Børns lyst til at hjælpe flygtningebørn hænger sammen med deres forældres holdninger og socioøkonomiske baggrund

17-09-2017

Børn med forældre, der er positive i forhold til flygtninge, og børn fra socialt og økonomisk dårligt stillede familier, er mest parate til at hjælpe børn, der er flygtet med at falde til. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 3.700 børn i 7. klasse. Undersøgelsen viser også, at børn, der er flygtet eller familiesammenført, har dårligere handlekompetencer, end andre børn.

Hvis man er barn og flygtet, er det afgørende at få nye venner, hvis man skal have et godt børneliv i Danmark. Det mener både danskfødte børn og børn, der er flygtet eller familiesammenført. Børnerådets undersøgelse viser imidlertid, at det ikke er helt nemt for børn, der er flygtet eller familiesammenført, at finde nye venner i Danmark. 

Læs Børnerådets BørneIndblik: ”Man skal ikke se ham som en flygtning, men som en potentiel ven”

Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem etnisk danske børns holdninger til børn, der er flygtet, og deres forældres sociale og økonomiske status. 47 pct. af de mindst velstillede danskfødte børn har i høj grad lyst til at hjælpe børn, der er flygtet, til et godt børneliv i Danmark. Det gælder for 32 pct. af de mest velstillede børn.

Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem forældrenes holdning til flygtninge og deres børns holdning. 69 pct. af de børn, hvis forældre er mest positive i forhold til flygtninge, vil gerne have besøg af eller selv besøge et barn, der er flygtet. Det samme gør sig gældende for 24 pct. af de børn, hvis forældre er mest negative.

Børnerådets formand Per Larsen understreger, at forældre skal være meget bevidste om, hvilke signaler de sender til deres børn: ”Det er hamrende vigtigt, at man der hjemme taler ordentligt om flygtninge, også selvom man som voksen kan have nogle bekymringer eller forbehold. Det må altså ikke smitte af på børnenes adfærd i skolen over for deres nye kammerater. De børn, der er flygtet, fortjener en god start på deres danske tilværelse. Det har vi skrevet under på med Børnekonventionen, og andet kan vi simpelthen ikke være bekendt.”

Undersøgelsen viser også, at de børn, der er flygtet eller familiesammenført, har en lavere grad af handlekompetence end andre børn. Fx svarer 11 pct. af de børn, der er flygtet eller familiesammenført, at de sjældent eller aldrig kan klare det, de sætter sig for, mens det samme gælder for 3 pct. af de danskfødte børn.

”Vi skal sætte alle sejl til for, at flygtningebørnene kommer til at trives og får styrket deres selvværd. Det kræver en indsats fra pædagoger, lærere, klassens forældre og børnenes egne familier. Hvis de voksne i børnenes hverdag ikke har tilstrækkelige ressourcer eller de rette kompetencer til at løfte opgaven, er det kommunernes ansvar at give dem det.”

Hovedresultater fra undersøgelsen

  • 69 pct. af de børn, hvis forældre er mest positive i forhold til flygtninge, vil gerne have besøg af eller selv besøge et barn, der er flygtet fra et andet land til Danmark, hvis barnet startede i deres klasse. Det samme gør sig gældende for 24 pct. af de børn, hvis forældre er mest negative i forhold til flygtninge.
  • 43 pct. af børnene fra laveste socialklasse har venner, der er flygtet fra et andet land til Danmark, det samme gør sig gældende for mellem 33-37 pct. af børnene fra de andre socialklasser.
  • 47 pct. af de mindst velstillede danskfødte børn har i høj grad lyst til at hjælpe børn, der er flygtet, til et godt børneliv i Danmark. Det gælder for 32 pct. af de mest velstillede børn.
  • 95 pct. af de børn, hvis forældre er mest positive i forhold til flygtninge, har i høj eller nogen grad lyst til at hjælpe. Til sammenligning gælder det for 57 pct. af de børn, hvis forældre er mest negative.
  • 11 pct. af de børn, der er flygtet eller familiesammenført, oplever sjældent eller aldrig at kunne klare dét, de sætter sig for sammenlignet med 3 pct. af de danskfødte børn.
  • 42 pct. af de børn, der er flygtet eller familiesammenført, lever i laveste socialklasse. Den tilsvarende procentandel for danskfødte børn er 15.

Om undersøgelsen
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, hvor 3.722 børn i 7. klasse har besvaret et spørgeskema, samt en række gruppeinterview med i alt 24 børn i 7. klasse. 6 pct. af de børn, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, var 12 år, 80 pct. var 13 år, 13 pct. var 14 år, og 1 pct. var 15 år. Vi betegner samlet set gruppen som 13-14-årige. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i november-december 2016, og metoden er beskrevet bagerst i analysenotatet. Undersøgelsen er finansieret af VELUX FONDEN og er en del af projektet ’Børn som eksperter’.

Kontaktoplysninger
Souschef Lisbeth Sjørup, e-mail: lis@brd.dk