Læseplaner i børnehaven

Af: Klaus Wilmann, formand for Børnerådet

Undervisningsministeren har for nogen tid siden med sin10 punkts plan for folkeskolen givet næring til debatten om indsatsen i vores børneinstitutioner. Ministeren ønsker at tilbuddet i børnehaveklassen skal struktureres og målrettes mere end nu, således at undervisning i dansk og matematik kan påbegyndes tidligere. Nu følger socialministeren forslaget op, og stiller kommunerne vejledende læseplaner i udsigt. Forslaget kan diskuteres som et enkeltstående fænomen, men man bør antage at det er begyndelsen til en egentlig lavere skolestartalder, som vi også kender det fra andre lande i Europa, og i det lys er det ikke uproblematisk og bør diskuteres grundigt.

Fokus er rettet mod opgaven i vores børnehaver. Det er blevet foreslået at indholdet i børnehaven i højere grad skal være forberedende til skolestarten, og at børnehavens aktiviteter bør forfølge konkrete og mere synlige mål. Det er foreslået at målene skal kunne rummes i en art læreplan. En kollektiv og vel på sigt, også individuel plan for hvad de enkelte børn skal kunne når de forlader børnehaven.

Disse tanker rører ved noget meget centralt i børnehavens virksomhed, og kræver derfor mere grundige diskussioner end vi hidtil har gennemført. Forslag af denne type betragtes ofte af faget som provokerende fordi de opleves ikke at respektere det liv som faktisk leves i børnehaverne. Og videre at de ikke anerkender den dybe betydning som legen og samværet i børnehaven har for børnenes trivsel og udvikling. Aktiviteter som har afgørende betydning for udvikling af de kompetencer som vidensamfundet i øvrigt så rigt efterspørger.

Debatten er imidlertid noget hæmmet af at positionerne er uklare og de konkrete forslag få.
F.eks. vil tilhængerne af læreplaner næppe acceptere at deres synspunkter udlægges som at vi skal have læseplaner, og vil typisk ikke anerkende at deres synspunkt indebærer en omfattende "skolificering" af børnehaven, som den kendes fra f.eks. Frankrig. Og omvendt vil de fleste forsvarere af "den danske børnehavetradition" næppe være uenige i at aktiviteter igangsat af pædagoger med et på forhånd fastlagt formål er et vigtigt element i den pædagogiske indsats.

Problemet bliver herefter, som i så mange andre sager, at det først og fremmest er "glidebaneeffekten" vi er bange for. At lege med tal i børnehaven er i orden, men egentlig undervisning og mindre tid til leg er for vidtgående.

Selv værdsætter jeg en gennemtænkt pædagogisk indsats, og glæder mig over pædagoger som reflekterer over hvad de gør med hvilken effekt. En sådan fagetik vil både være målrettet det enkelte barn og hele børnegruppen, og dygtige pædagoger kan håndtere dette uden at gøre børnene til objekter. Nogen vil kalde denne måde at arbejde på for læreplaner, men begrebet signaler noget andet og er derfor uanvendeligt i denne sammenhæng. Jeg finder at der er forskel på pædagogisk intentionelt arbejde og forestillingen om "læreplaner". Læreplaner er som de er beskrevet løsrevet fra de konkrete børn - vi har med at gøre med almene mål, og de signaler dermed et brud med den børnehavetradition som lader det enkelte barn, dets behov og "dagsform" være styrende for den overordnede indsats. Heri består en stor og principiel forskel.

Spørgsmålet kunne derefter lyde: "Hvori består forskellen mellem den gennemtænkte og intentionelle pædagogiske indsats, som har det enkelte barn og børnegruppens trivsel og udvikling som mål, og de verserende overvejelser om læreplaner, som udramatisk fra andre sider fremstilles blot som et forsøg på at tilføre legen flere læringselementer?" Den debat må vi have og helst så konkret som muligt.

Jeg håber fagets praktikere vil give gode bidrag. 
 
 
tilbage