Nyhedsbrev april 2004 

Ny undersøgelse om mobning i skolerne
I dag bliver færre børn mobbet i skolen end for fem år siden. Men gruppen af børn, der bliver mobbet ofte, er desværre ikke blevet mindre. Ca. hver 5. elev har på et tidspunkt i sin skoletid følt sig mobbet af en lærer. Og forældres attitude og omtale af andre mennesker har stor betydning for, hvor meget deres børn mobber andre. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådets Børne- & Ungepanel, foretaget af Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Undersøgelsen "Mobning 2004 - en undersøgelsen i 7. klasse" er foretaget blandt et repræsentativt antal 7. klasses elever i Børnerådets Børne- & Ungepanel. Undersøgelsen giver ny viden om:

• Hvor mange børn bliver mobbet
• Hvem er det, der bliver mobbet og hvem er det, der mobber
• Hvor foregår mobningen
• Mobningens karakter
• Læreres indflydelse og læreres mobning af elever
• Forældres indflydelse på børns mobning

Læs "Mobning 2004 – en undersøgelse i 7. klasse" her (pdf)
Rapporten kan også bestilles i Børnerådets sekretariat (ekspeditionsgebyr: 20 kr. + porto hvis denne overstiger 15 kr.) eller ved at udfylde bestillingskuponen.

Børnerådet har underskrevet trivselserklæring mod mobning
Onsdag den 10. marts mødtes lederne for 24 organisationer fra børneverdenen for at gå til fælles kamp mod mobning. Alle organisationerne underskrev en erklæring for social trivsel og mod mobning i skolen.

Trivselserklæringen handler om skoleelevernes sociale trivsel, med særligt fokus på forebyggelse af mobning. Børnerådet, Forældreorganisationen Skole og Samfund og Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum) tog i forsommeren 2003 initiativ til at etablere et nationalt samarbejde for social trivsel og mod mobning i skolen.

Formålet med samarbejdet er at forstærke og koordinere de eksisterende og fremtidige indsatser for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning.

Trivselserklæringen blev den 10. marts underskrevet af lederne for 24 organisationer fra børneverdenen. Børnerådets formand, Klaus Wilmann, underskrev erklæringen på Børnerådets vegne.

De enkelte organisationer har ved at underskrive forpligtet sig til bl.a. at orientere og ajourføre hinanden om relevante projekter og tiltag på området og til at se egne initiativer som en del af den samlede indsats. Desuden forventes samarbejdet at medføre nye, konkrete tiltag til bekæmpelse af mobning og forbedring af skoleelevernes trivsel i fremtiden.

Børnerådets Årsberetning 2003 er udkommet
Børnerådets Årsberetning 2003 er nu udkommet. Hvis du ikke har modtaget den med posten – og gerne vil læse den – kan den bestilles i Børnerådets sekretariat eller her på hjemmesiden. Årsberetningen indeholder i år syv temaartikler. Det overordnede emne er Børneperspektiv, der er et af nøgleordene for Børnerådets arbejde. De syv artikler er skrevet af Børnerådets medlemmer. Ud over artiklerne kan man i årsberetningen læse mere om, hvad Børnerådet har arbejdet med i året der gik.

Teenagere og alkohol – ny undersøgelse i Børnerådets Børne- & Ungepanel
Over halvdelen af eleverne i 7. klasse har haft deres alkoholdebut. Så snart man har haft sin alkoholdebut, forbinder man alkohol med noget positivt. De unge ønsker, at forældrene spiller en aktiv rolle - både som regelsættere og som rollemodeller. Det viser Børnerådets undersøgelse fra Børne- & Ungepanelet "Teenagere og alkohol".

4 ud af 10 7. klasses elever har endnu ikke haft deres alkoholdebut - dvs. drukket en hel genstand. Men over 90 procent af de unge i 7. klasse har smagt alkohol. Halvdelen af dem, foretrækker at drikke alkopops, når de drikker alkohol. Mange tror, at deres kammerater drikker langt mere, end de i virkeligheden gør. Og de unge ønsker i høj grad, at forældrene skal spille en væsentlig rolle i forhold til deres alkoholvaner - både som regelsættere og som rollemodeller.
Det er nogle af resultaterne af Børnerådets nye undersøgelse i Børne- & Ungepanelet " Teenagere og alkohol". Undersøgelsen blev offentliggjort på Børnerådets Årsmøde, "Bag om unges alkoholkultur".

Læs "Teenagere og alkohol" her (pdf).
Rapporten kan også bestilles i Børnerådets sekretariat (ekspeditionsgebyr 20 kr. + porto hvis denne overstiger 15 kr.) eller ved at udfylde bestillingskuponen.

Drik uden druk – Unge ønsker voksne rollemodeller
75 unge og 75 voksne var i slutningen af 2003 samlet i Parken for at diskutere emnet "Unge og alkohol". Det skete da Børnerådet under overskriften "Bag om unges alkoholkultur" inviterede til årsmøde 2003. Resultaterne fra dagen er samlet på Børnerådets hjemmeside.

Den 26. november 2003 mødtes 150 unge og voksne i Parken i København for at lytte, spørge og udarbejde idé-forslag. Anledningen var Børnerådets årsmøde 2003 "Bag om unges alkoholkultur", og intentionen var at lade hovedpersonerne selv komme til orde i debatten om deres forbrug af alkohol.

Baggrunden for Børnerådets initiativ om unge og alkohol er danske unges europarekord, som de unge i Europa, der drikker mest og starter tidligst. Denne rekord ønskede Børnerådet ikke at sidde overhørig, og det var derfor vores målsætning at bidrage med viden til, hvordan vi kan hæve debutalderen og nedsætte forbruget af alkohol for de danske unge. Ved at tage de unge med på råd var det Børnerådets intention at få opkvalificeret den eksisterende viden om unges alkoholkultur. Ved at invitere unge til selv at fortælle om deres forhold og holdninger til alkohol og diskutere disse holdninger med andre unge og voksne, gav Børnerådet de unge en stemme i debatten om deres egen alkoholkultur, som hidtil har været stille.

De unges og voksnes diskussion på årsmødet gav mange spændende idéer. Dialog er nøgleordet for de unge, der i høj grad efterlyser voksne rollemodeller og samtalepartnere. De unge vil meget gerne tale med voksne – deres forældre og andre – om alkoholkultur- og vaner. De voksne vil gerne være med – men emnet er tabubelagt, og langt de fleste voksne efterlyste redskaber til, hvordan man kan have en fornuftig samtale om emnet.

På temasiden "Unge og alkohol" kan man læse mere om de tanker, idéer og konkrete forslag, der kom frem på Børnerådets årsmøde.

Børnerådet har samlet de unges forslag og idéer og sendt dem til sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen til inspiration for det videre forebyggelsesarbejde.

Børn skal ikke i fængsel
Børnerådet, Red Barnet og Børnesagens Fællesråd har i fællesskab skrevet til justitsministeren og socialministeren og gjort rede for, at vi er meget bekymret over den betænkning om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder, som strafferetsplejeudvalget har afgivet til Justitsministeriet. Alle tre organisationer ser en reel fare for en udvikling, som vil fastholde børn og unge i en ønsket adfærd - i stedet for at hjælpe og støtte dem til at få brudt et uheldigt mønster.

Børnerådet, Red Barnet og Børnesagens Fællesråd foreslår justitsministeren og socialministeren at tage initiativ til at holde en fælles offentlig høring om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder. Hensigten med høringen skulle være at få både socialpolitiske og retspolitiske hensyn frem i lyset. Organisationerne foreslår herefter, at justitsministeren og socialministeren nedsætter et fælles udvalg, der skal gennemgå betænkningen på baggrund af den offentlige høring og de høringssvar, Justitsministeriet har modtaget.

Donorbørn skal kende deres baggrund
Donoranonymiteten for sæd- og ægdonorer bør ophæves og forældre bør have pligt til at fortælle deres børn, hvis de er blevet til på baggrund af kunstig befrugtning med en donor. Det foreslår Børnerådet regeringen i rådets høringssvar i forbindelse med ændringen af loven om kunstig befrugtning.

Fortielsen om et barns tilblivelse kan være til skade for barnet. Derfor mener Børnerådet, at forældre, der har fået børn ved hjælp af sæd- eller ægdonor, skal være forpligtet til at fortælle børnene om deres baggrund. Forud for dette skal forældrene tilbydes rådgivning, så de lærer hvornår og hvordan, det er bedst at fortælle børnene om deres tilblivelse. Barnet kan let blive udsat for direkte viden fra andre – fx forældrenes venner og familie.

Børnerådet opfordrer samtidig regeringen til at tage skridt til ophævelse af donoranonymiteten. Donorbørn skal, fra de er 18 år, kunne få udleveret identifikation på donoren.

Børnerådets opfordring til regeringen kommer i forbindelse med regeringens ændring af lov om kunstig befrugtning. I rådets høringssvar til sundhedsministeren tilslutter rådet sig muligheden for at afvise kunstig befrugtning til par eller enlige, som udviser særlig mangelfuld evne til at drage omsorg for et barn. Børnerådet anbefaler i denne forbindelse, at der samarbejdes med det sociale system. Bag rådets anbefaling ligger et syn om, at børns ret til en god opvækst vægter højere end voksnes selvbestemmelsesret til forplantning, når det sker ved det offentliges hjælp.

Et flertal i Børnerådet støtter desuden sundhedsministerens forslag om at ægsortering skal være muligt i de sjældne tilfælde, hvor et barn har en livstruende sygdom. Børnerådet vender sig dog kraftigt mod ægsortering med det formål at sortere æg af æstetiske hensyn.

Læs Børnerådets høringssvar om donoranonymitet her.

Konferencer på vej
Børnerådet er medarrangør af to nye konferencer: En konference om vold mod børn, den 15. juni i København, og "Slip anerkendelsen løs" – en konference om mere trivsel for alle børn i skoler og institutioner, torsdag den 9. september 2004 i Odense.

Konferencen om vold mod børn finder sted den 15. juni 2004 kl. 13-17 i Vartov i København. På konferencen kan man bl.a. opleve Else Christensen fra SFI præsentere sin rapport "Vold mod børn", ligesom regeringens handlingsplan mod børnemishandling bliver præsenteret. Konferencen er arrangeret i samarbejde med Unicef Danmark og henvender sig til beslutningstagere og centrale planlæggere/udøvere inden for social- , sundheds- og retsområdet.. Nærmere information og program følger senere.

Slip anerkendelsen løs er titlen på en konference som Børnerådet og Dansk Psykologisk Forlag inviterer til den 9. september 2004 fra kl. 9-17 i Odense. Konferencen koncentrerer sig om, hvordan det kan lykkes at integrere en værdsættende og anerkendende praksis i det daglige arbejde med børn og unge, og henvender sig til alle med tilknytning til skolen. Nærmere oplysninger og program følger senere.

Nye høringssvar fra Børnerådet
Siden december 2003 har Børnerådet afgivet 9 høringssvar.
Alle Børnerådets høringssvar kan læses her.