Barselsorlov - debatten der forsvandt

Af: Klaus Wilmann, Formand for Børnerådet

Hele sommerens diskussion om en ny barselsreform er blevet begravet i en udlændingedebat, der har stjålet hele fokus i valgkampen. Som "deadline" nærmer sig, er der grund til at råbe op, vi skal jo ikke bare stemme på egne vegne, men også for de "vælgere" der er ikke selv har retten. De kommende vælgere. Denne valgkamp har være kendetegnet ved, at det er forsvindende lidt vi har hørt om fremtidens Børn-og Ungepolitik.

Diverse meningsmålinger har vist, at barselsorlov ikke har bred interesse i vælgerskaren, og det bestemmer tilsyneladende det aktuelle fokus. Men det gør ikke spørgsmålet mindre vigtigt for børnene. Der er absolut behov for at en samlet reform af barselsorlov og omsorgsdage bliver et centralt emne i den kommende finanslovsforhandling - uanset hvilken regering vi får.

Mit ærinde er derfor at fastholde, at en forlængelse af barselsorloven og et nyt syn på omsorgsdage fortsat er nødvendigt, også selvom det ikke står øverst på vælgernes dagsorden.

Debatten har - før den forsvandt fra de politiske partiers dagsorden og fra medierne - handlet om fædre og deres (manglende) brug af orlov og om ligestillingsmæssige problemer for mødrene. Det bemærkelsesværdige ved denne debat har været, at de nyfødte og deres behov har været aldeles fraværende. Derfor vil jeg gerne flytte fokus fra forældrenes og arbejdsmarkedets behov til barnets.

Hvad har børn brug for?
I barnets første leveår skal der være tid og ro til, at barnet kan knytte sig til sin mor og far - lad os kalde det barnets krav på fødselshvile. Derfor anbefaler Børnerådet en forlængelse af barselsorloven. I den aktuelle situation vil det være realistisk at pege på en forlængelse til et år. Vi vælger imidlertid at foreslå, at retten til barselsorlov ikke alene betragtes som en ret for mor og far. Det er det nyfødte barns ret. Når jeg vælger at formulere det således, er det for at signalere, at barnets behov må kunne iagttages uafhængigt af diskussionen om mødrenes rettigheder, ligestillingsproblemer, fædres mulige adgang til orlov og uafhængigt af arbejdsmarkedets problemer med arbejdsstyrkens størrelse. Det lille nyfødte barn skal have en selvstændig ret til at have den fornødne tid til at lære begge sine forældre at kende, og til at blive klar til at møde den store verden. Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at når børn kommer i etårsalderen, har de glæde af at møde andre børn, og derfor bør børnene på dette tidspunkt have ret til en offentlig daginstitutionsplads eller dagpleje.

En barselsreform bør også forbedre mulighederne for at barnet kan få omsorg fra sine nærmeste, når det er sygt. Det er et velkendt problem, at adgangen til at blive hjemme hos syge børn er for beskeden på store dele af arbejdsmarkedet. Mange forældre føler sig presset af arbejdspladsernes krav og forventninger, og for mange børn møder sløje og halvsyge i børnehave og skole. Et problem som tilsyneladende ikke kan løses af arbejdsmarkedets parter alene, hvorfor vi, af hensyn til vores børn, må anerkende, at omsorgsdage naturligt hører hjemme i en barselsreform.

En barselsreform bør således have tre centrale omdrejningspunkter: længere barselsorlov, flere omsorgsdage og en ægte ret for børn til en daginstitutionsplads ved orlovens ophør.