Integrationsministeriet glemmer børnene

Af: Klaus Wilmann, formand for Børnerådet
Bragt i Berlingske Tidende, den 20. oktober 2005
 

Hellere tvangsfjerne to børn end at give deres mor og far familiesammenføring. Det synes at være de danske myndigheders ræsonnement i en af de sager, Institut for Menneskerettigheder har med i deres nylig offentliggjorte hvidbog om familiesammenføring i Danmark. I sagen bliver moren nægtet familiesammenføring. Derved kan hun ikke bo i Danmark og tage sig af sine børn på henholdsvis 6 og 7 år – begge danske statsborgere. Børnenes far, der også er dansk statsborger, er 77 år og er ikke i stand til at varetage den basale omsorg for børnene. Det vidste ministeriet før de traf deres afgørelse. Moren bliver alligevel nægtet familiesammenføring og børnene bliver tvangsanbragte uden for hjemmet.

Danmark tilsluttede sig allerede i 1991 FN’s Børnekonvention. Heri er begrebet ”barnets bedste” centralt. Der står bl.a., at alle afgørelser der træffes omkring barnet, skal være til barnets bedste. Men hvor er barnets bedste i sagen ovenfor? Kan det virkelig være rigtigt, at barnets bedste slet ikke er et faktum, der bliver taget hensyn til i integrationsministeriets afgørelser? Ved en gennemgang af sagerne i IFM’s rapport forekommer det mig, at der er tale om tilfældigheder. Det er helt uklart, hvilken vægt hensynet til børnene har. Det er mennesker, vi har med at gøre. Vi taler om børns liv og børns ret til at være sammen med både deres mor og far. Ikke et tilfældigt vedhæng til personer i en sag. Hvor er den positive og humane sagsbehandling, som familiesammenføringssagerne ifølge FN’s Børnekonvention (artikel 10) skal være?

Danmark skal sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forældre imod dets og deres vilje. Og Danmark skal respektere, at et barn, der er adskilt fra den ene eller begge sine forældre skal kunne opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre.

Sådan står der også i Børnekonventionen (artikel 9). Men hvordan kan børn på 6 og 7 år opretholde en regelmæssig og personlig kontakt med deres mor i Tyrkiet? En mor, som ikke må bo sammen med dem i Danmark, og som har fået et års indrejseforbud hertil? Hvis Danmark ikke vil bryde FN’s Børnekonvention må hensynet til børnene have en selvstændig betydning i behandlingerne af familiesammenføringssager – både i denne og i andre sager.
 
tilbage