Grønlandske børn i Danmark står ofte uden for danske fællesskaber

09-09-2017

I en ny kvalitativ undersøgelse fra Børnerådet fortæller syv grønlandske børn, der er flyttet til Danmark, at det ofte er svært at føle sig inkluderet og at få danske venner. De er stolte af deres grønlandske baggrund, men de oplever også mobning og fordomme på grund af den.

Grønlandske børn, der flytter til Danmark, kan opleve store udfordringer med det danske sprog og en helt anden kultur. Det viser fortællingerne fra syv grønlandske børn i Børnerådets nye undersøgelse. Børnene oplever, at det er svært at få danske venner, og at det er en udfordring, at det danske fritidsliv er planlagt og fyldt ud med legeaftaler og faste fritidsinteresser.

Læs Børnerådets ekspertgruppehæfte: "Min mor ville have, at vi fik en god uddannelse og et bedre liv - grønlandske børn i Danmark"

De oplever også, at negative fordomme om grønlændere lever i bedste velgående blandt både børn og voksne. Per Larsen, der er formand for Børnerådet, er bekymret over, at børnene i så høj grad føler sig uden for.

”Behovet for støtte til grønlandske børn i Danmark er langt større, end mange forestiller sig. Børnene oplever faktisk mange af de samme udfordringer, som fx flygtningebørn gør, men fordi de på papiret er danske, går de under radaren. Samtidig går de grønlandske børn ofte meget stille med dørene, hvis de har problemer og bekymringer, og derfor er det helt afgørende, at lærere og pædagoger er særligt opmærksomme på at opdage mistrivsel som fx ensomhed og isolation hos de her børn.”

Børnene i undersøgelsen er alle tilknyttet aktiviteter i Foreningen Grønlandske Børn, fordi de har problemer med fx ensomhed, sprog eller andre ting. I større byer i Danmark har kommunerne ofte viden om og tilbud til grønlandske børn og deres familier, der kan hjælpe dem med et finde fodfæste i Danmark. Den viden og de tilbud skal spredes ud geografisk, mener Per Larsen:

”Børnene skal mødes af gode tilbud og faglig viden uanset, hvor i Danmark de flytter hen. Derfor efterlyser jeg en national strategi, så vi får en sammenhængende og kvalificeret indsats for nytilflyttede grønlændere i Danmark. Kommunerne skal gribe de her familier med det samme, de flytter til kommunen, så børnene hurtigst muligt kan blive en del af et dansk fritids- og skoleliv.”

Undersøgelsen er finansieret af VELUX FONDEN og er en del af projektet ”Børn som eksperter”.

Børnerådets anbefalinger:

  • Der bør igangsættes en national handleplan for inklusion af grønlændere i Danmark.
  • Børnene skal tilbydes modersmålsundervisning. Det har de ret til, ifølge folkeskoleloven.
  • Fagprofessionelle skal klædes bedre på til kulturmødet med grønlandske børn og deres familier.
  • Grønlandske børn og deres forældre skal oplyses om deres rettigheder og støttes i at gøre krav på dem, når de fx møder myndighedspersoner.
  • Undervisningen om Grønland og Rigsfællesskabet skal styrkes i den danske folkeskole med særligt fokus på det moderne Grønland og et nuanceret billede af den grønlandske befolkning og grønlandsk kultur.
  • Børnene skal støttes i at deltage i en fritidsaktivitet, fx ved kontingentfritagelse og støtte til udstyr fra kommunen.

Om undersøgelsen:
I vinteren 2016/2017 samlede Børnerådet en gruppe på syv børn, som alle er flyttet med deres familier fra Grønland til Danmark. De børn, der deltog i ekspertgruppemøderne, har alle tilknytning til Foreningen Grønlandske Børn, der har hjulpet med at udvælge børn og at invitere dem med i undersøgelsen. Børnene deltager i foreningens aktiviteter, fordi de på forskellige måder er sårbare. Ekspertgruppen bestod af seks piger og én dreng, der var mellem 11 og 15 år gamle, da de deltog i ekspertgruppemøderne.

Yderligere information: 
Souschef Lisbeth Sjørup, e-mail: lis@brd.dk