- Forside /
- Nyt fra Børnerådet /
- April 2009 /
- Nyhedsbreve 2003 /
- Nyhedsbrev August 2003
Nyhedsbrev August 2003
Børnerådets Årsberetning 2002
Børnerådets Årsberetning 2002 udkom for et par uger siden. Har du ikke modtaget den, kan den bestilles i Børnerådets sekretariat.
I Årsberetningen kan du læse mere om de initiativer, Børnerådet har arbejdet med i årets løb. Har du ikke modtaget beretningen, kan du bestille den i Børnerådets sekretariat eller her på siden.
Børnerådets Årsmøde 2003 – sæt kryds i kalenderen
Børnerådets Årsmøde 2003 finder sted onsdag den 26. november i Parken, København. I år vil vi forsøge at komme bag om unges alkohol kultur. Vi inviterer 75 unge og 75 voksne til at indgå i en dialog om alkoholkultur- og vaner. Hvorfor har danske unge europarekord i druk? Hvorfor drikker de samme unge i én sammenhæng, men ikke i en anden? Hvad synes de unge selv om deres alkohol-kultur? Og hvordan påvirker voksne? Det er nogle af de ting, vi håber på at få svar på på Børnerådets Årsmøde den 26. november 2003. Her inviterer vi 75 unge og 75 voksne til at indgå en dialog om alkoholkultur og vaner. Med udgangspunkt i den anerkendende metode, gensidige interviews og konkrete opgaver håber vi, at vi alle vil blive lidt klogere på, hvad vi på sigt kan gøre for at bremse den triste europarekord. Børnerådet sætter fokus på børn, unge og alkohol Børnerådet sætter i efteråret 2003 for alvor fokus på børn, unge og alkohol. Børnerådets Årsmøde og en undersøgelse i vores Børnepanel skal hjælpe os med at blive klogere på, hvorfor unge i Danmark har europarekord i druk. Danske unge har europarekord i druk. Det er en veldokumenteret påstand, der næppe overrasker nogen. Men hvorfor drikker danske unge så meget? Og hvad synes de selv om deres alkohol kultur? Børnerådets initiativ om børn, unge og alkohol handler om at komme bag problematikken – for at komme nærmere en løsning på, hvad vi kan stille op med den uheldige europarekord. En undersøgelse i Børnerådets Børnepanel samt Børnerådets årsmøde den 26. november 2003 skal være med til at gøre os klogere på området. Børnerådets bidrag til regeringens rapport til FN’s Børnekomité Regeringen har netop afleveret sin 3. rapport til FN’s Børnekomité. Børnerådet har ønsket indflydelse på rapporten og sendte derfor sit bidrag til Justitsministeren tidligere på året. Regeringen har netop sendt sin 3. rapport til FN’s Børnekomité. Børnerådet har tidligere kritiseret regeringens rapporter for ikke at give et sandfærdigt billede af børns vilkår i Danmark. Og ligesom de foregående år har Børnerådet i år sendt et bidrag til Justitsministeren med vores bud på, hvad regeringens rapport bør sætte fokus på, så den tegner et realistisk billede af børns liv i Danmark. Børnerådet opfordrer regeringen til især at sætte fokus på følgende områder: · Fattigdom og negativ social arv · Børns medbestemmelse i beslutninger, der vedrører deres eget liv · Revselse af børn · Vold mod børn · Børn, unge og alkohol · Skoleområdet: Faglighed, rummelighed og skolemiljø · Unge kriminelle · Beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug Børnerådet har desuden opfordret regeringen til at give en uddybende beskrivelse af de særlige problemer, der eksisterer for børn på Grønland og Færøerne og at redegøre for regeringens overvejelser om perspektiverne for inkorporering af Børnekonventionen i dansk lov. Konference om Danmarks 3. rapport og supplerende rapporter til FN’s Børnekomité Onsdag den 12. november 2003 holder Børnerådet konference om Danmarks 3. rapport til FN’s Børnekomité samt de supplerende rapporter, som organisationer på børneområdet kan skrive til komitéen. Den danske regering afleverede her i august 2003 sin 3. periodiske rapport til FN’s Børnekomité om børns vilkår i Danmark. I den anledning afholder Børnerådet en konference med fokus på, hvordan man får indflydelse på eksaminationen i børnekomitéen, hvordan man får indflydelse på den nationale børnepolitik samt hvordan en supplerende rapport skal skrives. Konferencen byder bl.a. på et indlæg af Lucy Smidt, medlem af FN’s Børnekomité, som vil give sit perspektiv på, hvordan relevante aktører kan spille en aktiv rolle under rapporteringsprocessen og hvad de supplerende rapporter betyder for Børnekomitéens arbejde. Tilmelding kan ske til Børnerådets sekretariat senest den 3. november 2003. Det er gratis at deltage i konferencen. Dialog på tværs – børn og voksne i øjenhøjde Børnerådet udgav i foråret 2003 en rapport og en video fra vores årsmøde 2002. Begge dele er velegnet som inspiration, hvis man ønsker mere viden om, hvordan vi kan inddrage børns ressourcer og erfaringer bedre i arbejdet. Børnerådets Årsmøde 2002 satte fokus på den direkte dialog mellem børn og voksne. 75 børn og 75 voksne deltog på dagen, der havde en helt anderledes form end Børnerådets tidligere årsmøder. Gensidige interviews, gruppearbejde, ønsketænkning og fremtidsvisioner var på banen, da de 150 børn og voksne diskuterede sig frem til idéerne om den skole, de ønsker sig og det lokalsamfund, de gerne vil bo i. Vi tog udgangspunkt i den anerkendende metode – og fokuserede på det, der fungerer i stedet for at samle problemerne sammen. Børnerådet har udarbejdet en rapport og en video fra dagen. Begge dele er velegnede, hvis man ønsker inspiration til, hvordan et arrangement med direkte dialog mellem børn og voksne kan se ud. Rapporten beskriver Børnerådets overvejelser og planlægning op til dagen. Vi bringer program, interviewguides m.v. og beskriver den anerkendende metode nærmere. Desuden samler vi op på diskussionerne om den skole og det lokalsamfund, vi ønsker os i fremtiden. Rapporten er gratis og kan bestilles i sekretariatet eller downloades her på siden. Videoen sætter billeder på dialogprocessen. Vi følger Julie fra 7. klasse på Munkebjergskolen i Odense, der var en af de klasser, der deltog på Børnerådets Årsmøde. Videoen koster 75 kr. og kan bestilles på Børnerådets hjemmeside eller i Børnerådets sekretariat. Som opfølgning på Årsmødet holdt Børnerådet i januar en konference i Viborg om børn og unge som ressource i det nære demokrati (læs mere nedenfor). I efteråret 2003 afholder vi desuden tre parallelle workshops om nye dialogmetoder med børn (læs mere nedenfor). Velbesøgt konference om børn og unge som ressource Som opfølgning på Årsmødet 2002 var Børnerådet i begyndelsen af året medarrangør af en konference om børn og unge som ressource i det nære demokrati. Konferencen foregik i Viborg og blev et stort tilløbsstykke ”Hvis man rækker et barn en lillefinger, kan man være heldig at blive taget i hånden”. Det var udgangspunktet for den konference, Børnerådet afholdt i samarbejde med Kulturfrø (Viborg Kommune) og KulturPrinsen (Viborg Amt) i januar 2003. Konferencen om børn og unge som ressource i det nære demokrati satte fokus på, hvordan man inddrager børn og unge i beslutninger, der vedrører dem selv. Mere end 80 politikere, embedsfolk, børnekulturkoordinatorer, bibliotekarer, lærere, pædagoger m.v. deltog i konferencen, hvor der var rig mulighed for at høre om andres erfaringer og få input til egne initiativer. Børnerådet følger op på konferencen ved at afholde tre parallelle workshops om nye dialogmetoder med børn i løbet af efteråret 2003. Læs mere nedenfor. Workshop: Nye dialogmetoder – børn og voksne i øjenhøjde I efteråret 2003 afholder Børnerådet i samarbejde med Den Kommunale Højskole tre parallelle workshops om nye dialogmetoder mellem børn og voksne. Bruger- og borgerinddragelse er blevet en naturlig målsætning i det lokale demokrati. Sådan er det imidlertid sjældent, når det gælder børn og unge – og det vil Børnerådet gerne gøre noget ved. Vi udbyder derfor i samarbejde med Den Kommunale Højskole tre parallelle workshops om nye dialogmetoder mellem børn og voksne. Formålet med workshoppen er at give deltagerne ny inspiration og dialogredskaber til at inddrage børn og unge i direkte dialog. Deltagere kan være alle, som ønsker inspiration til, hvordan børn kan inddrages i dialog om udvikling af lokale institutioner, lokalsamfundet og foreningslivet. Workshoppen finder sted Prisen er 1.350 kr. Forældre må ikke slå deres børn – nu oversat til Somali Børnerådet har siden revselsesretten blev afskaffet i 1997 informeret både dansktalende og ikke-dansktalende forældre om, at det er forbudt at slå sine børn. Folderen til ikke-dansktalende forældre er nu også oversat til somali. Revselsesretten blev afskaffet i 1997. Det har Børnerådet tidligere informeret både dansktalende og ikke dansktalende forældre om i folderne ”Når jeg får børn vil jeg aldrig slå dem” – på dansk – og ”Forældre må ikke slå deres børn” – på engelsk, tyrkisk, arabisk, urdu og bosnisk-serbisk-kroatisk. Den sidstnævnte folder er nu også blevet oversat til somali. I folderen fortæller vi om revselsesrettens afskaffelse og baggrunden herfor. Folderen er gratis (dog betales for portoen, hvis den overstiger 15 kr.) og kan bestilles i Børnerådets sekretariat eller her på hjemmesiden. Opdragelse med hjertet – ny pjece om udvikling og konflikter med små børn I Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysnings nye pjece kan forældre og andre voksne med nær kontakt med små børn hente inspiration til, hvordan de støtter deres børns udvikling. ”Hvad stiller jeg op, når ungen ikke makker ret og det er forbudt at give ham et par flade”. Sådan spurgte en far. Måske finder han svaret i denne pjece, som fortæller, at det er muligt at nå et barn ved at respektere barnets følelser og reaktioner og samtidig vise, hvad man som forældre selv tror er rigtigt for barnet. I pjecen, som Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysning har udgivet i fællesskab, kan forældre og andre voksne i nær kontakt med små børn (0-3 år) hente inspiration til, hvordan de støtter deres børns udvikling – også i konfliktsituationer. Pjecen kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning på fax nr. 3543 0213 eller e-mail: kfs@sundkom.dk. Prisen er 10 kr. + ekspeditionsgebyr + porto. Chat giver børn et frirum – men der er også en bagside Ny undersøgelse i Børnerådets Børnepanel kortlægger børns chat-vaner. 53 procent af alle børn i 7. klasse chatter på nettet. 96 procent af dem taler aldrig med deres forældre om det. Undersøgelsen "Chat: En del af børns virkelighed" er foretaget i Børnerådets Børnepanel af Børnerådet, Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd i fællesskab. Undersøgelsen viser, at godt halvdelen af børnene – 53 procent – ofte går på nettet for at chatte. Hovedparten af de børn, der chatter, fortæller, at de går på nettet 1-5 gange om ugen i ca. 15-30 minutter pr. gang. Chatten handler typisk om kærester, sex og fritid. Børnene taler med hinanden om det, de oplever i chatrummene. Men de taler stort set aldrig med deres forældre eller andre voksne om deres oplevelser. Mens mange forældre og lærere er bekymrede over børns chat, viser undersøgelsen, at langt de fleste børn betragter chat som en positiv del af tilværelsen. En stor del af børnene ser chatten som et uforpligtende frirum, en måde at få venner på og simpelthen sjovt. Men undersøgelsen dokumenterer også, at chatten har en bagside. 17 procent fortæller, at de ofte eller altid har modtaget seksuelle tilbud under chatten, og fem procent fortæller, at de har modtaget trusler. Undersøgelsen er netop lavet for at få større kendskab til chatkultur og sikkerhed omkring chat. Rapporten kan bestilles i Børnerådets sekretariat eller downloades her på siden. Børn og politik – ny panelundersøgelse på vej Hvordan er børn og unges forhold til politik? Det forsøger vi at komme rundt om i vores næste undersøgelse i Børnepanelet, der udkommer i løbet af efteråret 2003. Hvordan er børn og unges tanker og forestillinger om den verden, de lever i? Hvordan ser de selv på deres deltagelse i samfundslivet? Hvad er deres forhold til politik generelt? Det forsøger vi at indkredse i vores kommende undersøgelse i Børnerådets Børnepanel, der handler om børn og politik. Resultaterne af undersøgelsen offentliggøres i løbet af efteråret 2003. Børnerådet underviser fogeder i Børnekonventionen I februar 2003 holdt Børnerådet oplæg på tre seminarer for dommerfuldmægtige og retsassessorer ved fogedretter. ”Børns situation i sager om tvangsfuldbyrdelse af samvær" var overskriften, men der blev også plads til diskussion af FN's Børnekonvention generelt. Er fogedretterne gode nok til at tage vare på børnenes situation i samværssager? Og er beskyttelsen af barnets bedste tilstede i lovgivningen, som den ser ud i dag? Det var udgangspunktet i den diskussion, Børnerådet var inviteret til at indgå i på tre seminarer for dommerfuldmægtige og retsassessorer, der arbejder ved de danske fogedretter. På seminarerne gav Børnerådet en beskrivelse af forpligtelserne efter Børnekonventionen – og sit bud på en ændret formulering af de relevante paragraffer i Grundloven med det formål at opnå en praksis, der tager udgangspunkt i barnets bedste. Nye høringssvar fra Børnerådet Børnerådet svarer løbende på høringer om lovforslag, der har betydning for børns liv i Danmark. Alle Børnerådets høringssvar kan læses på vores hjemmeside.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen onsdag den 26. november 2003
Program og mere information følger senere. Hold øje med posten – og med Børnerådets hjemmeside.