En 1-års fødselsdag, som ikke skal fejres!

12-10-2017

For et år siden indførte et flertal i Folketinget kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Mere end 62.000 børn er havnet i fattigdom af den grund. Dertil kommer et stort antal børn, som lever i fattigdom på grund af integrationsydelsen. Det er en voldsom stigning i børnefattigdommen i Danmark. Folketinget diskuterer lige nu nye nedskæringer i overførselsindkomsterne, herunder forringelse af børnechecken. I stedet bør de diskutere, hvad der skal gøres for at nedbringe børnefattigdommen markant. 1-års fødselsdagen bør være den sidste for de ydelser, der skaber alvorlig børnefattigdom i Danmark.

Fællesdebatindlæg bragt i Berlingske den 12. oktober 2017.

Folketinget indførte for et år siden nye lave ydelser for borgere på kontanthjælp: Integrationsydelse, kontanthjælpsloft og nedsatte ydelser som følge af 225-timersreglen. Ydelserne er markant lavere end den hidtidige kontanthjælp. De, der rammes af loftet, kan miste op til 3000 kr. om måneden. Integrationsydelsen kan medføre, at en families indtægt halveres.

Langt flere er omfattet af de lave ydelser, end Folketinget forventede. Ved behandlingen af lovforslaget blev det oplyst, at man skønnede, at 26.000 børn ville blive berørt af kontanthjælpsloftet. I marts i år oplyste beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til Folketinget, at de familier, der var ramt af loftet og/eller 225-timers reglen havde i alt 62.073 børn. AE-rådet har beregnet, at 2/3 af alle børn af kontanthjælpsmodtagere dermed rammes af loftet og hele 80 procent af børn af enlige forsørgere på kontanthjælp.

I juli i år var 26.520 borgere på integrationsydelse. Beskæftigelsesministeriet skønner, at knap halvdelen har mindreårige børn. Vi kender ikke det samlede antal børn, men 15-20.000 er ikke urealistisk, og selvom nogle vil være ’gengangere’ og også er ramt af loftet eller timereglen, så er det realistisk at lægge et stort antal børn til de 62.073 børn.

Det er alarmerende tal, som indebærer en markant stigning i børnefattigdommen i Danmark.

Vi underskrivende organisationer advarer mod de følger, det får for børnene. De langsigtede konsekvenser af børnefattigdom er meget velbelyst i forskningen. Det er marginalisering, oplevelsesfattigdom, dårligere skoleresultater, større sygelighed, mere misbrug og kriminalitet. Alt i alt et mere belastet liv med lavere trivsel, som også indebærer et større træk på samfundets ressourcer.

De umiddelbare følger af de lave ydelser møder vi nu selv i vores hverdag, og det bekræfter den viden, vi har fra forskningen.

En undersøgelse blandt BUPLs medlemmer viser fx, at 38 procent af pædagogerne oplever, at børn i institutionerne har forældre, som ikke har råd til basale ting som tøj, sko, regntøj og i nogle tilfælde endog mad. Undersøgelsen viser så også, at institutionerne virkelig slås for at kompensere børnene, så godt de kan.

3F har i en undersøgelse blandt 600 medlemmer spurgt 83 medlemmer med børn, som er faldet for dagpengegrænsen, og som er på kontanthjælp eller må leve af ægtefælles indtægt, om deres hverdag. De fortæller om markante afsavn for børnene: 73 procent har sparet på mad, 45 procent på medicin og behandling, 58 procent har fravalgt sport og fritidsinteresser til børnene og 37 procent har fravalgt aktiviteter i skolen, når der er selvbetaling.

Red Barnet oplever meget alvorlige afsavn i de familier, der er berørt af fattigdom – problemer med at have råd til mad, tøj, fritid, ordentlige boliger, ferier, deltagelse i børnenes normale sociale liv mv. – og har talt med nogle af børnene selv. En 12-årig dreng fortæller, at ”jeg har gået til fodbold, men det gør jeg ikke mere. Det var jeg ellers glad for.” En 15-årig dreng er bevidst om, at han aflaster familiens budget ved ikke at spise hjemme: ”Jeg spiser morgenmad, middagsmad og aftensmad på min skole og opholdshjem.”

Liva-Rehab, Center for rehabilitering og behandling af kvinder i prostitution fortæller om mødre, der er begyndt at sælge sex, simpelthen for at skaffe mad til deres børn.

Socialrådgiverne oplever også mange konsekvenser af de lave ydelser. Flere fortæller, at borgerne ikke har råd til medicin, og en del familier tvinges til at flytte til dårligere boliger. Det rammer børnene generelt, de kan miste deres nære netværk, men det giver særlige problemer for handicappede børn, fx børn med autisme, der er afhængige af daglige rutiner og kendte rammer, og som derfor ikke kan klare at blive rykket op med rode, når de pludselig skal flytte.

Mødrehjælpen rådgiver forældre, som har problemer med at betale husleje, sparer på madindkøb og som fravælger medicin, nødvendig behandling og forsikringer. Mødrehjælpen møder også enlige flygtningekvinder, der må samle flasker for at få råd til børnenes madpakker.

Foreningen Grønlandske Børn møder mange grønlandske børn og familier, der rammes af de lave ydelser. Grønlændere i Danmark er overrepræsenterede på overførselsindkomster, og rammes derfor relativt hårdere. Det gavner hverken integration eller et godt børneliv.

Regeringen har afskaffet fattigdomsgrænsen og den årlige redegørelse om fattigdommen i Danmark. Det gør det sværere at følge med i, hvordan fattigdommen udvikler sig. Vi mener, at udviklingen siden indførelse af de lave ydelser gør det nødvendigt at genindføre fattigdomsgrænsen og den årlige redegørelse. Vi skal have troværdig statistik for at kunne få en seriøs diskussion af fattigdommens udvikling.

Samtidig bør der laves en grundig undersøgelse af følgerne af de nye lave ydelser for børnene. Vores aktuelle erfaringer understreger, at det er nødvendigt. Hidtil har vi måttet diskutere ud fra antagelser og forudsigelser. Nu møder vi i vores hverdag stadigt flere eksempler på alvorlige konsekvenser af børnefattigdom. Det er vi nødt til at få undersøgt grundigt.

Vi har helt fra vedtagelsen af de lave ydelser påpeget, at de vil få alvorlige følger for et stort antal børn. De lave ydelser skal presse forældrene i arbejde – men børnene kommer i høj grad til at betale prisen. Derfor peger vi på, at de lave ydelser skal afskaffes. Den viden, vi har nu, understreger, at det er meget velbegrundet, idet vi nu ser en voldsom stigning i børnefattigdommen i Danmark med alt det, som det fører med sig.

Folketinget diskuterer lige nu Finanslov og nye nedskæringer i overførselsindkomsterne herunder en reduktion i børnechecken til familier med flere børn, som vil ramme børnefamilier yderligere. I stedet bør de diskutere, hvad der skal gøres for markant at nedbringe børnefattigdommen. Politikerne kan ikke lukke øjnene for den udvikling, der er i gang.

1-års fødselsdagen bør være den sidste for de ydelser, der skaber så alvorlig børnefattigdom i Danmark.

Per Christensen, 3F Fælles Fagligt Forbund,
Peter Poulsen, BROEN – Danmark,
Elisa Bergmann, BUPL,
Per Larsen, Børnerådet,
René Skau Björnsson, Børnesagens Fællesråd,
Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår,
Niels Christian Barkholt, Dansk Socialrådgiverforening,
Thomas Andreasen, Danmarks Lærerforening,
Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd,
Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer,
Per K. Larsen, European Anti-Poverty Network – Danmark,
Dennis Kristensen, FOA,
Puk Draiby, Foreningen Grønlandske børn,
Helle Christiansen, Kirkens korshær,
Robert Olsen, Koefoeds Skole,
Flora Ghosh, LivaRehab,
Mads Roke Clausen, Mødrehjælpen,
Jonas Keiding Lindholm, Red Barnet,
Knud Aarup, Socialpolitisk forening