Brev til Kulturminister Brian Mikkelsen

Kulturminister Brian Mikkelsen
Kulturministeriet
Nybrogade 2
2140
1015 København K

25.marts 2002
Journalnr.: 3.3-2000-0105
am

Kære Kulturminister Brian Mikkelsen

Børnekultur er mange ting. Det er når vores kulturarv bl.a. i form af kunst skal formidles til børn, det er når litteratur, teater m.v. er produceret direkte til børn, det er når børns kreative potentialer får mulighed for udfoldelse, hvor børn selv skaber og det er når børn og voksne sammen skaber noget.

I baggrundsnotatet 'Ny struktur for kunststøtten og det internationale arbejde' beskrives børnekulturen som et tværgående tema i den nye struktur for kunststøtte. Et tema som alle fagudvalg bliver ansvarlige for og et tema, som ser ud til at skulle kæmpe om opmærksomhed og ressourcer på lige fod med andre interessenter.

Danmark har en lang tradition for at fremme børnekulturområdet udfra et bredt kulturbegreb: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Alle disse tilgange har vist sig at være vigtige, både for at give kunsten og kulturen mening for børn, men også for at opnå bredde i udbuddet og nå ud til mange børn. Ikke mindst er målsætningen om at nå mange børn centralt i et dannelsesmæssigt perspektiv. Det handler således også om at bringe vores historie videre, at overlevere traditioner, normer og værdier. Det forekommer mig derfor problematisk at placere børnekulturområdet i en kunststøttestruktur uden selvstændige mål og visioner og uden øremærkede ressourcer.

Børn har som medborgere i dette land krav på at der prioriteres ressourcer til kunst og kultur for børn. Og kultur optræder som et rettighedstema i den måde FN's konvention om barnets rettigheder, beskriver børns rettigheder på. Så set fra et samfundsperspektiv er meget på spil. Børn er samfundets kreative potentiale som skal plejes og udvikles. Det skal ske både for børns egen skyld men også for at imødekomme samfundets fremtidige krav til sin arbejdskraft. Det, mener jeg, er en opgave der meget vanskelig kan løses alene med kunststøtte som indfaldsvinkel.

Børn har ikke egne interesseorganisationer som kan hamle op med voksnes interessegrupper i kampen om ressourcerne til kultur. Det stiller derfor særlige krav til beslutningstagere at sikre såvel idegrundlag som finansiering af en fortsat udvikling af børnekulturen. Mange perspektivrige aktiviteter er sat i gang af Kulturrådet for Børn. Jeg beklager meget, at dette arbejde ikke kan føres videre og ser frem til at du og regeringen formulerer sine fremtidige visioner og mål for den børnekulturelle indsats. Der foreligger allerede et godt arbejdsgrundlag herfor i Kulturrådet for Børns hidtidige indsats.

Med venlig hilsen

Klaus Wilmann
Formand for Børnerådet