Sundhed i 8. klasse

Af Klaus Wilmann
Formand for Børnerådet
Indlæg i Børnesygeplejersken maj 2005

Børnerådet offentliggjorde for kort tid siden en repræsentativ rapport, baseret på en spørgeskemaundersøgelse om hvorledes børn i 8. klasse oplever deres egen sundhed og hvordan de tænker om forebyggelse, kost og motion. Rapporten er blevet meget omtalt i medierne for vi får ting at vide, som både er nye og overraskende. Børne- og ungepanelet har besvaret spørgsmål om kost, spisevaner, motion og livsstil, og for første gang er nogen gået tættere på de unges syn på fænomener som overvægt og motion. Vi vidste godt i forvejen, at tykke børn har større risiko for at blive mobbet, nu ved vi også at børn i 8. klasse faktisk synes fedme er ulækkert og et udtryk for en svag karakter! Lidt nedslående at høre-. Men vi ved heldigvis også, at overvægtige børn tilsyneladende ikke er mindre sammen med venner af den grund, selvom de ofte føler sig kede af det på grund af vægten, og også mobbes af den grund. Det er under alle omstændigheder aldeles uacceptabelt, at halvdelen af alle, som føler sig overvægtige, bliver mobbet af den grund. Der er i høj grad brug for at arbejde med børn og unges holdninger til hinanden.

Hvordan kommer vi overvægt og dårlige spisevaner til livs? Det har de unge selv flere forslag til. De foreslår mad i skolen, fx fra en skolebod med frugt og grønt. Og de foreslår flere timer i idræt selvom de samtidig giver badefaciliteterne dumpekarakter i denne undersøgelse.

Jeg kan helt tilslutte mig børnenes forslag, men vil også foreslå, at børn og unges sundhed ikke kun anskues som et anliggende for de unge selv og deres familier. Naturligvis skal forældrene lære børnene gode kostvaner og støtte dem i at bruge deres krop, og børnene må med tiden lære selv at tage ansvar. Men samfundet har også et stort medansvar for borgernes sundhed, både voksnes og børns. Vi skal passe på ikke at stigmatisere de overvægtige børn. Det er ikke dem, der er problemet, men derimod de omstændigheder som bidrager til deres overvægt. Det må forebyggelsen først og fremmest have fokus på. Børnerådet vil derfor støtte kravet om forbud mod markedsføring af usunde fødevarer, og vi ser gerne et indgreb, som favoriserer sunde fødevarer og gør de usunde dyrere. Fx gennem en differentieret moms.

Men i børnenes nære miljø kan meget også gøres anderledes. Først og fremmest vil jeg foreslå regeringen, at den sætter et mål om, at alle skoler skal tilbyde et sundt dagligt måltid til alle børn, indenfor en overskuelig periode. Kun ca. halvdelen af 8. klasseeleverne får i dag frokost hver dag. Mætte børn er også opmærksomme børn, og resultatet vil kunne måles på børnenes præstationer. Videre ønsker Børnerådet, at skolen får mulighed for at gøre meget mere ud af idræt, leg og bevægelse. Børnene selv vil gerne have flere timer, og mere bevægelse er godt for mange ting. Også for børnenes indlæring og deres generelle velbefindende. En time dagligt i skoletiden og/eller organiserede fysiske aktiviteter i skolefritidsordningen (SFO) kan gøre en stor forskel. Men heller ikke det er nok. Lærerne må opmuntre børnene til at lege og bevæge sig i frikvartererne og undervejs i lange undervisningsmoduler.

Børnerådet vil også gerne anbefale forældrene at hjælpe, støtte og lære børnene at tage ansvar for deres egen sundhed. Det kræver nemlig øvelse. Lær dem at cykle til skole, lav aftaler om slik derhjemme, spis selv sundt, gå ud og leg i sneen og vis ved jeres eget eksempel, hvordan motion kan være sjovt og ikke en sur pligt. Hvis vi alle tager et ansvar, kan vi måske undgå amerikanske tilstande og forebygge en egentlig ”fedmeepidemi”. Vil du læse mere om børn og unges tanker om sundhed, så klik ind på www.boernesyn.dk, som viser hvad børn og unge i to kommuner tænker og foreslår om bl.a. deres egen sundhed.

--------------------------------------------------------------------------------
Indlæg i Børnesygeplejersken maj 2005 

 
 
tilbage