- Forside /
- Nyt fra Børnerådet /
- Nyhedsarkiv /
- Nyheder 2010 /
- For ung til at være kriminel
Få dvd'en "For ung til at være kriminel"
29. juni 2010Børnerådets dvd "For ung til at være kriminel" er stadig højaktuel. Bestil den gratis og brug den til at få en god debat i skolen, fritidsklubben og ungdomsskolen.
Dvd'en "For ung til at være kriminel" er en dokumentarfilm, der går tæt på fire unge mennesker, der alle er involveret i kriminalitet.
Med nære, vedkommende historier om kriminalitetens væsen udfordrer filmen vores opfattelse af kriminelle og vores tanker om, hvordan kriminelle skal håndteres.
Filmen rejser en mængde spørgsmål til debat og er meget anvendelig til at skabe dialog mellem de unge selv. Filmen og det medhørende dilemma-spil debatterer blandt andet, hvad kriminalitet egentlig er, og hvordan det kriminelle miljøs tiltrækning kan modstås, når man er ung.
Dvd'en er gratis og kan bestilles på Børnerådets hjemmeside under "andet" eller hos Lone Skjold Henriksen på telefon 33 78 33 00. Man betaler dog for porto og et gebyr for ekspedition. Dvd'en kan både rekvires i enkelteksemplarer og som klassesæt.