April 2000  

Børneloven er en forældrelov
Regeringen har barslet med et forslag til en ny Børnelov, der har fået interessegrupperne på henholdsvis mor- og far siden til at røre på sig. Begge parter påberåber sig barnets rettigheder, når de diskuterer og kritiserer den kommende lov. Men der mangler noget - både i lovarbejdet og når interesseorganisationerne er på bedding: Ingen har nemlig for alvor undersøgt, hvad der er barnets behov i dag, når vi taler om forældreskab og sikring af en tryg opvækst. For der er jo ikke altid automatik imellem de to forhold.

Debatten om Børneloven har især koncentreret sig om den enlige mors underretningspligt - måske fordi det er så konkret. Lad det være sagt med det samme: Børnerådet ser gerne, at man fastholder og skærper denne pligt, men vi vil ikke fare ud med bål og brand overfor de kvinder, der måske af hensyn til barnet ikke vil videregive et navn.
Der er imidlertid andre etiske og meget principielle spørgsmål, der presser sig på, og som ikke bør overses i debatten om Børneloven.

Et af dem er lovens alt for voldsomme fokusering på den biologiske far i modsætning til den sociale far. Spørgsmålet er, om 'det genetiske faderskab' er det bedste for barnet i de situationer, hvor barnet under alle omstændigheder ville få en far, nemlig den sociale far? Det tror jeg ikke altid, at det er. Den sociale far skal derfor anerkendes.
En mand der mener, at han er far til et bestemt barn, får med den nye lov en generel søgsmålskompetence i barnets første 6 måneder. Derudover kan denne mand forlange genoptagelse af sagen, indtil barnet er myndig.
I praksis kan det betyde, at en 'one-night-far' - som måske er helt ukendt for barnet - kan kræve en faderskabssag genoptaget mange år efter fødslen. Og den genetiske far vil kunne få samværsret til det barn, der måske i hele sit liv har haft en ikke-biologisk, men social far. Igen kan man med rette stille spørgsmålet, om det er til barnets bedste?
Den nye Børnelov mangler simpelthen en vurdering af de enkelte forslags sociale konsekvens for barnet. Og her rækker juraen ikke. Jeg kan derfor kun beklage, at der ikke har været børnesagkyndig ekspertise repræsenteret i Børnelovsudvalget.

På trods af enkelte gode tendenser er udkastet til den nye Børnelov et udtryk for, at vi på lovgivningsområder med konsekvenser for børn ikke tager udgangspunkt i lovens hovedperson (barnet) - men tager udgangspunkt i andres rettigheder overfor hovedpersonen (forældrene). Lovens navn er derfor misvisende. Den burde hedde det, den er, nemlig en 'forældrelov'. Eller også skal vi fastholde titlen og rette indholdet til.
Jeg ser helst det sidste.

Per Schultz Jørgensen
formand for Børnerådet


Børnerådet flytter
Den 27. april 2000 flytter Børnerådet til nye lokaler. Vores nye adresse bliver:

Børnerådet
Vesterbrogade 35 A
1620 København V
Tlf: 3378 3300
Fax: 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk


Børnekonventionen - hvad kan vi bruge den til?
Det var temaet for Børnerådets Årsmøde 12. november 1999, hvor en række eksperter diskuterede, hvordan vi sikrer, at Børnekonventionens ord bliver omsat til handling i Danmark. Indlæggene og debatterne på årsmødet satte fokus på Danmarks behov for Børnekonventionen - både på de områder, hvor vi har gjort brug af den, og på de områder, hvor der er behov for at integrere den bedre. Dagen tegnede et billede af det danske samfund som et samfund, der har opmærksomheden rettet mod børns bedste, deres krav og rettigheder. Men dagen tydeliggjorde også, at gode vilkår for børn ikke fastsættes en gang for alle. Der er fortsat punkter, hvorpå danske børns rettigheder kan forbedres.
Indlæg og debatter fra Årsmødet er samlet i rapporten 'Børnekonventionen - hvad kan vi bruge den til', der kan bestilles i Børnerådets sekretariat eller læses på vores hjemmeside. Rapporten er gratis.


På sporet af 5. klasse
Børnerådets samarbejde med Børnepanelet blev indledt med at bede Børnepanelet om at beskrive sig selv. Derved har vi forsøgt at lære Børnepanelet, og dermed 5. klasses børn, at kende. Resultaterne af undersøgelsen er fyldt af spor, der både skærper og tilfredsstiller nysgerrigheden. Nogle spor er klare. Andre synes at ende blindt. Det er der kommet en rapport ud af med titlen 'På sporet af 5. klasse'. Rapporten samler resultaterne fra undersøgelsen 'Hvem er Børnerådets Børnepanel'. Den gratis og kan bestilles i Børnerådets sekretariat.

Panelundersøgelser på vej
Børnerådet har to rapporter på vej fra undersøgelser i vores børnepanel. Til maj udkommer panelrapporten om børns fysiske skolemiljø, og til efteråret kommer resultaterne fra undersøgelsen om børn i skilsmisse.

Børn og computerspil
Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Det er i hjemmene, at de fleste computerspil spilles, og mange børn spiller sammen med deres venner. Kun få spiller computerspil sammen med deres forældre. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker at computerspil bliver mærket med nogle oplysninger, der henvender sig til børn.
Det er nogle af resultaterne fra Børnerådets undersøgelse i Børnepanelet. Resultaterne af undersøgelsen er samlet i rapporten 'Børn og computerspil', som kan bestilles i Børnerådets sekretariat eller læses på vores hjemmeside. Rapporten er gratis.


Mobbekort til skolebørn
Børnerådet har i samarbejde med Børns Vilkår udgivet et materialesæt til skolebørn i mellemklasserne. Materialet består af små lommekort, hvor forskellige kendte voksne som Peter Mygind, Anja Andersen og flere fortæller deres egen mobbehistorie fra barndommen.
Formålet er at få det enkelte barn til at tænke over sin egen rolle og ansvar i klassen.
Materialet, der også indbefatter en plakat, kan bestilles hos Børns Vilkår 35 55 55 59.
Mobbekortene tager udgangspunkt i, at mobning er et gruppefænomen, hvor alle spiller en rolle, også tilskuerne der kigger på uden at blande sig.


Folder om afskaffelsen af revselsesretten på 4 forskellige sprog
2. etape af Børnerådets informationskampagne om afskaffelsen af revselsesretten er nu i gang. Første etape henvendte sig til alle forældre med børn i alderen 0-10 år. Denne gang er målgruppen fremmedsprogede forældre i Danmark. 'Forældre må ikke slå deres børn' er overskriften på folderen, der findes på arabisk, tyrkisk, bosnisk-serbisk-kroatisk og engelsk. Folderens tekst informerer om afskaffelsen af revselsesretten og baggrunden herfor. Folderne er gratis og kan bestilles i Børnerådets sekretariat.

Seksuelt misbrug af børn - Børnerådets forslag til national strategi
Børnerådet har udarbejdet et forslag til en national strategi vedrørende seksuelt misbrug af børn. Forslaget indeholder 16 konkrete initiativer og er samlet under områderne: Mere viden, bedre undersøgelser af børn, retsforhold for børn, styrket kommunal indsats og bedre uddannelse. Børnerådets forslag til national strategi er blevet udarbejdet på baggrund af en rapport fra en tværfaglig afklaringsgruppe. Strategien blev sammen med ny viden og initiativer på området præsenteret på Børnerådets debatmøde om seksuelt misbrug i marts 2000.
Debatoplægget 'Seksuelt misbrug af børn - Børnerådets forslag til en national strategi' er gratis og kan bestilles i Børnerådets sekretariat.


Børnerådets Årsberetning 1999
Børnerådets arbejde i 1999 bliver skildret i rådets årsberetning. Det gøres dels gennem en beskrivelse af rådets aktiviteter og projekter, men årsberetningen indeholder også syv temaartikler skrevet af Børnerådets medlemmer. De syv artikler fokuserer på nogle af de dilemmaer, der findes i arbejdet på at sikre barnets bedste.
Årsberetningen er gratis og kan bestilles ved henvendelse til Børnerådets sekretariat.


Høringssvar siden sidst
· Høringssvar til forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (26/4-00)
· Udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (styrkelse af den særlige støtte til børn og unge og om dispensationsadgang ved nedsættelse af børn og unge udvalg) (8/3-00)
· Høring over udkast til lov om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende (18/2-00)
· Høringssvar til forslag fra Nordisk Råd sag A 1208/Nord: Børns retsstilling og ret til begge forældre (10/2-00)
· Høring om udkast til ændring af Vejledning om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service nyt kapitel 4 om optagelse i dagtilbud (21/1-00)
· Udkast til ændring af lov om kunstig befrugtning (20/1-00)
· Udkast til bekendtgørelse om uddannelsesplaner m.v. (9/12-99)
· Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af serviceloven (tilskud til høreapparater, revision af reglerne om særligt personlige hjælpemidler og merudgifter til handicappede børn) (30/11-99)
· Høringssvar vedrørende forældelse af strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn (29/11-99)
· Forslag til lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation (25/11-99)
· Udkast til lov om ændring af straffeloven: Forbud mod at anvende børn og unge under 18 år som 'porno-modeller' (19/11-99)
· Høringssvar vedrørende forslag til initiativer for børn, hvis forældre er i fængsel (17/11-99)
· Justitsministeriets betænkning nr. 1377/1999 om Børnepornografi og IT-efterforskning (1/11-99)
· Høring over forslag til forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over fælles børn (1/10-99)
· Undervisningsministeriets udkast til ændring af folkeskoleloven vedrørende den vidtgående specialundervisning (30/9-99)
· Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (mulighed for øget forældrebetaling i kommuner med en pasningsgaranti) (28/9-99)
· Udkast til forslag til lov om ligestilling mellem kvinder og mænd (28/9-99)
· Kommentarer til udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag m.fl. love (21/9-99)
· Høringssvar til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse (sene provokerede aborter) (15/9-99)


Nye materialer fra Børnerådet
· Børnerådets Årsberetning 1999
· Børnekonventionen - hvad kan vi bruge den til? (rapport)
· Seksuelt misbrug af børn - Børnerådets forslag til en national strategi (debatoplæg)
· På sporet af 5. klasse (Børnepanel-rapport)
· Børn og computerspil (Børnepanel-rapport)
· Barnets bedste i dag (pris 50 kr. bestilles hos SI)
· Mobbekort (bestilles hos Børns Vilkår)
· 'Forældre må ikke slå deres børn' - foldere på tyrkisk, arabisk, serbisk/kroatisk/bosnisk og engelsk.


Barnets bedste i dag - oplæg fra de nordiske børneombud og Børnerådet i Dannmark
Overalt i den nordiske lovgivning støder man på ord som 'barnets bedste', 'barnets tarv' eller '...under hensyn til, hvad der er bedst for barnet'. Udtrykkene anvendes også hyppigt i mediedebatter.
Ikke desto mindre mangler der en fælles forståelse af, hvad der egentlig er barnets bedste og de flotte ord væltes derfor let omkuld af mere konkrete hensyn og betragtninger. Eller med andre ord børnerettigheder står ofte svagt i sammenstød med voksenrettigheder.
De nordiske lande er kommet langt, når det handler om mere velfærd for børn.
Udfordringen på disse breddegrader ligger i, at når børn og unge får flere rettigheder, skal de voksne give rettigheder fra sig og tvinges til at indse, at de ikke har monopol på at tolke virkeligheden.
Det kræver en omstilling i tankegang og handling.
De nordiske børneombud og Børnerådet i Danmark har i fællesskab udarbejdet et debatoplæg, som kan give inspiration til en sådan proces.

Oplægget er stof til eftertanke for ansatte i statsamter, domstole, socialkontorer samt for medlemmer af børn- og unge udvalg og andre som træffer afgørelser med konsekvenser for børn. Men oplægget kan også bruges i udvikling af en aktiv børnepolitik i kommuner, amter og Folketing samt i det daglige arbejde og liv i institutioner, fritidshjem, klubber og i hjemmene.

'Barnets bedste i dag' koster 50 kroner og kan bestilles hos Statens Information på tlf. 33 37 92 28.

Tilbage til oversigt