Familieministeren har glemt børnene

Åbent brev:
8. december 2005

Kære familieminister Lars Barfoed
 
Da du for et stykke tid siden lovede, at du ville nedsætte en familie- og arbejdslivskommission, skabte det store forventninger i Børnerådet. Du havde forinden kaldt dig selv "børnenes minister", så jeg håbede på, at din kommission ville se på balancen mellem forældres arbejdsliv og livet derhjemme med udgangspunkt i, hvad der er godt for børn.
 
Først kom din familiepolitiske redegørelse. Stor var min glæde, da jeg kunne læse, hvor vigtig du synes, det er at indtænke et børneperspektiv. Men stor var min skuffelse til gengæld også, da jeg læste redegørelsen til ende og fandt ud af, at du havde glemt alt om børneperspektivet i dine forslag.
 
Min skuffelse er kun blevet større nu, hvor du har nedsat din familie- og arbejdslivskommission. Hvor er børnene blevet af? Noget tyder på, at du har glemt dem! I kommissoriet, hvor kommissionens opgaver bliver beskrevet, er de i hvert fald ikke nævnt. Søger man på ordet "børn", vil man se, at det ikke står der én eneste gang. Det undrer mig. Familier består da ellers ofte af både voksne og børn.
 
I kommissoriet skriver du, at I vil sikre et samfund med "hele" mennesker. Et samfund som er fleksibelt og rummeligt. Det lyder jo også fint. Men ikke alle mennesker bliver "hele" af fleksibilitet. Forskningen viser i hvert fald, at det ikke nødvendigvis gælder for børn. Udvidede åbningstider i børneinstitutionerne fremhæver du som en løsning. Og det vil da sikkert også falde i god jord hos de fleste arbejdsgivere. Men jeg har svært ved at se, hvordan det vil gøre børn til "hele mennesker", at deres forældre kan arbejde når som helst og hvor som helst.
Familie- og arbejdslivskommissionen skal kortlægge, hvilke problemer kvinder og mænd har i forhold til sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv. Hvorfor ikke også nævne børnene? Det ville klæde en minister, der kalder sig "børnenes minister" at tænke konsekvenserne for børn ind i kommissionens arbejde.
 
Bibliotekarer på Dansk Bibliotekscenter har netop fået en aftale om at de kan gå på nedsat tid, hvis de har børn under 7 år. Med fuld pension og retten til et fuldtidsjob senere. En aftale som denne kommer mange til gode: Børnene, der får mere tid sammen med deres forældre, de voksne, der lettere kan få en hverdag til at hænge sammen uden bekymringer om at blive straffet økonomisk på længere sigt og arbejdsgiverne, der vil få mindre stressede medarbejdere. Men en visionær idé som denne må den nye familie- og arbejdslivskommission ikke foreslå, da forslagene hverken må koste noget og eller betyde, at nogle arbejder mindre.
 
Danmark tilsluttede sig allerede i 1991 FN's Børnekonvention. Det betyder bl.a., at det er statens opgave at sikre rammerne for et godt børneliv. Derfor er det ikke nok, at enhver skal kunne tilrette sit liv efter egne behov. Som familieminister bør du tænke børneperspektivet ind i dit arbejde – både i lovgivningen og i et kommissorium som dette. Det er ikke godt nok, at lade det være op til arbejdsmarkedets parter og folks eget mere eller mindre bevidste valg.
 
Du skriver, at Kommissionens forslag skal vurderes i forhold til deres effekt på familielivet, arbejdsudbuddet, de offentlige finanser samt administrative byrder. Og hvad der er til børnenes bedste. Det sidste er Børnerådets forslag – det står der ikke noget om i dit kommissorium. Men det burde der.
 
Med venlig hilsen
 
På Børnerådets vegne,
Klaus Wilmann, formand
 
tilbage