Nyhedsbrev Februar 2002 

Ny finanslov rammer Børnerådet hårdt
Regeringen har fremlagt sit finanslovsforslag for 2002 og forhandler i disse dage med Folketingets partier. Børnerådet bliver ramt hårdt, idet næsten 25 procent af vores bevilling bortfalder med virkning fra 1. januar i år. Bevillingen vil desuden blive skåret yderligere ned næste år med mere end 5 procent. Børnerådets opsparing er foreløbigt blevet indefrosset og kan ikke automatisk anvendes, selvom den skulle finansiere dele af rådets aktiviteter i 2002.
Nedskæringen betyder, at Børnerådets sekretariat bliver kraftigt beskåret, ligesom vores aktivitetsplan for det kommende år må revurderes - og planlagte aktiviteter bliver taget af programmet. Det gælder bl.a. aktiviteter som tager sigte på at gøre FN's konvention om barnets rettigheder kendt og anvendt i vores forvaltninger, skoler og institutioner.

Børnerådets opgaver
I bemærkningerne til regeringens såkaldte "dødsliste", har man sammenlignet Børnerådets budget med andre institutionernes budgetter. Og uden at beskrive Børnerådets opgaver i øvrigt, har man reduceret vores bevilling. Børnerådet er ikke forudgående blevet kontaktet eller bedt om at kommentere finanslovsforslaget. Vi beklager situationen, og jeg har tilkendegivet overfor socialministeren og regeringen, at Børnerådet næppe kan leve op til de ambitioner, Folketinget har haft om rådets forpligtelser og de opgaver, som rådet forventes at beskæftige sig med.
Jeg mener, at det havde været på sin plads, hvis regeringen havde skævet til Børnerådets bekendtgørelse, inden man foretog en beskæring af vores budget. Heri er vores opgaver nemlig klart beskrevet, ligesom det bliver præciseret, at Børnerådet er en uafhængig institution.
Børnerådet skal vurdere de forhold, som børn i Danmark lever under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN's Børnekonvention. Men Børnerådets opgaver rækker langt videre end dette. Ifølge Børnerådets bekendtgørelse skal vi arbejde på at sikre børns rettigheder. Vi skal informere om børns forhold i samfundet og tale børnenes sag i den offentlige debat. Med andre ord: Børnerådet skal fungere som 'vagthund' for børn i Danmark. Vi skal give børn mulighed for at deltage i samfundsdebatten - dvs. bringe børns ord og holdninger videre til politikere, beslutningstagere og til offentligheden. Det har vi bl.a. gjort gennem samarbejdet med vores børnepanel, der består af 1200 skolebørn over hele landet. En ressourcetung opgave - men ikke desto mindre en vigtig opgave, når man skal agere, som børns talerør.

Uafhængigheden udhules
Børnerådet forsøger på bedste vis at leve op til de opgaver, som Folketinget har pålagt os. Men det kræver en vis portion penge til aktiviteter. Derfor undrer det mig, at regeringen forventer, at vi kan løfte bekendtgørelsens opgaver uden egne midler til aktiviteter. Når budgettet til aktiviteter stort set bliver skåret væk, rører regeringen ved noget centralt, nemlig Børnerådets uafhængighed og selvstændighed.
Hvor er Børnerådets uafhængighed, hvis vi altid skal spørge om lov til at bruge af vores opsparing? Eller hvis vi skal søge fonde og puljer om midler til nye aktiviteter? Hvem skal bestemme, hvad Børnerådet skal lave?
Med den nye finanslov skal Børnerådet søge om lov til at bruge penge fra vores opsparing til fx en ny folder om afskaffelsen af revselsesretten. Vil Børnerådet få tilladelse til det, når et af regeringens støttepartier taler for at genindføre forældres ret til at slå deres børn? Og hvad hvis Børnerådet ønsker at sætte fokus på etniske børns liv i Danmark? Eller om børns miljø i skoler og institutioner?

Pinligt for Danmark
Denne situation risikerer at give Danmark endnu en pinlig omtale i udlandet, hvor institutioner som Børnerådet skyder op overalt. Regeringen må være sig bevidst om det signal, de sender, både herhjemme og til udlandet, når de skærer så kraftigt i Børnerådets bevilling. FN's Børnekomité har rost Danmark for at have en uafhængig institution som Børnerådet. Og med støtte fra FN's Børnekomite og hjælp fra Unicef i Geneve, etablerer stadig flere lande i Øst- og Centraleuropa uafhængige menneskerettighedsinstitutioner for børn i form af børneombud og børneråd. Når FN's særlige generalforsamling om børn skal afholdes i New York til maj, er det tanken, at børneombud og børneråd fra hele verden skal mødes og etablere et netværk, som kan bidrage til at styrke børns rettigheder yderligere.
Jeg vil få vanskeligt ved at forklare, at et af verdens rigeste lande, signalerer dalende interesse for at beskytte børn og styrke deres rettigheder. Jeg håber, at det vil lykkes at etablere en hjemlig dialog, som kan sikre, at Børnerådet fortsat har ressourcer til at opretholde en tæt dialog med Danmarks børn.

Klaus Wilmann
formand for Børnerådet

Facts om Børnerådets opsparing:
Børnerådets opsparing er blevet til på baggrund af særbevillinger i 1997 og 1998 på henholdsvis 5 og 2,5 mio. kr. Opsparingen har gjort det muligt for Børnerådet at foretage en planlægning, der strækker sig længere end et år af gangen. Planlægningen er sket under den forudsætning, at opsparingen ikke blot skulle bruges så hurtigt som muligt, men anvendes klogt med maksimal udnyttelse. Opsparingen har bl.a. finansieret en række større initiativer, herunder:
· Børnerådets børnepanel: 1200 børn i 5. og 6. klasse bliver jævnlig spurgt om emner, der har betydning for deres liv.
· Mobning i skolen: Med bl.a. en bog og temadage til skolefolk, materialer til børn m.v.
· Børn i skilsmisse: Med bl.a. en bog med fokus på børns erfaringer.
· Børnekonventionen i kommunerne: Udviklingsarbejde i samarbejde med Odense og Hvalsø kommuner, Temadage og udgivelse af en inspirationsbog til kommuner.
· Seksuelt misbrug af børn: Forslag til national handlingsplan, forslag i forbindelse med videoafhøring af børn.
· Anbringelse af børn: Udarbejdelse af debatoplæg.