Danske børns rettigheder skal til eksamen i FN

Er Danmarks børnepolitik i overensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder? Ja, det spørgsmål vil det næste halve år, skulle behandles og afgøres af FN's komité om barnets rettigheder. Danmark skal til eksamen i ”børneret” for tredje gang. Men ikke kun Danmark skal periodisk til eksamen, det skal samtlige lande som har tilsluttet sig børnekonventionen. Den danske regering afleverede sin rapport til børnekomiteen i august 2003 og vil blive indkaldt til overhøring i september i år. I tiden fra august 2003 til i dag, har frivillige organisationer og andre haft mulighed for at supplere den officielle danske rapport. Og det har Børnerådet gjort. Vi har dels udarbejdet vores egen rapport, og vi har i samarbejde med børn fra hhv. Køge og Horsens udarbejdet en børnerapport.

Af Klaus Wilmann
Formand for Børnerådet
Indlæg i Politiken 28. februar 2005

Når Børnerådet har udarbejdet en supplerende rapport, er det ikke fordi regeringens rapport giver et aldeles forkert billede af børns vilkår i Danmark. Den er faktisk grundig og oplysende, men den savner et selvkritisk syn på spørgsmål som "starthjælp" til flygtninge, fattigdom i Danmark, og vilkårene for de mest udsatte børn. Børnerådets rapport sætter fokus på de mørkeste sider af dansk børneliv, men dog i erkendelse af at et flertal af børn i Danmark lever trygt og harmonisk med kærlige forældre, gode skoleforhold og mange kammerater.

Børnerådets rapport fremhæver blandt meget andet to forhold. For det første at den moderne livsstil har skabt helt nye typer af problemer, som ingen ville have forudset for 50 år siden. Overvægtige børn er i dag et stort sundhedsproblem, som kun ser ud til at blive større. 14 % af børn i Danmark er overvægtige, og de risikerer allerede i en ung alder at få hjerte-kredsløbssygdomme, diabetes 2 og andre lidelser, som det i dag er forbeholdt ældre mennesker at lide af. Vi har udsigt til et enormt spild af menneskeliv og en eksplosion i sundhedsudgifterne. I Børnerådets rapport fremhæver vi at indsatsen til forebyggelse af fedme og andre resultater af den moderne livsførelse; spiseforstyrrelser, stress og stofmisbrug burde prioriteres langt højere. At indførelse af sund mad i skoler og daginstitutioner måske er vigtigere end at hæve børnechecken. Samtidig peger rapporten på utallige huller i indsatsen. F.eks. har regeringen sænket afgifterne på alkohol, samtidig med at man taler om de unges alt for tidlige alkoholdebut. Man tillader alkoholreklamer i TV og griber ikke ind overfor markedsføring og salg af alkoholsodavand til børn og unge. Det hænger ikke sammen, og strider mod Danmarks forpligtelse til at beskytte børnene efter børnekonventionen.

For det andet fremhæver Børnerådets rapport at børns medbestemmelse stadig lader meget tilbage at ønske. På nogen områder bevæger lovgivningen sig fremad. F.eks. får socialt udsatte børn, herunder anbragte børn mere at skulle have sagt om deres eget liv. De skal høres og kan klage over valg af anbringelsessted. Men på andre områder står tiden stille. Børn under 12 år skal stadig ikke høres i.f.m. statsamternes beslutninger om samvær, uagtet at organiseringen af samværet griber afgørende ind i børnenes liv. Og Folkeskoleloven giver stadig ikke børn formel medbestemmelse, udover pladser i skolebestyrelsen og slet ikke klageadgang. Når f.eks. børn udsættes for overdreven magtanvendelse, kan de kun håbe på at deres forældre vil rejse sagen for skolens leder, og kun håbe på at denne ikke afviser henvendelsen. Det er utidssvarende, og bør føre til ændringer. Det anbefaler Børnerådet,  og rådet foreslår derfor, at Børnerådet selv får adgang til at være det sted børn kan henvende sig med deres klager. Børnerådets opgave skal bestå i at hjælpe børnene med at få sager opklaret, og klager besvaret, at få hjælp til at skaffe svar fra myndigheder og hjælp til at komme rundt i systemerne. Og vi foreslår at Børnerådet bliver institutionen som borgere, også børn kan henvende sig til med spørgsmål om børnerettigheder og børnekonventionen.

Processen om børnekonventionen, er et fint eksempel på hvorledes Danmark indgår i  fintmaskede relationer med internationale organisationer og andre lande. Og eksempel på hvordan disse relationer er med til at fastholde menneskerettigheder, demokrati og solidaritet som vigtige pejlemærker for udviklingen i Danmark og herunder støtten til børnene.

I slutningen af året, vil FN’s børnekomité fremsende sine konklusioner til den danske regering, som forventes at efterleve anbefalingerne. Sådan går det ikke altid, og derfor skal offentligheden spille med i hele processen. Det hjælper både Børnerådet og de mange frivillige organisationer  med til.

--------------------------------------------------------------------------------

Til rapporterne 

 
 
tilbage