Barselsorlov – for hvis skyld?

Af: Klaus Wilmann, formand for Børnerådet

Ingen kan længere være i tvivl om, at alle de politiske partier vil gøre noget ved barselsorloven. Spørgsmålet er bare hvornår og hvordan. Uanset årsagen vil Børnerådet benytte lejligheden til offentligt at glæde sig over, at der nu er udsigt til en reform - en forandring til det bedre - for børnene.

Barselsorlov betragtes traditionelt som et gode for mødre, - tid til restitution og hvile. Imidlertid har debatten i høj grad handlet om fædre og deres (manglende) brug af orlov. Et stort spørgsmål har været om det nu er et problem eller ej, at så få fædre holder orlov og om vi skulle reservere noget af forlængelsen alene til fædrene. Alt i alt har vi mest diskuteret ligestilling, fædre og arbejdsmarked.

Bemærkelsesværdigt for debatten har nemlig været, at de nyfødte og deres behov har været aldeles fraværende. Det vil jeg gerne, på Børnerådets vegne, råde bod på.

Ser vi på børnenes behov i det første leveår, vil vi især hæfte os ved, at der skal være tid og ro til at barnet kan knytte sig til sin mor og far - lad os kalde det barnets krav på fødselshvile. At mor nævnes først er et udtryk for hendes særlige rolle og betydning for det nyfødte barn. Men Børnerådet er også tilhænger af, at fædrene kan være mere synlige i barnets første år. Vi vil anbefale, at en ny ordning fremmer dette, for børnene, men også for fædrenes egen skyld.

Der er ikke noget som tyder på, at et barn på et halvt år, har behov for at være sammen med en masse andre børn og voksne, og derfor bør den samlede børnepolitik ikke bygge på en ide om en pasningsgaranti fra ½ års alderen. Hvis barselsperioden forlænges, bør der også ske en ændring af tidspunktet for kommunernes forpligtelse til at stille daginstitution eller dagpleje til rådighed. Men der bør selvfølgelig fortsat være plads til helt små børn i vuggestuen, hvor det er et led i en forebyggende indsats. En forlængelse af barselsperioden vil også være et plus for børns sundhed. De færreste børn har inden deres første fødselsdag, et så veludviklet immunforsvar at de kan modstå det bombardement af bakterier og vira, som vil møde dem udenfor deres eget hjem.

Men samtidig skal der ikke herske tvivl om, at børn på et år også har brug for at møde andre børn og at kommunerne derfor må stille pasningstilbud til rådighed på dette tidspunkt. På den måde kan det sidste af barselsperioden - (fødselshvilen) bruges til en rolig indkøring i institution uden angst for om barnet overhovedet kan blive passet, når begge forældre er vel genanbragt i arbejdsstyrken.

Børnerådet vil i det lys varmt anbefale en forlængelse af barselsorloven. I den aktuelle situation vil det være realistisk at pege på en forlængelse til et år. Vi vælger imidlertid at foreslå at retten til barselsorlov, ikke alene betragtes som en ret for mor og far, men også en ret for det nyfødte barn. Når jeg vælger at formulere det således, er det for at signalere at barnets behov må kunne iagttages uafhængigt af diskussionen om mødrenes rettigheder, ligestillingsproblemer, fædres mulige adgang til orlov og uafhængigt af arbejdsmarkedets problemer med arbejdsstyrkens størrelse. Det lille nyfødte barn, skal have en selvstændig ret til at lære begge sine forældre at kende - og ret til at blive klar til at møde den store verden. Det er en samfundsopgave at skabe de rigtige betingelser

Det er et velkendt problem, at adgangen til at blive hjemme hos syge børn er for beskeden på store dele af arbejdsmarkedet. Mange forældre føler sig presset af arbejdspladsernes krav og forventninger og for mange børn møder sløje og halvsyge i børnehave og skole. Et problem jeg ikke mener kan løses af arbejdsmarkedets parter alene, og derfor må vi, af hensyn til vores børn, anerkende at omsorgsdage naturligt hører hjemme i en barselsreform.

Børnerådet ser frem til, at forhandlingerne om nye barselsregler falder på plads, og vi vil vurdere de lovforslag der kommer med udgangspunkt i de principper jeg har redegjort for her. Længere orlov og omsorgsdage kombineret med en ægte ret for børn til daginstitution. 
 
 
tilbage