Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

31-08-2016

Slankekur og madritualer er hverdagskost for flere unge piger i 9. klasse. Det viser en ny undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 1.400 elever. Undersøgelsen viser også, at piger i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse oftere trives dårligere end andre piger.

Unge i 9. klasse tænker meget på, hvad de spiser, og hvordan de ser ud. Det viser Børnerådets undersøgelse om unges spise- og træningsvaner. I undersøgelsen fortæller 18 pct. af pigerne, at de ofte eller meget ofte er på slankekur. 11 pct. af pigerne fortæller, at de har kastet op efter, de har spist. 18 pct. af pigerne fortæller, at det ofte eller meget ofte er nødvendigt for dem at følge en streng diæt eller overholde madritualer.

Læs Børnerådets Børneindblik: Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

Mens pigernes fokus på mad primært handler om at tabe sig, handler det for drengene mere om ikke at veje for lidt og være veltrænede. 15 pct. af drengene mod 7 pct. af pigerne træner seks gange om ugen eller mere. De unge mener selv, at idealet om den slanke krop for kvinder og den veltrænede krop for mænd påvirker dem i forhold til deres egen kropsopfattelse.

Børnerådets formand Per Larsen opfordrer til handling: ”Forældrene spiller en væsentlig rolle i forhold til at hjælpe deres børn med at få et fornuftigt forhold til deres kost og krop. Forældre er rollemodeller, så de må finde en balance, hvor de sikrer sund og nærende mad, men ikke er hysteriske omkring, hvad de selv putter i munden. Det smitter nemlig af på de unge.”

23 pct. af pigerne og 9 pct. af drengene i undersøgelsen er i fare for at udvikle en spiseforstyrrelse. For pigerne er den risiko forbundet med dårligere trivsel end gennemsnittet, fx er pigerne oftere blevet mobbet, de har lavere selvværd, og de føler sig oftere ensomme.

”Undersøgelsen viser tydeligt, at vi er nødt til at sætte ind langt tidligere i forhold til kost og kropsopfattelse, hvis vi vil undgå, at de unge udvikler en egentlig spiseforstyrrelse. Men den viser også, at vi må se på hele den unges liv og ikke bare på kosten isoleret, da rigtigt mange faktorer har betydning for de unges trivsel og selvbillede. Den tidlige indsats er altafgørende både i forhold til den fysiske og psykiske trivsel,” siger Per Larsen.

Undersøgelsens hovedresultater

  • 23 pct. af pigerne og 9 pct. af drengene i 9. klasse har et forhold til mad, som giver dem en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. 
  • 18 pct. af pigerne er ofte eller meget ofte på slankekur.
  • 18 pct. af pigerne føler, det er nødvendigt at følge en streng diæt eller overholde andre madritualer for at kontrollere, hvad de spiser.
  • 11 pct. af pigerne og 7 pct. af drengene har kastet op for at komme af med det, de har spist.
  • Piger med risikoadfærd for spiseforstyrrelser har markant lavere selvværd, er oftere blevet mobbet og har oftere skadet sig selv end andre piger.
  • 8 pct. af pigerne med risikoadfærd for spiseforstyrrelser oplever 5-8 former for mistrivsel mindst ugentligt. Det samme gælder for 3 pct. af pigerne uden risikoadfærd for spiseforstyrrelser.
  • Over halvdelen – 52 pct. – af pigerne med risikoadfærd for spiseforstyrrelser, har skadet sig selv med vilje.
  • 31 pct. af de unge træner mindst fire gange ugentligt. Halvdelen af disse unge træner trods skader. 

Yderligere oplysninger
Presseansvarlig Anna Eistrup tlf. 33783304, e-mail: aei@brd.dk

Om undersøgelsen
Dette Børneindblik er et resultat af fjerde undersøgelse i Børnerådets nuværende Børne- og Ungepanel og af en række interviews. Første undersøgelse i panelet handlede om livet i 7. klasse, den anden om unge og medier, den tredje om familieliv, mens vi i denne undersøger en række former for risikoadfærd.

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 1.390 elever i 9. klasse samt interviews med 18 elever fra 9. klasse. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i november/december 2015. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagerst i Børneindblikket.