Den infame klapjagt på børn og unge

Regeringens nye retspolitik er skræmmende og børnefjendsk. Tror man vitterligt, at tremmer for vinduerne og streng disciplin vil gøre kriminelle børn til bedre voksne? Hvad tænker I dog på?

Af Klaus Wilmann, formand for Børnerådet

Debatten om kriminelle unge har fået en helt urimelig skinger tone. En tone som kun kan bruges til en ting - at hidse befolkningen op og fyre op under hævngerrighed og krav om mere og hårdere straffe. Det værste er imidlertid, at regeringen går forrest med brug af dets mest primitive sprogbrug. I finanslovsaftalen hedder det: »Der skal gribes tidligt ind over for kriminelle unge generelt og sættes hårdt og konsekvent ind over for voldelige unge. Samfundets reaktion på kriminalitet skal være konsekvent og mærkbar«.
Og i debatten går disse ord igen og igen, sammen med krav om indespærring, låste døre og tremmer for vinduerne. Og fra tid til anden foreslår retspolitikere, at den kriminelle lavalder bliver sænket.

I Statsministerens redegørelse ved Folketingets åbning, foreslås det yderligere at politiet skal have udvidede beføjelser til at tilbageholde og forhøre børn under 15 år. Hvad forestiller man sig? Svaret fremgår måske af en helt ny betænkning fra Justitsministeret, som fremlægger en række forslag, der vil kunne traumatisere børn, der tilbageholdes af politiet. Et af forslagene går ud på, at børn skal kunne tilbageholdes i op til 24 timer. Og et andet forslag handler om, at børn skal kunne låses alene inde, og at hensynet til efterforskningen kan betyde, at kontakten til forældrene udskydes.

Jamen, hvad sker der? Skal vi nu have 9-årige børn i varetægt adskilt fra deres forældre i detentionsceller natten over? Det er mildest talt skræmmende perspektiver. Hvad tænker I dog på?

I finanslovsaftalen er det endelig også aftalt, at der skal oprettes fængselslignende institutioner for børn helt ned til 12 år. Og særlige pladser til børn med anden etnisk baggrund end dansk. Og i finanslovsaftalen er det også besluttet, at magtanvendelsesreglerne skal skærpes mærkbart. Det vil sige: Ikke alene skal børnene nu indespærres i fængselslignende institutioner, men personalet skal også kunne behandle dem med mere magtanvendelse, end det i dag er lovligt. Taler vi om at opbløde kravet om indberetning af fysisk magtanvendelse? Eller måske om personalets adgang til administrativt at idømme disciplinærstraffe i institutionen? Begge perspektiver er uhyggelige. Husk på at vi taler om små børn, uanset deres kriminelle karriere. I dag har vi den sikkerhed, at kommuner ikke uden videre kan lukke børn under 15 år inde på lukkede institutioner. Det foreslår socialministeren nu også ændret. Kommunerne skal ikke længere begrænses af at skulle argumentere og søge dispensation hos amtet. Endnu et skræmmende perspektiv. Ord som 'hård', 'konsekvent', 'nultolerance' og 'øget magtanvendelse' hører vi igen og igen. Men tror regeringen at fængselslignende straffe vil gøre dekriminelle børn til bedre voksne. Var erfaringerne med de gamle ungdomsfængsler netop ikke, at de først og fremmest uddannede forbryderspirer? Og er der reelt nogen, der tror, at tremmer for vinduerne og streng disciplin vil resocialisere børnene og bringe dem tilbage på rette kurs?

Hvor er tidligere tiders ønsker om at hjælpe børnene ud af kriminalitet og tilbage på skolebænken? Hvor er den socialpædagogiske indsats henne? Det er ikke med et ord omtalt, i regeringens programmer og aftaler. Derfor må der råbes op. Vi taler om børn helt ned til 12 år. Børn fra 6.klasse. Børn som stadig kan finde på at lege, og har brug for at komme tidligt i seng. Børn som burde være tæt på deres forældre og få masser af omsorg og kærlighed.

De kriminelle børn er ofte tidligt skadede børn, som netop har fået alt for lidt omsorg og kærlighed. Dem bringer man ikke ud af kriminalitet med fængsel og magt. I stedet vil vi skabe en gruppe af psykisk svært belastede unge, med en lang kriminel karriere foran sig. Til gavn for hvem?

Alt i alt ser vi nu omridset af en helt ny retspolitik mod børn. Det synes  ikke længere at være ungdomskriminaliteten, men de kriminelle unge, som regeringen vil i krig med. Naturligvis skal der gribes ind, når børn og unge begår kriminalitet, det er ikke til debat. Men at tro vi gør børnene en tjeneste ved at fjerne dem fra deres forældre og tale om straf i stedet for behandling er en stor fejltagelse.

FN's konvention om børns rettigheder er klar. Målet for indgreb må alene sigte mod at styrke barnets bedste, og dets resocialisering. Og fængsling af børn anbefales under ingen omstændigheder.

Jeg efterlyser almindelig anstændighed i dette spørgsmål. Danmark har brug for en politik til styrkelse af det kriminalpræventive arbejde i kommunerne. Og en plan for hvorledes systematisk socialpædagogisk behandling kan hjælpe de børn, som er kommet galt af sted.
For at fængsle børn er at give op.

tilbage