Børn og unge sætter ny forbrugerrekord

Af: Klaus Wilmann, formand for Børnerådet

Danmarks statistik har netop offentliggjort tal, der viser, at mere end 80% af de femten-årige i dag tjener penge, og at de i gennemsnit tjener 12.000 kr. om året. Det svarer til ca. 8 timers arbejde om ugen.
Er det nu noget, vi bør beskæftige os med? Børn har vel altid haft lidt arbejde ved siden af deres skolegang. Forandringen er imidlertid, at de unges løn i dag først og fremmest går til eget forbrug - og ikke bidrager til familiens husholdning. Samtidig fylder de unges fritidsarbejde så meget, at de ikke har tid nok til at være unge. Børn og unge er blevet forbrugere på godt og ondt.

På mange måder afspejler denne udvikling, at børn og unge har fået en anden position i samfundet og i familien. Og med penge i hånden styrkes udviklingen yderligere. Børn kan selv købe det, de ikke kan få forældrene til at give dem. Børn og unge bliver nok mere selvstændige - men måske er prisen for høj?

I dag nærmest tæppebombes børn med reklamer, fra de er ganske små. Producenter og detailhandel har fundet ud af, at børn og unge både har mange penge selv, men også har stor indflydelse på forældrenes forbrug. Jeg tror såmænd ikke, at børn tager skade af at møde reklamer, men de mangler de voksnes evne til at skelne mellem reklame og forbrugeroplysning - noget de først skal til at lære. Det viser sig fx i en undersøgelse af børns breve til julemanden, hvor man fandt ud af, at halvdelen af børns ønsker refererede til specifikke mærker snarere end til "ting". Et resultat af en aggressiv markedsføring overfor børn og unge.

Fritidsarbejdet erobrer en stor del af mange børn og unges tid. Tid der således ikke bli-ver brugt på skolearbejde, fritidsinteresser og kammerater. I takt med at kravene til børn i skolen vokser, risikerer fritidsarbejdet at stå i vejen for gode resultater eller at give de unge stress.

Når først børn og unge bliver lønmodtagere og forbrugere, bliver de meget hurtigt
voksne. Barndommen ser ud til at blive kortere. Senest i 12-13 års alderen omlægger børn deres madvaner og efterspørger "ungdommelige spiser". 60% af alle 12-årige bruger i dag deodorant, og 30% af dem har allerede egen mobiltelefon. Synes barndommen kortere er ungdommen til gengæld blevet længere. De unge gifter sig og får først børn tæt på 30 år.

Det med fritidsarbejdet kan derfor ikke betragtes som et isoleret fænomen. Men er det så noget, vi skal gøre noget ved, og kan vi gøre noget? Det tror jeg, at vi kan, men det kræver en indsats både i familierne og fra samfundets side. Det er jo ikke et enten-eller. Fritidsarbejde betyder også ansvar og kan bidrage positivt til at modne børn og unge. Om - eller hvor meget - unge skal arbejde, er et anliggende for de unge og deres foræl-dre. Hensynet til både skolen og fritidsliv må veje tungt. At vi ikke bliver lykkelige af at forbruge, vil alle forældre vide. Vi kan og bør derfor hjælpe vores unge til at blive kritiske forbrugere, så det at tjene penge ikke bliver selve meningen med livet. Men der er brug for et aktivt medspil fra fællesskabet. Forbrugerbevidsthed skal ikke være et nyt fag på skemaet, men det er også skolens og daginstitutionerne ansvar at diskutere med børn og unge om de udfordringer, de møder. 
 
tilbage