En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at børnene ofte oplever urimelige arbejdsvilkår. Og nogle børn er slet ikke beskyttet af lovgivningen. Det får Børnerådets formand til at efterlyse bedre beskyttelse og håndhævelse af loven.
Børn og unge, der har et arbejde, er beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, der blandt andet regulerer, hvor længe de må arbejde, hvornår de må arbejde, og hvad de må arbejde med. Når børn og unge medvirker i kulturelle aktiviteter, fx filmoptagelse eller optræder på teatre, kan arbejdsgivere søge om dispensation for reglerne, så et barn fx må arbejde sent om aftenen. Undersøgelsen fra Børnerådet blandt syv unge eksperter, som arbejder eller har arbejdet med underholdning, viser dog, at virkeligheden ofte byder på arbejdsvilkår, som ikke er acceptable for børn og unge.
Læs Børnerådets undersøgelse om børn i underholdningsbranchen: "Der skal være én, der kun passer på børnene"
Hent undersøgelsenRose på 14 år oplever nogle gange at have en arbejdsdag på knap 12 timer: ”Når jeg har været på arbejde fra kl. 11 til 22.30, er det fx, fordi vi laver gennemspilninger, og så har jeg bare siddet med hele dagen og kigget. Fordi det kunne jo være, det blev min tur.”
Børnenes arbejdsvilkår får Børnerådets formand Per Larsen til at efterlyse bedre beskyttelse: ”Børnenes erfaringer fortæller os, at en del arbejdspladser ikke tager tilstrækkeligt hensyn til børnene, og nogle enkelte følger ikke engang loven. Det er Arbejdstilsynet, der har fingeren på pulsen i forhold til lovgivningen, og derfor bør det være dem, og ikke politiet, der udsteder arbejdstilladelser til børn under 13 år. Ligesom Arbejdstilsynet bør føre tilsyn med alle de arbejdspladser, hvor børn arbejder – uanset børnenes alder.”
Selvom de fleste af børnene er meget glade for deres arbejde, er der flere steder, hvor de selv peger på mangler. Børnene efterlyser blandt andet voksne, som varetager deres interesser på arbejdspladsen og har ansvaret for deres arbejdsvilkår. Selvom den rolle i praksis er svær at placere, mener Børnerådets formand alligevel, det er et ønske, som arbejdspladserne bør tage alvorligt:
”Der bør være en formelt udpeget person på arbejdspladsen, som varetager børnenes interesser, så den opgave ikke falder ned mellem to stole. Det kan være svært at honorere, hvis opsætningen er meget lille. Og derfor kunne man med fordel tænke i, at Arbejdstilsynet kunne stille en slags tillidsrepræsentant til rådighed for børnene, så de ved, hvem de kan gå til, hvis deres arbejdsforhold ikke er i orden.”
Undersøgelsen har desuden blotlagt det problem, at børn, der deltager i talentshows, ikke er beskyttet af arbejdsmiljøloven. Det får Børnerådets formand til at efterlyse ensretning i loven og beskyttelse til alle børn og unge, der arbejder med underholdning og kulturelle aktiviteter:
”Det er helt galt, at børn, der deltager i talentshows, er undtaget fra arbejdsmiljøloven. Børnene udfører samme type arbejde som de mange andre børn, der arbejder med underholdning, men de står fuldstændigt uden beskyttelse fra arbejdsmiljøloven. Der skal selvfølgelig gælde præcis de samme regler for dem som for alle andre børn i underholdningsbranchen.”
Uddrag af børnenes anbefalinger
- Tidsplaner skal overholdes, så arbejdet ikke går ud over børnenes skoledag eller sociale relationer.
- Der skal være en professionel voksen på arbejdspladsen, der har det primære ansvar for at tage sig af børnene.
- Forestillingsrækker eller tv-optagelser skal afsluttes på en god måde, fx med en fest for både børn og voksne.
- Arbejdet skal være opmærksom på, at ventetid og pausetid også er en del af arbejdsdagen, fordi børnene stadig er på, så længe de er på arbejde.
- Kontrakten skal være skrevet i et sprog, så børnene også kan læse og forstå den. Og den skal være meget detaljeret.
- De voksne skal inddrage og lytte til børnene og så vidt muligt tage højde for deres ønsker. Det er særligt vigtigt, når børnene ikke spiller en rolle, men optræder som sig selv, fx i talentshows.
- Arbejdspladsen skal kende til børns rettigheder.
Børnerådets anbefalinger på det lovgivningsmæssige område
- Arbejdstilsynet skal overtage politiets opgave med at give arbejdstilladelser til børn under 13 år, så det er Arbejdstilsynet, der håndterer alle ansøgninger og sager om børn, der arbejder, uanset alder. Arbejdstilsynet ligger inde med ekspertise og bred erfaring på området, og de har desuden bedre forudsætninger for at foretage stikprøvekontroller, end politiet har.
- Børn over 13 år, der deltager i talentshows, skal være omfattet og beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, ligesom andre børn over 13 år, der medvirker i kulturelle aktiviteter, er.
- Børn under 13 år, der deltager i talentshows, skal som andre børn under 13 år, have tilladelse af politiet – og allerhelst af Arbejdstilsynet – til at medvirke i kulturelle aktiviteter.
- Børn under 13 år – og deres forældre – skal have klageadgang, hvis de fx er utilfredse med, at den godkendte produktionsplan ikke overholdes. I dag er der ikke nogen klageadgang, fordi tilladelsen til børn under 13 år gives af politiet.
- Der skal foretages stikprøver i forhold til, om arbejdsgiver overholder de produktionsplaner for børn under 13 år, som politiet har godkendt. Der bør også foretages stikprøver i forhold til, om de 13-14-åriges arbejdsgivere overholder de fastsatte regler om blandt andet arbejdstid og hviletid, og om arbejdsgiver har indhentet den lovpligtige tilladelse fra Arbejdstilsynet, hvis reglerne fraviges.
Om undersøgelsen
De syv børn, der har deltaget i ekspertgruppen, arbejder eller har arbejdet i forskellige dele af underholdningsbranchen. Samlet har børnene erfaring inden for tv-serier, film, ballet, teater og talentshow. Ud af de syv børn er fire drenge og tre piger, og de var mellem 12 og 14 år, da de deltog i undersøgelsen. I undersøgelsen omtales børnenes medvirken i underholdning som arbejde, uanset branche, aflønning og alder. Det gør det for at understrege, at børnene lægger mange resurser i det og er en del af arbejdspladser, hvor deres kolleger er ansat.
