at blive forpustet.

Formand for Børnerådet Klaus Wilmann udtaler:

 - Børnerådet forventer, at der bliver fulgt op på denne rapport. Først og fremmest må vi i gang med at indføre skolemad til alle børn. Det er dyrt, men vigtigt, hvis vi vil forbedre børnenes sundhed og faglige resultater i skolen. Og børn og unge skal selv opmuntres til at røre sig endnu mere. Ikke kun i skolen, men også i fritiden. Det er de voksnes ansvar, at børn vokser op med sundhed. Naturligvis forældrene i første række, men samfundet må støtte familierne, og gribe ind overfor bl.a. markedsføring af usunde fødevarer, hvis vi vil nå målene. Børnerådet vil følge rapporten op med særligt fokus på børn og unges egne stemmer i debatten.

Rapporten ”Sundhed i 8. klasse” kan hentes i pdf-format eller bestilles på hjemmesiden eller ved henvendelse til Børnerådet på tlf. 33 78 33 00.

Sådan lærer jeg noget mere

Netop nu modtager Børnerådet elektroniske besvarelser fra Børne- og Ungepanelet om deres holdninger til skolen og fagene, og hvad der motiverer dem til at lære noget. Undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort i foråret 2005.

Jubilæumsskrift giver overblik

I jubilæumsskriftet ser vi tilbage på tilblivelsen af Børnerådet og på den mangfoldighed af aktiviteter, som har sat sig spor i de første 10 år.

Om Børnerådets udvikling gennem de første 10 år skriver formand for Børnerådet Klaus Wilmann i forordet:

- Børnerådet er blevet en del af en større europæisk ”bevægelse” som arbejder for at beskytte de rettigheder, børn har fået gennem FN’s Konvention om barnets rettigheder fra 1989. Bevægelsen samler i et netværk, børneråd og børneombud fra 22 europæiske lande, som med hjælp fra UNICEF koordinerer aktiviteter i Europa. Også i Danmark har Børnerådet gennem hele sit liv, arbejdet tæt sammen med foreninger og organisationer på børneområdet, og heri ligger en blandt flere forklaringer på, at Børnerådet, sin lidenhed til trods, har opnået mange og tydelige forbedringer for børn i Danmark.

Om Børnerådets fremtid skriver Klaus Wilmann i forordet:

- Vi forestiller os, at Børnerådet fremover kunne blive det sted, hvor børn kan få konkret rådgivning om deres rettigheder og klagemuligheder. En ”Børneinfo” hvor børn kan ringe eller skrive til og få svar på spørgsmål som: ”Hvem bestemmer, hvor jeg skal bo, når min mor og far ikke kan blive enige?”, ”Min årskarakter i dansk er helt urimelig – kan jeg klage til nogen?”, ”Hvem kan hjælpe mig med, at jeg ikke trives i min plejefamilie?”, ”Står der noget i Børnekonventionen om, at børn på 16 år ikke må komme i fængsel?” At svare børnene eller hjælpe dem videre i systemet kunne sagtens være en opgave for Børnerådet.

- Et andet ønske for fremtiden er, at Børnerådet får ret til at søge aktindsigt og gennem denne form for overvågning bliver bedre i stand til at rådgive. Vi kunne bede en kommune om et antal sager om anbringelser af børn udenfor eget hjem og undersøge, hvorledes kommunen har håndteret sagerne. Eller vi kunne undersøge hvorledes myndighederne har håndteret konflikter om samvær.

Jubilæumsskriftet kan hentes i pdf-format eller bestilles på hjemmesiden, eller bestilles ved henvendelse til Børnerådet på tlf. 33 78 33 00.

Børnerådet rapporterer til FN
For første gang FN´s Børnekomité modtaget to rapporter fra Børnerådet som led i den periodiske rapportering om efterlevelsen af Børnekonventionen i Danmark. Børnesyn er børnenes rapport med fokus på: Medbestemmelse, Skolen, Vrede voksne og Sundhed.

Børnenes meninger og forslag til løsninger er samlet i:

Børnesyn. Supplerende rapport til Danmarks 3. periodiske rapport til FN´s Komité om Barnets Rettigheder.

Desuden har Børnerådet afgivet:

Rapport til FN´s Komité om Barnets Rettigheder. Supplerende rapport til Danmarks 3. periodiske rapport.

Læs mere om indholdet i rapporterne i pressemeddelelsen fra den 17. februar 2005.

Rapporterne kan hentes i pdf-format eller bestilles på hjemmesiden eller ved henvendelse til Børnerådet på tlf. 33 78 33 00.

Seminar om magtanvendelse i folkeskolen
Center for Ligebehandling af Handicappede afholder to seminarer i København og Vejle om magtanvendelse i folkeskolen. Seminarerne, som finder sted 18. april og 2. maj, henvender sig til skoleledere, lærere, elever, forældre og tilsynsmyndigheder.

Hvad er magtanvendelse i folkeskolen? Hvordan kan vi forebygge magtanvendelse i folkeskolen? Hvordan får vi skabt åbenhed om magtanvendelse? Kan vi anvende lovgivningen til at minimere brug af magt? Hvordan kan vi forbedre den uddannelsesmæssige baggrund, så det bliver lettere at håndtere de kritiske situationer, der kan ende i brug af magt?

Dette er nogle af de spørgsmål, som skal diskuteres på to parallelle seminarer – et i København den 18 april og et i Vejle den 2. maj.

Seminarerne henvender sig til alle parter, bl.a. skoleledere, lærere, elever, forældre og tilsynsmyndigheder.

Baggrunden for seminarerne er Center for Ligebehandling af Handicappedes og Børnerådets undersøgelse om magtanvendelse i folkeskolens vidtgående specialundervisning. Den viser, at 75% af skolelederne og lærernes tillidsrepræsentanter oplever situationer i hverdagen, hvor de føler, det kan være nødvendigt at anvende magt over for eleverne. Samtidig viser undersøgelsen, at det er svært at definere begrebet „magt“. Man kan fx tale om fysisk og psykisk magt, magt som afstraffelse eller magt i forbindelse med omsorg.

Mere information, program samt tilmelding hos Center for Ligebehandling af Handicappede

Årsmøde om ombudsarbejde for børn

På Børnerådets årsmøde den 2. december deltog blandt andre den norske og den svenske børneombudsmand. Deres indlæg medvirkede til en større indsigt i lighederne og forskellene på de forskellige typer rettighedsinstitutioner for børn.

Børnerådets årsmøde 2004, stod i 10 års jubilæets tegn. Den svenske og norske børneombudsmand fortalte på mødet om deres arbejde, og det stod klart, at vi i Norden ligner hinanden. Børnerådets arbejde og prioriteringer ligner naboernes. Selvom vi har forskellige navne er det børnepolitik med afsæt i FN´s Børnekonvention og børnerettigheder, der præger vores arbejde.

Hvis nogen gik til mødet med den tro, at de øvrige nordiske børneombud mere ligner vores egen Folketingets Ombudsmand, gik de derfra med en ny indsigt.  På den måde har årsmødet bidraget til, at vi fremover kan diskutere, hvordan vi bedst arbejder for børns rettigheder i Danmark, snarere end at snakke om, hvad Børnerådet også kunne hedde.

På indholdssiden benyttede rådets formand Klaus Wilmann lejligheden til at fortælle om de ændringer Børnerådet selv ønsker, herunder:

At Rådet fremover får lov at hjælpe børn, der henvender sig med deres konkrete problemer, til den rette rådgivning eller myndighed.
At Rådet får pligt til at vejlede borgere om børnerettigheder og børnekonventionen. Funktionen har vi kaldt en "Børneinfo".
At tilgængeligheden til Rådet for børn og unge øges.
At Rådet får en større rolle at spille, når kommuner og andre skal implementere Børnekonventionen og formulere en børnepolitik for sit område.
 Se billeder fra årsmødet

Ministeren har genudpeget to medlemmer af Børnerådet
Minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær besluttede i december 2004, at dommer Birgitte Holmberg Pedersen og sundhedsplejerske, ph.d. Else Guldager skal fortsætte som medlemmer af Børnerådet.

Se omtalen

E-fakturering med startvanskeligheder

Fra 1. februar overgik Børnerådet, ligesom øvrige offentlige myndigheder, til at modtage og sende regninger elektronisk. Der har været problemer med systemet, som også har berørt Børnerådet. Vi beder vores leverandører om forståelse i denne indkøringsfase.

Læs mere om e-fakturering

Børnerådets høringssvar fra 1. december 2004 til 28. februar 2005

·        Forslag til en ny pædagoguddannelse

·        Styrket undervisning i dansk som andetsprog. (Udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen)

·        Udmøntning af kommunalreformen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

·        Udmøntning af kommunalreformen ved lov om social service

·        Forslag til ændring af folkeskoleloven, lov om specialundervisning for voksne m.v. (Udmøntning af kommunalreformen på skoleområdet)

·        Lov om ændring af forældremyndighed og samvær m.fl. (Kommunalreformen på det familieretlige område)

·        Om social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år

·        Ændring af udlændingeloven, ægteskabsloven og repatrieringsloven

·        Udkast til vejledning om sprogstimulering af tosprogede småbørn

Læs flere høringssvar