Børnerådet: Giv Danmark et børneombud

3. april 2009

Det er næsten umuligt for børn at klage i Danmark. Det skal der gøres noget ved. Børnerådet har samlet 16 organisationer bag kravet til regeringen og Folketinget: Børn i Danmark skal have en ombudsmand, og det skal være nu.

En 11-årig pige bliver banket derhjemme, men myndighederne i kommunen reagerer ikke trods adskillige henvendelser fra bekymrede naboer. En 12-årig dreng anbringes uden for hjemmet uden at kommunen har spurgt ham om, hvad han mener om sin situation. En 15-årig føler sig chikaneret af lærere og skoleleder på sin skole, men uden forældrenes hjælp kan barnet intet stille op.

For mange overgreb – for lidt og for langsom handling
Scenarier som disse foregår hver eneste dag i Danmark. Men de berørte børn kan praktisk talt ikke klage nogle steder over myndigheder og andre autoriteters behandling af dem. På nogle felter er børn og unges retsstilling særlig svag. Det gælder bl.a. på sundhedsområdet og på skoleområdet. F.eks. kan en skoleelev ikke klage over lærernes opførsel, kvaliteten af undervisningen eller det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i skolen. 

På de områder, hvor det i dag er muligt for et barn at klage, er klageadgangen ofte skruet sammen på en sådan måde, så kun voksne kan finde ud af det, og børns henvendelser er der ofte slet ikke kompetencer til at håndtere. Børn og unge ved heller ikke altid, at de kan klage og endnu mindre ved de altså, hvordan man gør. Hvor mange børn går eksempelvis til kommunalbestyrelsen, Ankestyrelsen eller Ombudsmanden med sine klager? Folketingets Ombudsmand i 2007 behandlede klager fra blot 3 børn eller unge under 18 år. Resultatet er, at alt for mange sager havner på gulvet og først tages op, når det er for sent.

En ombudsmand for børn og unge 
Børnerådet og størstedelen af danske organisationer på det børnefaglige område mener, at der er hårdt brug for at styrke retsstillingen for børn og unge i Danmark.Børns Vilkår, Red Barnet, UNICEF Danmark, Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen, Dansk Ungdoms Fællesråd, Amnesty International, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landforbund, HK- kommunal, 3F, BUPL, Danmarks Lærerforening samt Danske Skoleelever og Ungdommens Røde Kors støtter derfor Børnerådets forslag om at børn i Danmark får et børneombud, som specifikt skal henvende sig til børn og unge.

I en henvendelse til velfærdsminister Karen Jespsersen opfordrer Børnerådet og organisationerne ministeren til at gøre forslaget en del af den forestående Barnets Reform.

Henvendelsen til ministeren består af et brev, som beskriver forslaget i kort form, samt et notat, der går mere i detaljer med, hvordan et børneombud skal fungere.

Yderligere oplysninger
Charlotte Guldberg, Børnerådets formand: Tlf. 6015 2487
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder: Tlf. (mobil): 3378 3304

Børnerådet: Piger opdrages til gratis arbejde

7. marts 2009

Nye tal fra Børnerådet viser, at piger har langt flere huslige pligter end drenge, men alligevel er der ikke forskel på deres lommepenge. Faktisk er der flere piger end drenge, som slet ikke får lommepenge.

Læs rapporten her

”Lige løn for lige arbejde.” Denne parole kunne man med rette lære børnene allerede i folkeskolen, mener Charlotte Palludan, som er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og medlem af Børnerådet. Hun er bekymret over, at piger fra 11-årsalderen og opefter laver langt mere derhjemme end jævnaldrende drenge. Og det vel at mærke for de samme lommepenge.
Det viser nye tal, som Børnerådet i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har fundet frem til på baggrund af tidligere undersøgelser i deres Børne- og Ungepanel, der tæller cirka 1.100 børn og unge.

Tallene viser blandt andet, at når det gælder de huslige pligter, så slår de traditionelle kønsroller igennem allerede i 5. klasse. Pigerne fortæller således i langt højere grad, at de skal hjælpe med opvasken, hænge vasketøj op og gøre rent, end drengene gør.

”Pigerne opdrages til at varetage de huslige pligter og omsorgsarbejdet. Til gengæld bliver de på den måde også inkluderet mere i det fællesskab, som et hjem er. Men jeg tror nu nok, at børn opfatter deres huslige pligter mere som en begrænsning, så på en måde begrænser man pigerne mere end drengene,” siger Børnerådets Charlotte Palludan.

Piger arbejder gratis
Selv om pigerne bruger mere tid med kost og spand derhjemme end deres klassekammerater af det modsatte køn, så er der ifølge en række andre undersøgelser fra blandt andre Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) tilsyneladende ikke forskel på piger og drenges lommepenge. Faktisk er der flere piger end drenge, som slet ikke får lommepenge.

”Pigerne opdrages faktisk til at arbejde gratis, og det er måske gavnligt for fællesskabet i hjemmet, men i forhold til ligelønskampen er det rigtig skidt,” siger Charlotte Palludan og fortsætter:
”At der er flere piger, som ikke får lommepenge, betyder også, at de i højere grad er i et afhængighedsforhold til deres forældre. Pigerne modtager altså nærmere gaver frem for løn. Det kan sagtens være, at de piger, som ikke får lommepenge, får flere penge af deres forældre i sidste ende, men de skal bede om dem og være taknemmelige.”

Børnerådets tal viser desuden, at flest drenge hjælper til derhjemme, fordi de får penge for det, mens lidt flere piger end drenge svarer, at de hjælper til derhjemme, fordi de gerne vil.

”Flere drenge motiveres altså af kontanter, mens pigerne erfarer, at de ikke behøver at få løn for deres arbejde. Og den erfaring tager de med sig videre”, siger Charlotte Palludan.

Læs rapporten her

Ny undersøgelse: Stress og utryghed plager skolebørn

1. marts 2009

Næsten hver fjerde elev i 7. klasse føler sig stresset, har hovedpine eller er trist mindst en gang om ugen. Ny undersøgelse fra Børnerådet peger på trivselsproblemer hos en stor del af eleverne. Børnene selv peger på travle forældre og dårlig stemning i familien som en væsentlig årsag.

Mens de fleste børn i danske 7. klasser synes, de har et godt liv, så fortæller op mod hvert fjerde barn om nervøsitet, søvnbesvær, ensomhed og andre tegn på mentale sundhedsproblemer. Hvert femte barn vurderer deres livskvalitet til at være middel eller derunder. Det viser en helt ny undersøgelse, som Børnerådet har foretaget blandt 1.200 børn.

’ – jeg bli’r glad, når mine forældre er kommet hjem til mig’
Det er især nærværende forældre med tid, psykisk overskud og lyst til leg og samvær som børnene ønsker sig. Men det ønske bliver næppe opfyldt, mener Børnerådets formand, Charlotte Guldberg. Hun henviser bl.a. til de anbefalinger, som Familie- og Arbejdslivskommissionen kom med for snart to år siden. Her pegede man netop på de problemer, som børnefamilierne har med at få tiden til at slå til. Desværre er kommissionens arbejde blevet lagt på hylden, siger hun: ”Vi er nødt til at give mere plads til familielivet, i stedet for konstant at øge arbejdsmarkedets pres på forældrene. Det er børnene, der betaler prisen. Børnerådets undersøgelse viser tydeligt, at børn og unges livskvalitet i høj grad afhænger af de rammer, som familielivet udfolder sig i. Ingen børn bryder sig om stressede forældre – og stress er et samfundsproblem, som vi stadig ikke er kommet tættere på at løse.”

’ - det er som en hjelm, der er for lille at have på’
Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem de forskellige symptomer på stress og trivselsproblemer. Børn, der er ofte føler sig triste, har fx også ofte mareridt, hovedpine og andre lidelser.

Der er også en klar kobling til den økonomiske situation, som børnene oplever deres familie er i. Børn, som synes, at deres families økonomi er dårligere end de andre i klassen, fortæller oftere om problemer med deres humør, velbefindende og selvværd.

Fakta:
• 22 pct. fortæller at de føler sig triste eller deprimerede en eller flere gange ugentligt
• 19 pct. fortæller, at de føler sig meget nervøse en eller flere gange ugentligt
• 36 pct. har taget medicin mod hovedpine inden for de seneste to uger
• 11 pct. har taget medicin mod ondt i maven inden for de seneste to uger
• 16 pct. har følt, at alting var uoverkommeligt inden for de seneste to måneder
• 9 pct. har haft mareridt en eller flere gange om ugen inden for de seneste to måneder

Undersøgelsen kan downloades her

Yderligere information
Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet, tlf.: 6015 2487
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder, tlf. (mobil): 3378 3304

Et mangehovedet uhyre

30. april 2009

Behovet for specialundervisning vokser og vokser og sluger i dag omkring 20 procent af alle folkeskolens ressourcer. Årsagen kalder Niels Egelund et mangehovedet uhyre, der skal bekæmpes med flere forskellige våben.

Interview med Niels Egelund - afgående medlem af Børnerådet og professor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er uddannet lærer, psykolog og dr.pæd.
Niels Egelund er udpeget indenfor området "Børn med særlige behov."

Antallet af børn i folkeskolen, som modtager specialundervisning er eksploderet gennem de senere år. På ti år er antallet steget med næsten 50 procent - til omkring 25.000 børn sidste år. Og mens frustrerede eksperter og politikere vrider sig i hænderne, så fortsætter kurven opad.

"Vi ved faktisk ikke, hvorfor behovet for specialundervisning stiger og stiger. Det eneste vi ved er, at de børn, som tegner sig for en stor del af stigningen, ikke lider af de klassiske handicaps som f.eks. syns- eller hørehæmning og udviklingshæmning. Det er de såkaldte AKT-elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Men jeg og andre arbejder lige nu på at finde nogle svar," fortæller professor fra DPU Niels Egelund, og fortsætter:

"Jeg plejer at sige, at det er et mangehovedet uhyre. Vi finder ikke svarene et enkelt sted, men det er derimod en kombination af mange forskellige forhold."

Indtil videre arbejder Niels Egelund og andre eksperter med en lang række "hypoteser," der skal undersøges nærmere for måske at kunne forklare det stigende behov. Han starter fra en ende med at remse op:

"For det første får langt flere børn stillet en diagnose inden for autismespektret og ADHD i dag. Det er børn, som man tidligere overså, sendte uden for døren eller anså som mærkelige. I dag er forældrene til disse børn langt mere vidende om sygdommene, og i forskellige netværk får de rådgivning og stiller langt flere krav end tidligere. Herunder specialundervisning."

Elever med en sådan diagnose fylder altså godt i statistikken, men kan langt fra forklare den voldsomme stigning alene.

Niels Egelund fortæller, at der også fødes langt flere børn med lav fødselsvægt, som i dag overlever på grund af øget viden og teknologi.

En lav fødselsvægt medfører ofte indlæringsvanskeligheder og et behov for særlig støtte, når barnet starter i skolen.

"Alt for mange børn bliver skadet allerede under graviditeten i dag. Det kan være, fordi moderen har et misbrug, eller hvis forældrene er for tæt relaterede. Det ser vi primært i familier med anden etnisk baggrund, hvor ægteskab mellem fætter og kusine er mest udbredt. Det synes jeg, at man skal blive bedre til at informere om, ikke er en særlig god idé," siger Niels Egelund og fortsætter med at remse op af den lange liste med de grunde, som formentlig er medvirkende til det store og voksende behov for specialundervisning.

Et æble om dagen....
"Endnu en grund til, at flere børn har indlæringsvanskeligheder, kan muligvis være den mad, vi spiser," siger Niels Egelund, der netop nu arbejder på en stor undersøgelse, som skal klargøre, præcis hvor stor en betydning maden har. Både hvad angår sund og usund kost, men også betydningen af de mange kemikalier og giftstoffer, som findes i vores råvarer.
 
Endeligt peger professoren på manglende forældrekompetencer som en betydelig faktor.

"Dette her, har jeg endnu ikke noget videnskabeligt bevis for at sige, men jeg har regnet ud, at de første børn af forældre, som selv har haft en antiautoritær opdragelse, begyndte i skolen i midten af 90'erne. Jeg er overbevist om, at forældrenes manglende evne til at sætte grænser hænger sammen med det store antal af elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Altså de såkaldte AKT-elever."
 
Sidst men ikke mindst nævner Niels Egelund den "fleksible skole."

Han mener ikke, at den moderne skole nødvendigvis er et godt sted at være, hvis man har en svag social baggrund.

"Der er langt færre regler i skolen i dag. Fleksible rammer og langt mere individuelt arbejde kan have en social slagside, fordi børn, som kommer fra et ressourcesvagt hjem, kan have svært ved at navigere i sådan et miljø. Sat på spidsen, så havde de måske bedre af lidt mere kæft, trit og retning," siger manden, som ikke er bange for både at være kontroversiel og provokerende.

Ikke lærernes skyld
Det kan næsten virke paradoksalt, at så mange børn i dag tages ud af klassen for at modtage specialundervisning, mens man på samme tid tilstræber en "rummelig folkeskole," hvor differentiering af undervisningen er et af nøgleordene. Alligevel mener Niels Egelund ikke, at man kan placere skylden hos lærerne.

"Det er ikke min opfattelse, at man er for hurtig til at sende børnene ud af klassen til specialundervisning. Og jeg tror også, at lærerne generelt er dygtige til at differentiere deres undervisning. Men selvfølgelig er der altid plads til forbedring. Man kan også sige, at lærerne er det eneste sted, hvor vi i virkeligheden har mulighed for at sætte ind. Forældrene kan vi jo ikke lave om på!"

Derfor er det også på skolerne, at udviklingen skal vendes, mener Niels Egelund og giver slutteligt nogle bud på, hvordan kurven knækkes:

"Højere professionalisme i skolen, der skal sættes ind med støtte langt tidligere - og ikke først i 2. eller 3. klasse, og så skal den inkluderende skole og et godt forældresamarbejde hele tiden tilstræbes."

"De er jo voksne og burde vide, hvad de gør" 

Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, undersøger for øjeblikket elevernes syn på relationerne mellem lærere og elever i skolen. Undersøgelsen offentliggøres i slutningen af maj måned.

Skoletoiletterne stinker stadig

16. april 2009

På trods af den omfattende kritik, der er blevet rettet mod nedslidte skoler, så er toiletforholdene på danske folkeskoler stadig elendige. ”Uacceptabelt”, mener Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø.

En ny undersøgelse, som Børnerådet har lavet i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø, viser, at der er store problemer med hygiejnen på skoletoiletterne overalt i landet. 1168 elever fra 7. klasser fordelt på 55 forskellige skoler har svaret på spørgsmål om skolernes toiletforhold. Undersøgelsens resultater offentliggøres i dag i rapporten ”Skoletoiletter 2009 – der burde seriøst blive gjort noget ved det”.
Rapporten kan downloades her

- ’de er vildt ulækre’
Over 60 pct af eleverne synes at skolens fysiske rammer er utilfredsstillende, og mere end halvdelen af eleverne synes, at toiletterne altid eller ofte er ulækre. De fortæller om toiletter uden sæbe, toiletpapir, varmt vand, og uden mulighed for at lukke døren. Hertil kommer urin, afføring og brugte menstruationsbind på bræt, gulv og vægge.

Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet, udtaler: ”Nu har vi børnenes egne ord for, hvordan det står til med standarden på skolernes toiletter, og de bekræfter, at kritikken er berettiget: Der er tale om helt urimelige tilstande. Tilsyneladende er der penge på vej, så kommunerne kan få styr på de uhumske toiletter. Det er på høje tid, at det sker.”

Lave forventninger
Elevernes forventninger til toiletforholdene på skolen er meget lave. Det lader til, at mange elever har affundet sig med de beskidte toiletter. ”Jeg troede, at det var sådan på alle skoler. Altså, at man bare ikke gad bruge skolens toiletter”, siger Mathias, som er en af de interviewede i undersøgelsen.

Skader koncentration og indlæring
Tre ud af ti elever fortæller, at dét, at de ikke vil bruge skolens toiletter, men i stedet går og holder sig, betyder, at de nogle gange eller oftere har koncentrationsbesvær i timerne.

Hver tredje elev svarer, at toiletternes tilstand betyder, at de altid eller ofte går og holder sig, og hver fjerde fortæller, at det sker nogle gange. Det er særligt pigerne, der går og holder sig i stedet for at benytte toiletterne.

Forslag til forbedringer
Eleverne foreslår selv en række initiativer, som kunne gøre noget ved de uacceptable forhold. Bedre rengøring, mere papir og sæbe, mere private forhold og bedre vedligeholdelse, fx ny maling og nul graffiti. ’Der er så grimt i forvejen’, siger en af eleverne og peger på, at hvis der var ordentlige toiletforhold, så ville det også være mere oplagt for eleverne tage et større ansvar for at få det til at blive ved med at se pænt ud.

Yderligere oplysninger
Charlotte Guldberg, Børnerådets formand, tlf. 6015 2487
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder, tlf. (mobil): 3378 3304

Børnerådet: Kriminel lavalder skal ikke sænkes

15. april 2009

Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området - fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet. Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15.

Mens en kommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.

Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne.

Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.

Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.

Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.

Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.

I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.

Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.

Fakta
Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Yderligere oplysninger
Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet, tlf. 6015 2487
Flemming Schultz, kommunikationsmedarbejder tlf. (mobil): 3378 3304

Nyt design på Børneinfo.dk

21. april 2009

Børnerådets hjemmeside for børn og unge har fået nyt design. Det er startskuddet på en indsats for at give alle børn i Danmark viden om deres rettigheder.

Børn skal kende deres ret
Børneinfo.dk er en vidensportal, hvor børn og unge kan finde information om deres rettigheder i spørgsmål om fx alkohol, mobning og privatliv. Børneinfo.dk formidler viden om børns rettigheder i børnehøjde, så børn og unge har muligheden for at få et indblik i deres klage- og handlemuligheder, finde nyttig litteratur og få styr på, hvad Børnekonventionen og lovgivningen siger om deres rettigheder.









Bliv hørt!
Børneinfo tilbyder børn og unge et sted, hvor de kan blive hørt. Det er vigtigt for børn og unge at formulere deres tanker om demokratiet og livet som barn, og det er vigtigt for voksne at lytte til børnenes stemme. De kommentarer og udsagn som Børnerådet får igennem Børneinfo.dk, indgår i Børnerådets arbejde, for at bringe børn og unges perspektiv klart og tydeligt frem i den offentlige debat i politik i alle samfundets beslutninger om børn og unge.

Det handler om dig
Børneinfo.dk skaber rammerne, inspirationen og incitamentet for børn og unge, så de bliver engageret i selv at formulere deres tanker om demokrati og rettigheder. Målet er, at børnene oplever at blive taget alvorligt, og at deres meninger er betydningsfulde.
Børn og unge over hele landet kan netop nu deltage i en landsdækkende stilekonkurrence, hvor de for alvor får lov at tage ordet.

Læs mere om stilkonkurrencen på den nye Børneinfo.dk

Børnerådet udskriver stilekonkurrence

30. april 2009

Børnerådet er i gang med en kampagne for børns rettigheder og involvering i demokratiet. Stilekonkurrencen skal sammen med en række andre initiativer give stemme til børns tanker om demokrati og rettigheder overfor den brede offentlighed og landets politikere.

Hvad ville børn gøre anderledes, hvis de kunne bestemme?
Hvilke tanker gør børn og unge sig om samfundet og demokratiet, og hvad oplever de, der er for lidt eller for meget fokus på? I stilekonkurrencen svarer børnene på et af følgende spørgsmål:

• Hvis jeg var klimaminister og skulle gøre noget for et bedre klima, ville jeg...
• Hvis jeg var statsminister, ville jeg lytte mere til børn og unge fordi...
• Hvis jeg var undervisningsminister og skulle gøre skolen bedre, ville jeg...
• Hvis jeg var udenrigsminister og skulle gøre verden til et bedre sted for børn og unge, ville jeg...

Stilekonkurrencen lukker for tilmeldinger onsdag d 20. maj.

Dommerkomite
Stilene bliver bedømt af et dommerkomite, der består af
• journalist på Politiken Gitte Svanholm
• filminstruktør og stuntmand Lasse Spang Olsen
• forfatter Cæcilie Lassen

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann overrækker præmien
Karen Ellemann overrækker præmier til forfatterne bag de bedste stile. Vinderne bliver præmieret med 3000 kr. til vinderstilen, 2000 kr. til den næstbedste og 1000 kr. til den tredjebedste. Præmien går til klassens klasse-kasse.

Stilene skal sammen med kampagnens øvrige tiltag inspirere politikerne i deres arbejde med børne- og ungeområdet.

Læs mere om konkurrencen her

Inderigs- og Socialministeriet indkalder forslag til medlemmer af Børnerådet

24. november 2009

Inderigs- og Socialministeriet indkalder forslag til medlemmer af Børnerådet med funktion fra d. 1. januar 2010

Der indkaldes forslag til medlemmer til tre af de seks områder, som Børnerådet dækker. De tre områder er følgende:

”Børns retsstilling”,
”Børns sundhed”,
”Børn med særlige behov”.
Der er frist for forslag til medlemmer af Børnerådet den 15. december 2009.

Læs mere om indstilling af kandidater til Børnerådet på følgende links:

Informationsbrev om indkaldelse af medlemmer til Børnerådet

Etiske retningslinjer for Børnerådets medlemmer

Funktionsbeskrivelse for Børnerådets medlemmer

Bekendtgørelse om et Børneråd

Indstillingsblanket


Yderligere oplysninger:
Specialkonsulent Søren Gade Hansen, Børnerådet, tlf. 3378 3309

Retssikkerheden i skolen under angreb

25. marts 2009

Undervisningsministeren vil rydde op i Folkeskoleloven, så ansvarsfordelingen mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen bliver klarere. Men i et nyt lovforslag fjerner ministeren elevernes mulighed for at klage over skolelederens afgørelser. Det er et tilbageskridt med alvorlige konsekvenser for elevernes retssikkerhed.

Et nyt lovændringsforslag fra forligspartierne omkring folkeskolen vil give skolelederne større magt, bl.a. i disciplinære afgørelser. Problemet er, at man hverken som elev eller forælder vil kunne klage over afgørelserne. Fx vil skolelederen fremover kunne iværksætte tvangsoverflytning af elever mellem klasser og mellem skoler uden eleverne har mulighed for at få afgørelsen efterprøvet.

Forældreorganisationen Skole og Samfund, elevorganisationen Danske Skoleelever, Børnerådet og Børns Vilkår er stærkt kritiske overfor denne del af lovforslaget. Organisationerne mener, at elever på alle alderstrin bør sikres reel og lettilgængelig mulighed for at klage over skoleforhold - og naturligvis ikke mindst alvorlige sanktioner som tvangsoverflytninger mellem skoler og udelukkelse fra undervisningen.

En hån mod eleverne
I bemærkningerne til lovforslaget peger ministeriet på, at børnene fremover kan henvende sig til Folketingets Ombudsmand, hvis de vil klage over skoleledernes disciplinær-afgørelser.. Det er imidlertid velkendt, at Ombudsmanden er meget lidt tilgængelig for børn og unge. I 2008 behandlede Ombudsmanden således blot fem sager for klagere under 18 år. Derfor er det ganske enkelt en hån mod eleverne at efterlade dem med Ombudsmanden som eneste klagemulighed.

Formanden for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, udtaler: De nye bestemmelser går helt imod Folkeskolelovens formålsparagraf, der bestemmer, at skolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene. Vi er stærkt bekymrede, fordi alle ankemuligheder fjernes fra loven. Selv den bedste skoleleder kan begå fejl. Hvis lovudkastet bliver til virkelighed, er der ingen til at gøre disse fejl om.”

Danske Skoleelevers formand, Troels Boldt Rømer, udtaler: ’Lovforslaget er totalt hul i hovedet, fordi det centrere al for meget magt hos skolelederen – hvis han eller hun bruger sin magt på et usagligt grundlag, så er der bare ikke noget at gøre for elever og forældre. Lovforslaget er et skridt tilbage i retningen af en gammeldags skole, der styres af autoriteter og med mangel på demokrati. Hvis der er nogle der skal gå en klasse om, så må det være Bertel & Co.

Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, udtaler: ’Det er fint, at ansvaret for skolernes drift og ledelse bliver præciseret. Men vi er meget kritiske overfor idéen om at give skolelederen lov til at træffe beslutninger, som ingen kan klage over. Der er i forvejen store problemer med børns klageadgang på skoleområdet og på dette område er lovforslaget et skridt i en helt forkert retning. Det er udtryk for en forældet og autoritær opfattelse af børn og deres rettigheder.

Børns Vilkårs formand, Peter Albæk, udtaler: ’Der er andet end det strengt faglige at tage hensyn til, når man vurderer, om en elev skal flyttes til en anden klasse eller en anden skole. Og det ved børnene mere om end de voksne. For os er det afgørende, at børnene både bliver hørt og har mulighed for at klage over en afgørelse. Alt andet vil være en klar forringelse af danske børns retssikkerhed.”

Kontakt
Skole og Samfund: Benedikte Ask Skotte: tlf. 2257 4988
Danske Skoleelever: Troels Boldt Rømer: tlf. 2040 8585
Børnerådet: Charlotte Guldberg:. 6015 2487 / komm.medarbejder Flemming Schultz, 3378 3304
Børns Vilkår: Peter Albæk: 5051 6262 / presseansvarlig Esben Geist: 2822 1102

Politikerne bør overveje krav til antimobbe-strategi

13. marts 2009

FOLKESKOLEN: Trods stor fokus på antimobbe-kampagner bliver stadig lige mange børn mobbet. Politikerne bør overveje lovkrav til skoler om antimobbe-strategi, mener ekspert. Både S og DF er positive.

I en gennemsnitslig skoleklasse med 24 elever bliver fire elever mobbet. Sådan har det været de seneste år, selv om kampagner i stort omfang har gjort alt for at få antallet af mobbede børn bragt ned.

Og på grund af den stagnerende udvikling bør politikerne overveje at gøre antimobbe-strategier til at lovkrav for skolerne, mener Helle Stenbro, chefkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

”Bertel Haarder og de andre politikere gør meget for at sætte antimobbe-kampagner i gang, men det er ikke nok. Kampagner gør noget midlertidigt, men jeg kunne godt ønske et mere langsigtet fokus fra politikerne. De skal blive ved med at opfordre til antimobbe-strategier på skolerne og kunne overveje at gå skridtet videre og gøre det til et krav. Jeg synes, at en hver skole med respekt for sig selv bør have en antimobbe-strategi,” siger Helle Stenbro.

Fødselsdag for Trivselserklæringen
I dag tirsdag fylder Trivselserklæringen 5 år. Den blev underskrevet af grundskolens parter og interessenter, der forpligter sig til at tage ansvar for at modvirke mobning i skolen.

Men de to seneste år har antallet af mobbede børn ikke rykket sig og derfor er det stadig 17 procent af eleverne, der føler sig mobbede, ifølge DCUM. Og da det ikke er lovpligtigt at skulle lave en antimobbe-strategi har DCUM ikke noget overblik over, hvor mange skoler der har lavet en strategi.

”Vi har et mål om at få politikerne i tale, fordi de skal indse, at der er en klar sammenhæng mellem ikke-mobning og godt undervisningsmiljø. Hvis man gerne vil have god læring på en skole, skal man sørge for god trivsel. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger,” siger Helle Stenbro.

Men forskellige kampagner og Trivselserklræringen er dog alligevel med til at gøre en forskel for mindre mobning, mener Helle Stenbro.

”Det er ikke til at sige, hvad der ville have været sket, hvis ikke vi havde haft det fokus. Jeg er sikker på, at det gør en forskel, at man har fokus på det og snakker om det på den enkelte skole. Hver eneste gang, man får lavet en antimobbe-strategi på en skole, har det hjulpet netop der. Derfor skal man heller ikke undlade at have fokus på det fra politisk side,” siger hun.

Politisk opbakning
Socialdemokraterne er umiddelbart positivt stemt over for at gøre en antimobbestrategi til et krav for alle skoler.

”Vi foreslog allerede sidste år, at man styrkede undervisningsmiljø-loven, så det også bliver en forpligtelse for skolerne at lave en antimobbe-strategi. Så vi er enige i, at der skal ske en opstramning på området,” siger Christine Antorini.

Dansk Folkeparti stemte ikke for Socialdemokraternes forslag sidste år, men partiets uddannelseordfører, Martin Henriksen er dog åben for kigge på opfordringen fra DCUM.

”Vi vil gerne være med til at forpligte skolerne til at have sådan en antimobbepolitik. Men vi vil lige afvente den nuværende antimobbe-kampagne, før vi tager endelig stilling. Men hvis der ikke sker en forbedring meget snart, må vi forpligte skolerne til at lave en strategi,” siger Martin Henriksen.

Fakta om Trivselserklæringen:
Trivselserklæringen blev skrevet under af 24 organisationer den 10. marts i 2004, herunder daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Flere har siden skrevet under på erklæringen, der markerer en målrettet indsats mod mobning og for øget trivsel i folkeskolen.

Sekretariatet for samarbejdet varetages af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM - et uafhængigt statsligt center, der kæmper for godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder.
Kilde: Dcum.dk

Omfanget af mobning:
I de seneste to skoleår (2006-2007 og 2007-2008) viser tal, at 17 procent af eleverne i 4. – 10. klasse oplever at være blevet mobbet af klassekammerater. Det svarer til ca. hver sjette elev.
Kilde: sammenommobning.dk

Yderligere information
Ole Juhl, Centerleder, DCUM, Tlf. 7226 5410