Børns rettigheder skal styrkes i dansk ret

Af Klaus Wilmann
formand for Børnerådet

I morgen har Konventionen om Barnets rettigheder fødselsdag.15 år er der gået siden FN vedtog konventionen, som i dag er ratificeret af 192 lande. Det er derfor nærliggende at bruge netop denne dag til at gøre status over konventionens betydning i Danmark. Danmark ratificerede børnekonventionen i 1991, uden den store virak, men også uden den store modvilje. Modvilje mod internationale konventioner har der imidlertid været til overflod senere, hvilket har vanskeliggjort arbejdet med at implementere børnekonventionen i vores regler og i vores praksis med børn og unge.

Vi har således ikke set regeringen i en voldsom udfarende rolle om implementering af Børnekonventionen og det er ganske ærgerligt, i lyset af den omfattende lovgivning om børn, som regeringen har gennemført de seneste tre år. Familieministeren har tidligere foreslået at Folketinget skulle vedtage en generel børnepolitik, som kunne være et styringsredskab i forbindelse med mere specifik lovgivning på børneområdet. Men ministerens forslag er endnu ikke offentliggjort. Det er ellers en god ide, fordi en sådan børnepolitik måtte udtrykke overordnede værdier om børns liv og opvækst. Og ville naturligt kunne baseres på Børnekonventionens fire grundpiller artiklerne 2,3,6 og 12.

Holdningen i Danmark har overvejende været at vores lovgivning er i top, børns rettigheder tilgodeset og vores børneforsorg af høj kvalitet, så hvorfor bruge tid på teoretiske studier af en konvention, som vi allerede har overhalet. Men hel så nemt er det ikke, lidt større ydmyghed ville være klædeligt, vi har stadig meget at lære, og et studie af vores naboers erfaringer er interessant.

I Norge og Sverige har man grebet opgaven anderledes ad. Den svenske rigsdag besluttede for adskillige år siden at pålægge alle offentlige institutioner; fra rigspolitichefen til den mindste kommune, at gøre sig klart, hvordan institutionerne kunne lægge et børneperspektiv ind over opgaverne, og formulere konkrete mål i overensstemmelse hermed. Om denne forpligtelse udtalte Vägverkets tidligere generaldirektør sig således: ”Vi har løftet børneperspektivet op på ledelsesniveau, for at markere at børn er en prioriteret gruppe. Det er styrelsen, cheferne og mit ansvar at se til at børneperspektivet slår igennem på alle niveauer og områder i organisationen, fra vejbyggeri til kørekortsuddannelsen.” En rimelig offensiv tilgang, som har gjort børneperspektivet ganske synligt i institutionens konkrete arbejdsplaner. Tilgængelig og sikkerhed for børn, er i dag to højt prioriterede fokuspunkter i svensk trafikplanlægning, ligesom verket blandt meget andet, driver en database om børn og trafik På tilsvarende måde har andre svenske institutioner, emigrationsmyndighederne, kommunerne, skoler og børneinstitutioner arbejdet med konventionens mange artikler, og det er i dag synligt overalt i den svenske offentlige sektor.

I Norge er regeringen gået endnu videre. Der er børnekonventionen denne sommer inkorporeret dvs. gjort til norsk lov i sin helhed. Dette har især betydning for domstolene, som i fremtiden i højere grad vil trække på konventionen og dens forarbejder i konkrete sager, på samme måde som vi også ser den europæiske menneskerettighedskonvention blive brugt i danske retssale. Naturligvis ikke uden diskussioner.

Men bekymringen om domstolenes kompetence, som har været rejst i Danmark, var ikke et tema under den afsluttende debat i Stortinget den 10. juni 2003. Statsministerpartiets ordfører Finn Kristian Marthinsen (KrF) sagde bl.a.: ”Barnekonvensjonen gis gjennom Odelstingets vedtak i dag samme status som Den europeiske menneskerettighetskonvensjon og FN-konvensjonene om sivile og politiske og økonomiske, sosiale og kulturelle rettigheter. I Norge får konvensjonen nå høyere rang enn vanlig lov. Den gis status mellom Grunnloven og nasjonal lovgivning. Dette er et tydelig signal om hvilken stilling og verdi barn her i landet har og skal ha. Vår nasjonale lovgivning presumeres å være i overensstemmelse med menneskerettighetene. Dersom domstolene skulle mene at vårt regelverk er i strid med slike internasjonale minstestandarder, skal loven settes til side og menneskerettighetene gå foran. I Norge kompromisser vi ikke med verdenssamfunnets minstestandarder for individets rettigheter.

Det er store og flotte ord. Politik med en høj etisk standard.

I Danmark blev et stort udvalgsarbejde om inkorporering af internationale konventioner, skrottet af regeringen uden nogen diskussion. Men diskussionen kan vi ikke undvære. Kritikerne af inkorporering af børnekonventionen har primært været at mange af Børnekonventionens artikler har en så upræcis udformning, at fortolkningen af deres rækkevidde ikke bør være et anliggende for dommere, men for politikere.

Til forsvar for inkorporering vil jeg dog hævde, at uanset at flere af Børnekonventionens artikler ikke direkte angiver rækkevidden af statens forpligtelser, er flertallet af konventionens artikler alligevel yderst præcise i deres beskrivelser af hvilken type ret børn skal gives.

I artikel tre, hedder det f.eks. ”I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten de udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.”

Man kan naturligvis altid diskutere hvad der er barnets tarv konkret er, ikke mindst fordi børn og omstændigheder altid er forskellige, men hvis f.eks. lovgivningen om forældremyndighed og samvær, som det har været tilfældet, sætter samværsforældres rettigheder over barnets, bør ingen dommer være i tvivl om sådanne regler og praksis strider mod børnekonventionen. På tilsvarende måde ville Børnekonventionens mange andre artikler kunne bidrage til at skabe en bedre beskyttelse af børn, hvis domstolene i højere grad lagde konventionen til grund ved konkrete vurderinger af hvad der er barnets bedste, om børn er blevet hørt (artikel 12) osv.

Jeg vil derfor benytte børnekonventionens fødselsdag til endnu engang at opfordre regering og Folketing til at fremme en inkorporering af Børnekonvention i dansk ret, om ikke andet så at tage initiativer til en egentlig debat om fordele og ulemper.

--------------------------------------------------------------------------------

Artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad  den 19. november 2004
 

 
 
tilbage