Man kan og skal ikke skjule for børn, at der er sket et alvorligt angreb i Barcelona. Ved at tie eller bortforklare lader man børnene alene med deres tanker, forestillinger og ubesvarede spørgsmål, og det skaber usikkerhed. Det er vigtigt at hjælpe børn med at fordøje og bearbejde de indtryk, de får. Det gør man ved at lytte til dem og forklare, hvad der er sket. Forklaringer skal være tilpasset børnenes alder og udviklingstrin. Jo mindre børnene er, jo mere enkel og konkret skal informationen være. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at børn reagerer forskelligt. Det betyder blandt andet at også søskende have forskellig reaktion. Det er vigtigt, at barnets reaktion anerkendes, og at den voksne forstår, at barnets reaktion kan være en måde at beskytte sig selv på.
Børn har ret til information – og beskyttelse
Børn har både behov for og ret til information om, hvad der sker i verden. Men børn har samtidig krav på beskyttelse og omsorg. Det er de voksne, der er omsorgspersoner for børnene – også i krisesituationer. Og det er dem, der skal vurdere, hvad det enkelte barn eller gruppen af børn har brug for med hensyn til dialog og forklaringer.
Fra 6 års alderen begynder børn at blive mere og mere reflekteret, men de vil være afhængige af hjælp til at forstå sammenhænge. Større børn vil typisk snakke med venner eller selv opsøge information. Jo mindre børnene er, jo mere har de brug for, at voksne hjælper dem til at forstå, hvad der foregår. Børn har mest glæde af få informationer lidt ad gangen – så det er bedre med en række korte samtaler end én lang samtale.
Berolig dine børn
Børn skal beroliges med, at de ikke er i fare. Forklar børnene, at der er mange voksne, der arbejder på, at sådan et angreb ikke finder sted igen. Fortæl også børnene, at der er mange, der hjælper de sårede og deres pårørende, og at du, som barnets forælder vil gøre alt, hvad du kan for at passe på jeres familie. Din egen reaktion vil have stor betydning for, hvordan barnet oplever det, der er sket. Sørg derfor for selv at have nogle at snakke med, så du kan være så rolig som mulig, når du snakker med barnet eller gruppen af børn.
Myter er værre end fakta
Uden information vil børns fantasi få frit løb og både fantasi og myter vil ofte være værre end realiteterne. De forestillingsbilleder som kommer af myter og fantasi kan give anledning til angst hos børnene, og det er vigtigt, at man ikke bagatelliserer dette ved fx at sige, at de ikke skal tænke på det, der er sket. Det er vigtigt at stille konkrete spørgsmål til børnenes forestillinger og hjælpe dem med at få klarhed over, hvad der er fantasi, og hvad der er realitet. Angstfyldte og fordrejede billeder af realiteten kan sætte varige spor hos barnet.
Tal sammen om angrebene - hvis børnene selv spørger
Nogle børn vil spørge meget til angrebene og konsekvenserne, og de vil være interesserede og bekymrede. Vær åben over for børnenes spørgsmål og svar ærligt på en måde, der er tilpasset barnets alder. Børn kan også godt forstå, hvis man ikke har noget svar – det vigtige er, at barnet oplever at blive taget alvorligt. Andre børn interesserer sig ikke for angrebene. Man skal derfor have antennerne ude og vurdere behovet for en snak. Pres ikke problemstillinger ned over hovedet på børn, men afvent hvordan barnet agerer.
Se tv-nyheder sammen med børnene
Helt små børn, der ikke umiddelbart forstår indholdet, bør ikke se nyheder i tv. Lyde, billeder og voksnes egne reaktioner kan virke voldsomt på dem – lad derfor aldrig tv'et køre. Det er en god ide at se nyheder sammen med de større børn – fx de særligt producerede børnenyheder på DR Ultra. De sender nyheder, Ultra Nyt, alle hverdage klokken 18. Se nyhederne sammen med barnet; det vil er en god lejlighed til, at han eller hun kan stille spørgsmål og få opklaret tvivl. Sæt god tid af, så der er tid bagefter kan tale det.
