Mere idræt og bevægelse - jo men hvordan?

Af Klaus Wilmann, formand for Børnerådet

Alle er enige om at danske børn rører sig for lidt. At livsstilssygdomme som grundlægges i barndommen bl.a. kan forebygges med mere bevægelse og idræt i skolen. Derfor diskuterer Folketinget også at tilføre skoleskemaet flere idrætstimer i forbindelse med en kommende folkeskolereform.

Jeg deler 100% ønsket om at styrke børnenes muligheder for bevægelse, idræt og mere fysisk udfoldelse i skolen. Dels af sundhedsfaglige grunde, men lige så meget for at styrke børnenes evne til at udtrykke sig kropsligt. For at komme tættere på idealet om "det hele barn" , som det hedder med en lidt uskøn kliche.

Imidlertid vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved om strategien er den rigtige. I forvejen synes der at være et politisk ønske om at tilføre de små klasser flere dansk og matematiktimer. Science er også i spil, og allerede nu har mange 5-6 årige børn 25 ugentlige skoletimer. Der er ikke plads til mere, hvis børnenes ret til leg og selvbestemmelse også skal respekteres.

Jeg vil derfor foreslå at vi vender det hele på hovedet. Fastholder målsætningen om mere bevægelsestid og idræt men ser det i sammenhæng med ønsket om mere samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner.
Jeg føler mig overbevist om at ekstra ressourcer til idræt og bevægelse, kunne anvendes bedre og med flere resultater hvis de blev tilført skolefritidsordninger (SFO) og fritidshjem. De allerfleste børn i børnehaveklasse, 1 og 2 klasse kommer i disse institutioner, hvor netop fysisk udfoldelse, leg og idræt i forvejen har høj prioritet. Og selvom det bliver en opgave og et ansvar for SFO og fritidshjem, behøver det ikke at betyde at idræt og bevægelse altid foregår over middag, hvor skoledagen normalt slutter og fritiden sætter ind. At SFO og fritidshjem får et medansvar for opgaver som traditionelt er defineret som undervisning, vil kunne bidrage positivt til at kigge kritisk på strukturen i skolen, med timer og klasser og vil bidrage til at skole og fritidsinstitution finder nye måder at samarbejde på.

Vi har ikke brug for mere af det samme; det gælder når vi taler om dansktimer. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem timetal og læsekyndighed. På samme måde med idræt. Flere af de samme idrætstimer er ikke svaret. Og vi har faktisk muligheden for at tænke det anderledes nu.

Bragt i Week-endavisen, 6. september
 
 

tilbage